Artikelarkivet

Här kan du läsa och söka i ingresserna från nr 1/97 – och beställa tidigare nummer: scrolla/rul ned och markera undervägs vilka nummer, du vill beställa. I slutet av sidan fyller du i din adress och skickar iväg beställningen.

Vissa artiklar finns i elektronisk, nerladdningsbar form. Gå till "e-artiklar" för att ladda ner.

Lösnumren kostar kr 45/ex - temanummer 85:-. Senaste fyra nummer alltid 85:-. Porto tillkommer.

Du kan också beställa samtliga nummer i lager (nr 1/1997-50/2009 – nr 23 går att ladda ner i helhet nedanför) 49 nummer = 2.195,- plus porto.

Rhetorica Scandinavica nr 49/50 2009
TEMA: Retorik og journalistik

Temaintro: Martin Eide, Christine Isager og Heidi Jønch-Clausen. Læs introduktionen her [.pdf]
Introduktion s 12-16

Sharan Daniel
Fred Newton Scott’s Department of Rhetoric and Journalism.
TEMA. The unusual department chaired by Fred Newton Scott at the University of Michigan. in the early 1900s offers insight into the compatibility of rhetoric and journalism as academic subjects. Though Scott’s Platonic rhetoric ultimately did not prove a good fit for journalism, the limitations of his theory may suggest a corrective for potential future interdisciplinary collaborations, as journalists reinvent their profession amid new media and public forums. Aristotelian rhetoric could provide a better basis for preparing journalists and other citizens to invent and participate in new forums that question such longstanding journalistic boundaries as those between news and opinion or professional journalists and their audiences.
Abstract s 5 · Artikel s 17-31

Bente Kristiansen
Når medierne taler med én stemme.
TEMA. Nyhedsmediernes dækning i december 2004 af den danske rapport om PISAundersøgelsen vedrørende danske skoleelevers præstationer var massiv. Med baggrund i en analyse af den omfattende, men ganske ensartede mediedækning peger artiklen på, hvordan en konkret journalistisk praksis kolliderer med det deliberative demokrati-ideal, hvor den samfundsmæssige samtale betragtes som væsentlig. Ensartethed i mediedækninger kan forklares ud fra teoridannelser om medierne som selvstændig politisk institution. Men hvor disse teorier kan pege på demokratiske landvindinger ved mediernes selvstændighed, viser denne analyse, hvordan en konkret journalistisk praksis kolliderer med retoriske og deliberative demokratiske idealer.
Abstract s 6 · Artikel s 32-50

Christian Kock
Kynismesyndromet.
TEMA. Påstanden i denne artikel er at der i politisk journalistik og på visse nærliggende områder, især politologi, eksisterer en ”klynge” af korrelerede synsmåder på politik, hvoraf den nok mest omdiskuterede er den tendens i den politiske journalistik der ofte kaldes kynisme. Artiklen analyserer kynismens egenart og nogle af de vigtige korrelater til den ud fra eksempler fra nyere dansk politisk journalistik. Især fremhæves at den politiske journalistiks kynisme er korreleret med den synsmåde at vælgerne i et demokrati har faste politiske præferencer, så at de reelt er uimodtagelige for egentlig argumentation, hvilket indebærer at deliberativ argumentation ikke er en central del af demokratiets væsen. Hvoraf følger at deliberativ argumentation, betragtet som efter pålydende, ikke anses for et vigtigt emne for politisk journalistik.
Abstract s 7 · Artikel s 51-71

Gitte Gravengaard
Journalisters hverdagsmetaforer.
TEMA. Under en måneds feltstudier og i en opfølgende interviewundersøgelse på danske avisredaktioner har artiklens forfatter indsamlet det sproglige materiale, der her analyseres med særligt fokus på journalisternes metaforbrug i relation til den daglige nyhedsproduktion. Med reference til både kognitiv og retorisk metaforteori bliver journalisternes metaforbrug en nøgle til at forstå deres opfattelse af nyhedsproduktionen og ikke mindst af deres egen rolle heri. Observationsstudierne kunne umiddelbart synes at bekræfte tidlig medieforskning, der har tilskrevet journalister et forholdsvis naivt syn på nyhedshistorier som givne størrelser, der blot skal selekteres og videreformidles. De opfølgende interviews bringer imidlertid en langt mere kompleks retorik for dagen. Nyhedsproduktionen beskrives nok som selektion, men også som aktiv konstruktion foruden som kapløb, som handel og magtspil. De sproglige kategorier har hver deres implikationer, der løbende må afvejes i praksis, og hvis betydning for journalistikfagligheden lægger op til videre refleksion.
Abstract s 8 · Artikel s 72-89

Steen Steensen
Digital featurejournalistikk.
TEMA. Artikkelen undersøker hvordan en nettavis’ diskursive praksis påvirker utviklingen av featurejournalistikk som sjanger. Tekstanalysekobles med empiriske studier av den sosiale konteksten tekstene produseres i, for å forstå både hvordan sjangre utvikler seg, og hvorfor de utvikler seg som de gjør. Artikkelen er basert på en kombinasjon av innholdsanalyse av tekster i featureseksjonen dagbladet.no/magasinet, og etnografisk undersøkelser fra redaksjonen.
Abstract s 9 · Artikel s 90-107

Janna Svendsen
Kald krig – vennskabelig retorikk?
En diplomatisk note, hvor sovjetledelsen foreslo militære konsultasjoner med Finland, resulterte høsten 1961 i en internasjonal krisesituasjon - den såkalte notekrisen. I Bitzersk mening er situasjonen retorisk og artikkelen dreier seg om hvordan Finlands daværende president, Urho Kekkonen, håndterte situasjonen via sine retoriske handlinger i en krisetid hvor hensynet til begge stormaktene inngår i de retoriske vilkårene. .
Abstract s 10 · Artikel s 108-125

Maria Elisabeth Pertou & Signe Dahl Iversen
Persuasivt design.
En nyere tendens i brugen af computerteknologi, hvor systemer designes med et persuasivt formål, sætter retorikkens begreb om persuasio i fokus. Feltet kaldes Persuasivt Design og i artiklen opridses hovedtermerne inden for feltet ligesom den udvikling, feltet har gennemgået, beskrives. Persuasivt Design har tydelige fællesstræk med retorikken, hvilket fremhæves i artiklen. Feltet har dog i højere grad fokus på empiriske forsøg, der kan undersøge og fastlægge computerens persuasive egenskaber. Persuasivt Design mangler generelt fokus på det teoretiske og metodologiske grundlag for teorien, og her kan retorikken være behjælpelig. Men Persuasivt Design er også en forskningsretning, som kan udfordre retorikkens område og sætte nye perspektiver i fokus.
Artikel s 126-141

Anmeldelser
Merete Onsberg anmelder Jakob Rosted: Forsøg til en Rhetorik, s. 143
Signe Kjær Jørgensen anmelder Norman Fairclough: Kritisk diskursanalyse, s. 153
Jonas Gabrielsen anmelder Ole Togeby: Topik. Steder i bevidsthedens landskab, s. 155

Beställ RhS#49-50/2009
SEK, NOK 160:- DKK 150,- EUR 18.-

Rhetorica Scandinavica nr 48/2008
MiniTEMA: Retorisk medborgerskab

Klassiker: Thomas Sprat
History of the Royal Society of London
Introduksjon og oversetting: Tina Skouen.
Introduksjon s 7-10 · Artikkel s 11-16

Sine Nørholm Just & Jonas Gabrielsen
Boligmarkedet mellem tal og tale.
Stasislæren som redskab for retorisk kritik. Med stasislæren er det muligt at foretage en retorisk kritik af argumentation, der både analyserer, fortolker og vurderer argumenternes betydning for meningsdannelsesprocesser. Denne anvendelse af stasislæren kræver dog en genfortolkning af den klassiske teori, så det bliver tydeligt, at svaret på spørgsmålet om, hvilke staser der skal bruges hvordan, ligger hos retor som en del af hans eller hendes arsenal af argumentative muligheder snarere end at være en situationsbetinget nødvendighed. I denne artikel vil vi diskutere stasislærens teoretiske grundlag, og vi vil vise det kritiske potentiale via en skitse til en retorisk kritik af den offentlige meningsdannelse om det danske boligmarked.
Abstract s 4 · Artikel s 17-36

Temaintroduktion
Lisa Storm Villadsen [Ladda ner introduktonen]

Jens E. Kjeldsen
Retoriske omstændigheder
Retorikken i en fragmenteret, foranderlig og kompleks verden. Denne artikel behandler spørgsmålet om hvordan retoriske studier bør forholde sig til en verden som er mere fragmenteret, foranderlig og kompleks end nogensinde før. Første del giver en kort beskrivelse af centrale egenskaber ved det fragmenterede, foranderlige og komplekse samfund. Den antyder samtidig de udfordringer dette giver retorikken som fag. Anden del diskuterer teorier om den retoriske situation for at afklare i hvilken udstrækning disse magter at forholde sig til retorikken i vor tids samfund. Tredje del giver et bud på nogle veje som fremtidens retoriske forskning i højere grad bør gå hvis vi ønsker at tegne et tydeligere og mere fuldstændigt billede af samtidens retorik.
Abstract s 5 · Artikel s 42-63

Christian Kock
Fornuftig uenighed
Tanker om deliberativt demokrati handler oftest om borgernes inddragelse i demokratiet som aktive retorer eller debattører. Og de handler ofte om veje til finde gensidig forståelse eller ligefrem konsensus. Denne artikel har en anden vinkel: Den vælger borgernes position som modtagere, ikke afsendere, af deliberativ retorik, og den accepterer at politiske debattører typisk vil forblive uenige. Den redegør for hvorfor det er sådan, og den søger med dette som udgangspunkt at formulere og eksemplificere normer for hvordan uenige debattører kan føre dialog, sådan at borgerne bedst muligt kan bruge dialogen som hjælp til at træffe deres egne valg mellem modstående standpunkter. Grundantagelsen er den enkle at debattører skal give eksplicitte argumenter for deres standpunkter og eksplicitte svar på modparters modargumenter. Der findes derfor to hovedtyper af forsyndelser: 1) at undlade at give argumenter for sine standpunkter, og 2) at undlade at svare på modargumenter. Begge slags forsyndelser skjules ofte med held med teknikker der sammenfattende kan betegnes som ”omvendt lommetyveri”, idet meningen er at tilhørerne skal acceptere et standpunkt uden argumenter, eller et svar uden modargumenter, fordi de ikke opdager at det er hvad de får. Det hævdes at især svar uden reelle modargumenter er en udbredt forsyndelse i nutidig politisk debat. Der opstilles en typologi over begge hovedtyper af debat-forsyndelse, og en række nutidige eksempler fra dansk og amerikansk politik analyseres.
Abstract s 6 · Artikel s 64-83

Beställ RhS#48/2008
SEK, DKK, NOK 85:- EUR 10.-

Rhetorica Scandinavica nr 47/2008
TEMA: Vitenskap og retorikk

Temaintroduksjon
Jonas Bakken, Karl Henrik Flyum og Tor Ivar Østmoe [Ladda ner introduksjonen]

Tina Skouen
For vitenskap, mot veltalenhet?
Får talekunsten altfor mye oppmerksomhet i samfunnet? Blir det for mye snakk og for lite handling? Dette er helt sentrale temaer i Thomas Sprats History of the Royal Society (1667), som ble utgitt bare få år etter at det engelske vitenskapsakademiet ble opprettet i London. I boken sår forfatteren tvil om retorikkens sentrale rolle, samtidig som han hyller framveksten av nye vitenskaper og teknologier. Han formidler også Royal Societys strenge krav til språket: Figurative uttrykksformer blir bannlyst, og den entydigheten som man finner i matematikken, framholdes som et ideal. Tar Sprat dermed et endelig oppgjør med den ciceronianske retorikken, slik det ofte har blitt framstilt i retorikkhistoriske verker? Nå som det engelske vitenskapsakademiet gjør seg klar til å feire sitt 350-års-jubileum, er det på tide å åpne for nye perspektiver. Står Sprats History heller for en kreativ fornyelse av tradisjonen? Fortjener Sprat å bli betraktet som retorikkens redningsmann?
Abstract s 4 · Artikkel s 9-29

Carolyn R. Miller
Tilsløring og afsløring af retorikken.
Retorik er gennem hele sin historie blevet betegnet som en kunst, der må tilsløre sig selv for at lykkes. To felter, hvor retorikken er blevet særdeles effektivt tilsløret, er videnskaben og teknologiens. Denne artikel udforsker de generelle betingelser og begrundelser for at skjule retorikken og afdækker fire principper, der går igen i den klassiske tradition: mistænksomhed, spontanitet, oprigtighed og mimesis eller efterligning. Som reaktion på disse har retorikfaget udviklet strategier, der skal imødekomme mistænksomhed, skabe indtryk af spontanitet og oprigtighed og understrege sprogets direkte mimetiske kraft. Og også disse strategier skal tilsløres. To eksempler hentet fra videnskabelig og teknologisk retorik, nærmere bestemt fra risikoanalyse-diskurs, bliver brugt til at illustrere, hvordan retorisk tilsløring foregår. Det første eksempel er ingeniør Chauncey Starrs paradigmedannende videnskabelig artikel fra 1969, der trækker på en patosretorik, den ikke vedkender sig; det andet, The Reactor Safety Study, der blev udarbejdet af The U.S. Nuclear Regulatory Commission i 1975, trækker på en etosappel, der optræder forklædt som teknisk ekspertise. [Oversat af Christina Isager].
Abstract s 5 · Artikel s 30-54

Magne Nylenna
Medisinsk publisering
Vitenskapelig publisering i medisin har et stort volum og reguleres av mange og til dels omfattende normer. Normene omhandler både krav til at forskningsresultater skal offentliggjøres, hvor publiseringen skal skje, og hvordan enkeltpublikasjoner skal bygges opp. Spesielt detaljert reguleres disposisjonen og utformingen av enkeltartikler med utgangspunkt i den såkalte IMRAD-strukturen (innledning, metode, resultat ”and” diskusjon).
Artikkel s 55-69

Øyvind Pålshaugen
Retorikkens begreper og begrepenes retorikk
Essay s 70-78

Beställ RhS#47/2008
SEK, DKK, NOK 85:- EUR 10.-

Rhetorica Scandinavica nr 46/2008
TEMA: Kriskommunikation

Temaintroduktion
Anders Sigrell [Ladda ner introduktionen]

Klassiker
Benoit
En teori om imagegenoprettelse
Oversat og med introduktion af Finn Frandsen & Winni Johansen.
Introduktion s 10-13 · Artikel s 14-35
ladda ner Klassikern här

Brigitte Mral
“Gerade wir Deutschen wissen, was Solidarität vermag”
Tsunamikrisen som epideiktisk situation.
Tsunamikatastrofen julen 2006 drabbade utan förvarning och ställde många länder inför helt oförutsedda problem. Ett av dessa var hur befolkningarna i turisternas hemländer skulle informeras och hur de politiskt ansvariga skulle agera för att skapa största möjliga tillit till ledningen och till katastrofinsatserna. Denna uppgift hanterades som bekant på olika sätt i de berörda länderna och där bl.a. Sverige fick mycket kritik för handfallenhet och bristande kommunikativ förmåga. I den föreliggande studien ska ett av de positiva exemplen belysas, närmare bestämt den tyska regeringens kommunikativa agerande dagarna efter katastrofen.
Abstract s 4 · Artikel s 36-55

Jan Svennevig
Ledelsesretorikk i nedbemanningssituasjoner
En kasusstudie av fusjonen mellom SAS og Braathens
En kasusstudie av fusjonen mellom SAS og Braathens. Denne artikkelen tar for seg ledelsens retorikk i forbindelse med en svært kontroversiell nedbemanning under fusjonen mellom flyselskapene SAS og Braathens i 2002. Gjennom en analyse av et kritisk kasus vil jeg belyse noen allmenne problemstillinger knyttet til lederes formidling av informasjon om nedbemanning i kriser og omorganiseringer. Varsler om nedbemanning er vanskelige budskap å formulere fordi de kan skape stor usikkerhet i hele organisasjonen. De stiller store krav til lederens retoriske evner og innebærer en vanskelig balansegang mellom flere kryssende hensyn. På den ene siden må lederen søke å avdramatisere situasjonen for unngå å skape unødvendig frykt og usikkerhet. På den annen side må han eller hun være åpen om problemene for å skape tillit og unngå spekulasjoner. Det interessante med tilfellet SAS Braathens er at ledelsen i tre ulike henvendelser til de ansatte sendte svært forskjellige signaler både om årsaken til nedbemanningene og om vektleggingen av menneskelige hensyn i nedbemanningsprosessen. Analysen søker dermed å beskrive de ulike strategiene som ble brukt og evaluere konsekvensene av dem.
Abstract s 5 · Artikel s 56-74
ladda ner appendix til Jan Svennevig här

Orla Vigsö
Kriskommunikation – men från vem till vem?
Apologia, politik och redaktionell inramning
När generaldirektören och styrelseordförande för Försäkringskassan publicerar en artikel på Dagens Nyheter, DNs debattsida, där de i rubriken, underraden och ingressen medger att Försäkringskassan inte har kunnat erbjuda medborgarna ett effektivt och serviceinriktat arbete, väcker detta förväntningar hos läsaren om någon form av ursäkt och förklaring. Men förväntningarna på en apologia uppfylls inte i själva artikeln, och en analys av texten utifrån retorisk kriskommunikationsteori visar att det finns en motsättning mellan själva debattinlägget och DN:s redaktionella inramning: vad DN vill få att framstå som apologia gentemot medborgarna är i själva verket politisk kommunikation riktad till politikerna.
Abstract s 6 · Artikel s 75-87
ladda ner appendix til Orla Vigsö här

Doktorandpresentation:
Helena Nylund Hansson
“Riskkommunikation och expertis i kärnavfallsfrågan”

Beställ RhS#46/2008
SEK, DKK, NOK 85:- EUR 10.-

Rhetorica Scandinavica nr 45/2008

Klassiker
Melanchton
Om den bedømmende genre (genus judicale)
Oversat og med introduktion af Christian Kock.
Introduktion s 6-10 · Artikel s 11-27

Marie Lund-Klujeff
Retoriske figurer og stil som argumentation
Selv om figurteorien har haft en fremtrædende plads i visse perioder af retorikkens historie, har den i de senere års retoriske kritik ikke haft stor bevågenhed som selvstændigt teoretisk område. Mens interessen for metaforer og enkelte andre figurer har blomstret inden for for eksempel litteraturteori, har retorisk kritik siden nyretorikken anset stil og retoriske figurer for at være underordnet argumentationen. Artiklen præsenterer en nyere retorisk teori, der behandler retoriske figurer som argumentation og samtidig giver dem et selvstændigt fokus. Denne retoriske teori sættes i dialog med moderne metaforteori, som den på væsentlige punkter er parallel med. De analytiske perspektiver udfoldes i en læsning af en debat mellem rapperen Niarn og forfatteren Hanne-Vibeke Holst.
Abstract s 4 · Artikel s 28-48

Tina Kindeberg
Forskarutbildningsseminariet som muntlig arena för lärande
Seminariet som arbetsform i högre utbildning bygger på idén att man genom att tala med varandra utvecklar sina kunskaper, färdigheter och värderingar. Men vad i seminariedialogen som främjar eller hindrar lärande har vi begränsade kunskaper om. Här ges ett bidrag till ökad förståelse genom en studie av seminariedialoger på forskarutbildningen. Utifrån ett pedagogiskt retoriskt perspektiv på lärande, Aristoteles teori om de fyra orsakerna och med hjälp av en kontextuell analys kunde tre varierande talkaraktärer urskiljas: den förmedlande, kommenterande och den sonderande karaktären. Analysen visar att variationen i seminariedeltagarnas uttryck har betydelse för om seminariedialogen blir en resurs för deltagarnas möjligheter att lära med varandra.
Abstract s 5 · Artikel s 49-67

Konferencerapport: Maren-Margrethe Simonsen og Hanne Roer skriver om Litteratur og lov og ret. Justitsmord og international retsorden. International konference inden for netværket ”Ret og litteratur i Norden” ved Universitetet i Bergen, 2007, s 68
Konferencerapport: Chrsitine Isager skriver om symposiet ”Vitenskap og retorikk” ved Det Norske Videnskaps-Akademi i Oslo, 2007, s 77
Patrik Wikström: Den argumenterande Palme recenseras av Mats Landqvist, s 80

Beställ RhS#45/2008
SEK, DKK, NOK 85:- EUR 10.-

Rhetorica Scandinavica nr 44/2007

Malcolm Heath
Teaching ancient rhetoric – a practical experiment
Malcolm Heath report on an experiment in teaching ancient rhetorical theory to modern undergraduates as a practical technique: that is, the students learned to apply ancient theories of rhetorical argument as tools for identifying and organising the persuasive resources available in hypothetical scenarios of the kind used in the ancient exercise of declamation. The results show that the complex rhetorical theory that was developed in later antiquity was not, as has often been thought, an artificial or purely academic construct, but provided powerful resources for teachers and for students.
Abstract s 4 · Artikel s 7-13

Olav Vaagen
Fortolkende retorisk sanntidskritikk
– Studie av en brevskrivers retoriske arbeidsprosesser. Retorisk kritikk handler gjerne om teksters retoriske funksjon innenfor historiske, kulturelle og sosiale kontekster. I foreliggende artikkel er fokus imidlertid flyttet bort fra slutteksten og over på de mange flyktige, kladdepregede og fragmentariske underveistekstene som produseres i løpet av et skrivearbeid, og som til sammen danner sluttekstens tilblivelseshistorie. Gjennom ei fortolkende nærlesing av én slik kronologisk ordnet genesetekst søkes det innsikt i retoriske arbeidsprosesser og drivkrefter bak den fortløpende tekstutviklinga. Forsøket på å utvide tekstbegrepet innenfor retorisk kritikk, og dermed kople retorikk opp mot nyere skriveforskning, ledsages av en presentasjon av skriveteoretiske fagtradisjoner som sanntidsorientert skriveforskning er sprunget ut av.
Abstract s 5 · Artikel s 21-43

Jette Barnholdt Hansen
Den intentionelle stemme
– Tale og taleundervisning i et retorisk perspektiv. Der er i øjeblikket stort fokus på stemmen. Den beskrives, analyseres og fortolkes flittigt inden for mange fagområder både i betydningen af fysiologisk objekt, auditivt fænomen, musikalsk instrument og psykologisk udtryksmiddel. Markedet for stemmebehandling er derfor også vanskeligt at overskue både for brugeren og for den udøvende talelærer. Denne artikel diskuterer taleundervisning ud fra et retorisk perspektiv og forsøger at indkredse krav, som intentionel kommunikation stiller til stemmebrug.
I sidste halvdel af artiklen fokuseres der på stemmen som et aspekt af formidling. Der plæderes for, at retorikere i højere grad inddrager deres viden om stemmen i kritik af mundtlige talehandlinger, fordi detaljeret analyse af talefunktioner kan være med til at afdække en tales persuasive potentiale. Fokus på stemmen får desuden kritikeren til at imødekomme mundtlighedens performative ontologi.
Abstract s 6 · Artikel s 44-62

Lennart Hellspong
Retorik som förhandling
Essä. Lennart Hellspong skriver om ett sätt att se på retoriken som lyfter fram dess dialogiska sida liksom dess kraft att förändra världen.
s 63-69

Konferencerapport: Merete Onsberg skriver om ISHRs konference, Strasbourg, 2007, s 70
Konferencerapport: Knut Ågotnes skriver om Argumentation in (Con)Text, Bergen, 2007, s 73
Jonas Gabrielsen: Retorisk toposlære – fra statisk ’sted’ til persuasiv aktivitet anmeldes af Jens E. Kjeldsen s 76

Beställ RhS#44/2007
SEK, DKK, NOK 85:- EUR 10.-

Rhetorica Scandinavica nr 43/2007

Klassiker: Arthur Schopenhauer, Eristisk dialektik
Introduktion av Anders Sigrell, nyöversatt av Fredrik Linde, s. 9-17

Øivind Ihlen, Klimaendringene og olieindustriens retoriske utfordring, s. 18-38
FNs klimapanel blir stadig sikrere på at mennesker er skyld i de klimaendringene som finner sted. I flere år har en pekt på oljeindustriens bidrag i denne sammenhengen. Industrien regnes som en av de mest forurensende i verden og har dermed et forklaringsbehov. I denne artikkelen diskuteres det hvordan norske oljeselskap responderer på denne retoriske situasjonen, og hvordan de forsøker å styrke sin legitimitet og sitt omdømme. Artikkelen viser hvordan oljeselskapenes situasjon gir føringer, men også muligheter for selskapene, for eksempel i form av en strategisk definisjon av begrepet bærekraftighet.

Sari Kivistö, Sympathy in Rhetorical Persuasion, s 39-57
– Two Eighteenth-Century Finnish Dissertations. In the eighteenth century, sympathy was considered a major force in human society, aesthetics and rhetorical communication. The importance of sympathy was also discussed in two Latin dissertations entitled De sympathia animorum humanorum, which were presented at the Academy of Turku inthe late eighteenth century. The article focuses on these two texts and examineshowthey reflect the contemporary discussion. After a general introduction to the role of sympathy in eighteenth-century thinking and human society, the article concentrates on three important means thought to promote sympathy and persuasion: the speaker’s enthusiasm, plausibility of narration and vivid description. In the texts studied, sympathy represents a single multifaceted concept to describe the required bond between a speaker and his audience and provides the basis for a successful rhetorical persuasion.

Signe Pildal Hansen, Etos og offentlighed, s 58-79
Siden avisens og dermed massemediernes gennembrud har fænomenet ’offentlighed’ påkaldt sig både filosofiens og social- og medievidenskabernes opmærksomhed. Det de diskuterer, er spørgsmålet om, hvad der virker i og på offentligheden, og hvordan medierne spiller ind i den sammenhæng. I denne artikel viser Signe Pildal Hansen, hvordan retorikken med etosbegrebet som omdrejningspunkt rummer en parallel til denne offentlighedsproblematik. Sigtet med
artiklen er at undersøge, om man med etos som analytisk optik kan få et greb om fænomenet offentlighed – et analytisk greb, der er anvendeligt, når man med en samtidsdiagnose for øje søger at spore tendenser i tidens temaer og smagspræferencer.

Beställ RhS#43/2007
SEK, DKK, NOK 85:- EUR 10.-

Rhetorica Scandinavica nr 42/2007

Charlotte Kroløkke & Karen Foss:
"Sørg hellere for en solid tremmeseng", s. 4-19
Feministiske udfordringer til retorikken. Feministisk retorisk teori er kendetegnet ved et tværfagligt perspektiv. I denne artikel skitserer vi først tilblivelsen og udviklingen af feministisk retorisk teori – helt konkret forbindelserne til traditionel retorik samt kvinde- og kønsforskning. Indlemmelse og differentiering er nøglestrategier inden for kvinde- og kønsforskningen, mens transformation er kernen i feministisk retorisk teori. Derefter analyserer vi en aktuel case, nemlig Scandinavian Cryobanks salg af skandinaviske mænds sæd til USA og den marketing der findes på selskabets hjemmeside. Hvorimod kvinde- og kønsforskning udvikler forskellige analyser, placerer feministisk retorisk teori det retoriske i en konkret sammenhæng og fremhæver dens potentiale for forvandling.

Jan Grue:
"Filmanmeldelsens retorikk", s. 20-31
Personlig ethos, institusjonell ethos og persona. Roger Cherry plasserte i sin tid den litterært konstruerte persona og det utenomtekstlige ethos som to forbundne, men uavhengige punkter på samme linje. Imidlertid vokser ethos frem fra både personlige og institusjonelle kilder, mens persona må fungere i forhold til en sosialt og institusjonelt bestemt sjanger. En analyse av et korpus av norske filmanmeldelser viser at persona under visse forutsetninger er under anmelderens kontroll, mens ethos er langt vanskeligere å kontrollere på grunn av den institusjonelle komponenten. De to begrepene er dermed vanskelige å plassere på samme linje; et sterkere skille mellom personlig og institusjonell ethos er nødvendig..

Tanja Juul Christiansen & Anne Werner Løndorf:
"Burkes motiv" , s. 32-48
– fra tekst til samfund. Motiv er et kernebegreb i Burkes dramatisme. Men hvad er motiv, hvordan finder vi det i teksten, og hvad kan den retoriske kritiker bruge det til? Gennem en dramatistisk analyse af to danske fagforeninger vil vi vise, hvordan Burkes begreb motiv bliver anvendeligt og giver den retoriske kritiker mulighed for at bevæge sig fra det tekstnære plan til konteksten og det samfund, teksten indgår i. Dette munder ud i en sammenligning med Lars Qortrups samfundsanalyse og en problematisering af den dramatistiske analyse i en hyperkompleks samtid.

Anmeldelse
Ninna Grønnum: Rødgrød med fløde. En lille bog om dansk fonetik anmeldes af Lone Rørbech.

Konferensrapport
Dissensus & the search for common ground. Örebro universitet 7-8 juni 2006. Windsor, 6.-10. juni 2007

Beställ RhS#42/2007
SEK, DKK, NOK 85:- EUR 10.-

Rhetorica Scandinavica nr 41/2007

Klassiker Gorgias: Helenas pris
Introduceret af Hanne Roer, nyoversat af George Hinge, s. 4-8

Jens E. Kjeldsen:
"Øjets frygt og ærefrygt", s. 10-25
Om Helenas pris og modviljen mod retorik og visuelle appeller. Fra begyndelsen er retorikken blevet anklaget for at være en lære om effektiv og uredelig manipulation. Især har appeller til følelserne og sanserne været kritiseret, og da særlig appeller til øjet. Gennem historien er visuel retorik blevet betragtet som specielt problematisk, fordi den opfattes som stærkere og mere manipulatorisk end andre retoriske appeller.
I denne artikel redegør Kjeldsen for ligheder i kritikken mod retorik og visuel kommunikation. Han beskriver dikotomier som gennem tiden har forbundet både verbal og visuel retorik med emotionelle appeller, overfladisk æstetisk form, ubevidst påvirkning, magtesløs modtager og magtfuld ytring. Artiklen viser, hvordan sådanne dikotomier, og (over)troen på veltalenhedens og det visuelles magt, allerede findes i Gorgias’ Helenas pris – lovtalen som rummer de første kendte teoretiseringer over veltalenhedens og det visuelles magt..

Alan G. Gross:
"Teksten er stjerne" , s. 26-35
Retorikkens plads i studiet af videnskaberne. Artiklen beskriver hvordan retorikken har mindst to roller at spille i studier af videnskab: både som en udfyldning af andre grene af videnskabelige studier og som et supplement til disse.
Som et eksempel på en udfyldende rolle viser Gross hvordan et videnskabeligt begreb kan beriges gennem en retorisk analyse af en typisk kontrovers: Her gælder det den navnkundige sociolog Robert K. Mertons begreb om den kollegiale konkurrence i det videnskabelige samfund, som det manifesteres i prioritetsstrider. Begrebet uddybes ved en retorisk analyse af Newton-Leibniz debatten om opdagelsen af differential- og integralregning som matematisk analyse (”calculus”).
Som et eksempel på retorikkens supplerende rolle viser Gross at man ikke kan tage fat på problemstillingen med inkommensurable paradigmer – som først blev fremsat af Thomas S. Kuhn – uden at ty til retorisk analyse. I dette tilfælde tjener retorisk analyse både som en nødvendig teoretisk ramme og som en nødvendig bestanddel indenfor denne ramme. De to eksempler skal kraftigt antyde at et studie af videnskabelige værker som udelader retorikken vil være alvorligt mangelfulde..

Projektpresentation
Anders Sigrell presenterar projektet ”Retorik och kriskommunikation”, s. 36-39.

Anmeldelser/recensioner
Henrik Stampe Lund: Dømmekraft. Et essay anmeldes af Lisa Storm Villadsen.
Christine Isager: Skribenter der skaber sig anmeldes af Martin Eide.
Hanne Lauvstad: Helicons bierge og Helgelands schiær recenseras av Marie Christine Skuncke.
Aristoteles: Retorikk, oversatt av Tormod Eide anmeldes af Kyrre Vatsend.

Konferensrapporter
Non-verbal Communication Conference. Örebro universitet 7-8 juni 2006.
International Society for the Study of Argumentation- Amsterdam 27-30 juni 2006.
Ämneskonferens i Retorik på Södertörns högskola 1-2/3 2007

Beställ RhS#41/2007
SEK, DKK, NOK 85:- EUR 10.-

Rhetorica Scandinavica nr 40/2006

Tema Retorik & Antropologi

Ida Hydle & Anne Krogstad: Temaintroduksjon: "Antropologiske og retoriske vendinger", s. 4-7
Ladda ner introduktionsartikeln här

Tord Larsen: "Melankoli og retorisk heroisme", s. 8-27
Om former for antropologisk gjenstandsdannelse. Artikkelen beskriver den antropologiske gjenstandsdannelse i fire historiske perioder som hver har sine regler for identifikasjon av fagets studiegjenstander og modeller for konstruksjon av gyldige antropologiske tekster. Disse reglene legger premisser for forskjellige former for retorisk heroisme som har det til felles at de springer ut av en melankolsk livsfølelse. Artikkelen identifiserer felles retoriske figurer i antropologien, psykoanalysen og vitenskapshistoriografien, men hevder at slike retoriske analyser i vår tid ofte er del av et anti-retorisk emansipasjonsprosjekt. De siste 50 års tendens til subjektivering av "den primitive" eller "den tradisjonelle" avspeiler endrede relasjoner mellom den antropologiske viter og hans "gjenstand" og bekrefter dermed retorikkens innsikt i erkjennelsens sosiale natur.

Ingjerd Hoëm: "Er det virkelig bra 'å få satt ord på det'?" , s. 28-39
Om tolkningsrammer og resepsjon i et sammenlignende perspektiv. I denne artikkelen stilles spørsmålet om den vestlige retorikktradisjonens vekt på språklige uttrykk: tale og skrift, har ført til en overvekt av studier av visse former for representasjon av agens, og om dette har skjedd til fortrengsel for en oppmerksomhet om alternative former for kommunikasjon av agens, for eksempel ved hjelp av indirekte agens, humor, underkommunikasjon av pronominalformer eller taushet. Forfatteren hevder at denne vektleggingen er et symptom på en eurosentrisme som kommer til syne både i teoretiske perspektiver og i datatilfang. Ved hjelp av lingvistisk og sosialantropologisk materiale innsamlet i den polynesiske delen av Stillehavet, fra øygruppen Tokelau, vises det hvordan et sosialantropologisk sammenlignende perspektiv kan bidra til å synliggjøre lacuner i den vestlige tradisjons tenkning om kommunikativ praksis.

Anne Krogstad: "Retorikk, prinsipper og trillende terninger" , s. 40-61
I denne artikkelen analyseres to retoriske strategier i norske valgkampdebatter: selvhevdelser og personangrep. Analysen av politikernes retorikk sammenholdes med politikernes prinsipielle syn på strategisk valgkampkommunikasjon og med journalisters vurderinger av politikernes innsats. Hensikten er ikke å studere hva politikere sier, men hvordan de sier ting, med hvilke begrunnelser, og med hvilken virkning på journalister. Materialmessig dekker studien samtlige av fjernsynets valgkampdebatter i forbindelse med det norske stortingsvalget i 2001, til sammen 41 debatter.

Ida Hydle: "Om antropologisk forvaltning av språk og dialog" , s. 62-77
I denne artikkelen drøfter jeg dialogisme og grenser for dialogisme. Utgangspunktet er to møtesteder, i vid betydning, der antropologer studerer antropologers praksiser, inkludert deres "forvaltning av utilgjengelighet", for å hente et begrep fra Inger Altern1. Det første møtestedet er diskusjonene som oppstod i kjølvannet av Marianne Gullestads bok "Det norske sett med nye øyne", som ble utgitt i 2002. Det andre møtestedet er mine egne erfaringer fra et konfliktfylt felt noen år tilbake. Reagerer antropologer som "andre folk" når deres språklige praksiser blir studert?

Lisbet Holtedahl: "Klovnen som model for kulturformidling" , s. 78-92
Om betydningen af antropologers selvforståelse. Artiklen behandler formidlingens og forståelsens problem. Den udfordrer det retorisk heroiske i antropologiens kerneaktivitet og mærkevare – det at forstå andre. Er antropologer ”big pretenders”, når det gælder denne retoriske konvention? Hvad sker der, hvis antropologer indfører andre fortællerstilarter, introducerer andre konventioner for systematisk kundskab, for eksempel en Woody Allen-lignende antropologisk klovnefigur, en som famler, snubler og fejler? Påstanden i artiklen er, at antropologer har opnået anerkendelse ikke ved faktisk at forstå andre, men gennem retorikken og ambitionen om at forstå andre. Artiklen illustrerer, hvor farefuldt det kan være, at udfordre etablerede retoriske konventioner indenfor et fag.

Beställ RhS#40/2006
SEK, DKK, NOK 85:- EUR 10.- (temanummer)

Rhetorica Scandinavica nr 39/2006

Philip Halldén: "Nyretorik och muslimsk vanitaspredikan", s. 4-17
Perelman läst i skuggan av al-Hurayfish. Chaïm Perelman bidrog till att förnya intresset för retoriken som ett ämne värt seriös uppmärksamhet och hans så kallade nya retorik har påverkat mycket av den retorikforskning som bedrivs idag. I följande artikel diskuterar islamologen Philip Halldén den nya retoriken mot bakgrund av en medeltida muslimsk predikosamling, tillskriven al-Hurayfish. Frågan är i vilken mån Perelman kan vara behjälplig i ett studium av detta material. Diskussionen utmynnar i en försiktig kritik av Perelmans argumentationsteoretiskt orienterade retorik

Morten Knudsen: "Overtalelse eller forskydning?", s. 18-33
Om retorikkens og den systemteoretiske sociologis forskellige svar på kommunikationens kontingens. Systemteoretisk sociologi har de senere år nærmet sig retorikken på væsentlige punkter. Dels gør den kommunikation til genstand for sin analyse, dels deler den retorikkens udgangspunkt i en problematik om kommunikationens kontingens. Men samtidig lokaliserer den systemteoretiske sociologi ganske anderledes svar på kommunikationens kontingens end retorikken. Det er dette mix af fælles problematik og forskellige svar, som nærværende artikel udarbejder – ud fra et systemteoretisk perspektiv. Artiklen er ikke båret af en idé om at fusionere retorik og sociologi, i stedet lægger den op til at eksperimentere med de empiriske analysemuligheder, til at placere analyserne i en historisk-funktionel sammenhæng og til at styrke disciplinernes respektive foki gennem en gensidig iagttagelse.

Leif Dahlberg: "Rätt och retorik i Euripides Hekabe", s. 34-53
Artikeln diskuterar juridisk retorik i Euripides tragedi Hekabe. Dramat är uppbyggt omkring tre retoriska tvekamper: mellan Hekabe och Odysseus, mellan Hekabe och Agamemnon, och slutligen mellan Polymestor och Hekabe. Den retoriska strukturen och stilen hos dessa tvekamper är i första hand rättslig. Artikeln presenterar en närläsning av de retoriska duellerna och placerar dessa i sitt juridiska och kulturella sammanhang i 400-talets Aten. Artikeln demonstrerar den centrala betydelsen av rättegångsprocessen för den grekiska förståelsen av rättvisa. Artikeln avslutas med en diskussion av tre separata frågor: Hekabes moraliska karaktär; de enskilda moraliska och juridiska rättigheterna hos personerna och hur deras rättsanspråk driver handlingen; och statusen hos såväl den skrivna som oskrivna lagen i pjäsen

Essay
Ottar Grepstad: "Georg Johannesens retoriske tanke”.

Konferencerapport:
Den 3. nordiske retorikk-konferanse, Oslo, 2006

Beställ RhS#39/2006
SEK, DKK, NOK 45:- EUR 6.-

Rhetorica Scandinavica nr 38/2006

Tema: ”Retorikens didaktik och didaktikens retorik”

Anders Sigrell: Introduktion till tema ”Retorikens didaktik och didaktikens retorik”
Temaintroduktionen som pdf

Klassikerintroduktion ved Lennart Hellspong, s. 9-19

Klassiker: Giambattista Vico: "Vor tids studiemetode" [uddrag] , s 21-25
Oversættelse ved Conni-Kay Jørgensen.

Anders Eriksson: "Retorikens didaktik", s. 26-43
Progymnasmata som förening av praktik och teori. Retorik är ett skolämne. Förhållandet mellan retorik och didaktik är därför ett centralt forskningsfält inom retoriken. Författaren hävdar att retoriken är en didaktik som utgår från elevernas egna övningar och där den teoretiska reflektionen är en följd av den egna praktiken. Detta manifesteras tydligast i det retoriska övningsprogrammet progymnasmata. Övningarna tränar grundläggande färdigheter, där en av de viktigaste är förmågan att skilja mellan res, sak, och verba, uttryckssätt, samt att förena dem på bästa sätt. Artikeln söker presentera den pedagogiska tanken bakom progymnasmata

Tina Kindeberg: "Pedagogisk retorik", s. 44-61
En skiss till den muntliga relationens vetenskap. Exemplet högskoleläraren. Högskoleläraren forväntas skapa en muntlig relation med sina studenter i sin yrkesroll som föreläsare, handledare och seminarieledare. Idag saknas dock ett vetenskapligt grundat språk för att urskilja och beskriva lärarens muntliga aktiviteter i mötet med de studerande. Det finns därför behov av forskning som tar sin utgångspunkt i både pedagogikens och retorikens kunskapsområden. Här presenteras ett exempel på sådan forskning där några klassiska retoriska begrepp prövas i relation till lärarens yrkesskicklighet och till målen i Högskolelagen.

Lennart Hellspong: "Pedagogiska funktioner hos retorisk kritik", s. 62-71
I dagens skola är retoriken tillbaka som stöd för tal och uppsatser. Där passar dess verktyg för både råd och granskning. Det senare ger en grundform av retorisk kritik. Men som kritik har retoriken flera funktioner. Den hjälper eleverna att gå i dialog med tal och texter, att reflektera över kunskap och kommunikation och att forma och hävda en egen mening. I ett vidare perspektiv handlar det om att öva en deliberativ medborgarroll. Där överlägger man med andra för att vidga sin syn på gemensamma frågor

Projektpresentation
Maria Wolrath Söderberg presenterar projektet ”Topiskt lärande”.

Pd.d.-præsentation:
Katrine Dahl: Skrivningens læringsrum

Anmeldelse
Orla Vigsø anmelder Kurt Johannesson: "Svensk retorik. Från medeltiden till våra dagar", Norstedts.

Beställ RhS#38/2006
SEK, DKK, NOK 85:- EUR 10.- (temanummer)

Rhetorica Scandinavica nr 37/2006

Klassiker: Aristoteles: "Pistis og topos", s. 9-19
Aristoteles Retorikk foreligger nå for første gang i en fullstendig oversettelse til norsk. Vi bringer utdrag fra verket, om de retoriske bevismidlene og om ekte og falske topoi. Introduksjon og oversettelse ved Tormod Eide

Camilla Gry Skovgaard & Maria Fiorini: "Krigsreporteren som Samaritaner og Legionær", s. 20-33
Åsne Seierstads selvfremstilling i Hundre og én dag. I denne artikel lader forfatterne sig inspirere af den fortolkende, begrebsmæssige tilgang i deres analyse af Åsne Seierstads selvfremstilling i bogen Hundre og én dag – En reportasjereise. De peger på en konflikt i Seierstads selvfremstilling som krigsreporter – en konflikt som opstår mellem de nye feminiserede genrekrav og de traditionelle maskuliniserede arbejdsvilkår. Seierstads bog illustrerer konflikten, idet den indeholder både krigsreportager og en selvbiografisk rammefortælling om livet som krigsreporter. Med ’enactment’ (realisering) som vurderingsparameter peger forfatterne på en problematisk dissonans mellem Seierstads to personakonstruktioner i henholdsvis krigsreportager og rammefortælling.

Lars Pynt Andersen: "Ironi som reklamestrategi", s. 34-54
I en kontekst med skeptiske og desinteresserede forbrugere har ironi siden midten af 1990’erne haft en fremtrædende plads i reklamebilledet, især i tv-mediet. Hvad forstår man egentlig ved dette komplekse begreb, hvilke udtryk finder det i nutidig reklame og hvorfor skulle en annoncør dog rode sig ud i noget så usikkert som ironi? Artiklen vil forsøge at give et svar på disse spørgsmål og fremlægger desuden resultater fra en kortlægning af omfanget af ironi i dansk tv-reklame.

Anna Malmbjer: "Studenters språkliga möte med högskolevärlden", s. 55-58
Doktorandpresentation. Här presenterar Anna Malmbjer sitt pågående avhandlingsarbete vid Institutionen för nordiska språk, Uppsala universitet.

Anmeldelse
Christian Kock anmelder Bernt Aardal, Anne Krogstad og Hanne Marthe Narud (red.): "I valgkampens hete. Strategisk kommunikasjon og politisk usikkerhet"

Beställ RhS#37/2006
SEK, DKK, NOK 45:- EUR 6.-

Rhetorica Scandinavica nr 36/2005

TEMA Epideiktisk retorik

Klassiker: Lorenzo Giacomini Tebalducci Malespini: "Til retorikkens pris", s. 7-24
Oversat til dansk af Via Christensen og Jette Barnholdt Hansen. Introduktion ved Jette Barnholdt Hansen.
Paralleloversættelse (italiensk-dansk) kan downloades her

Jette Barnholdt Hansen: "Mozart som epideiktisk retor", s. 25-37
Artiklen er inspireret af Kenneth Burke, der i Language as Symbolic Action (1968) beskriver epideiktisk retorik som en æstetisering, hvor skellet mellem retorik og poetik udviskes.1 I stedet for at forfølge Burkes retning fra retorikken mod det æstetiske felt, går jeg dog her den modsatte vej. Jeg har æstetiske værker som empiri og bruger den epideiktiske retorik som metode i min fortolkning af et tryk af I. C. Berndt og af operaen La clemenza di Tito af W. A. Mozart. Begge værker er knyttet til kroningsceremonier i slutningen af det 18. årh. og repræsenterer en type kunst, som er blevet temmelig stedmoderligt behandlet i det 19. og 20. årh., fordi den er så entydigt farvet af sin ceremonielle situation. Det er således også mit overordnede mål med artiklen at undersøge om den epideiktiske retorik kan fungere som en æstetisk nøgle, et led i en reevaluering, om denne type retorik kan afdække hidtil upåtalte aspekter ved værkerne og hermed åbne for nye fortolkninger af kunstprodukter med en repræsentativ funktion.

George Hinge: "En statholder skriver til kejseren", s. 38-50
Epideiktik og epistolaritet i Plinius’ 10. bog. I sine breve til kejser Trajan følger den romerske forfatter Plinius det klassiske retoriske systems skema for den epideiktiske genre. Brevene behandler eksplicit de dyder, der var den klassiske lovtales topoi, og de bliver betonet ved hjælp af forskellige former for amplificatio. Brevsamlingen skal som et fyrstespejl overbevise om de fælles værdier, som kejserdømmet bygger på. Samtidig med at brevgenren kan siges at være en afart af den epideiktiske genre, gør dens særlige karakter, dens epistolaritet, den mere velegnet end traditionel epideiktik til at formidle sådanne værdier.

Bo Klindt Poulsen: "Den amerikanske helt", s. 51-64
Om George W. Bushs epideiktiske retorik. Hvad sker der, når politikere bruger epideiktisk retorik til at debattere politisk? Med udgangspunkt i en analyse af George W. Bushs tale til den amerikanske nation efter terrorangrebet den 11. september 2001 diskuterer forfatteren hvilke konsekvenser det har for diskussionen i det offentlige rum, når en epideiktisk diskurs sættes i stedet for en politisk diskurs. Artiklen argumenterer for at, præsident Bush bevidst vælger en epideiktisk strategi, selv når det drejer sig om så politiske spørgsmål, som hvordan man skal reagere på terrorangrebet, og at dette valg har betydning for den videre demokratiske debat.

Lisa Storm Villadsen: "Kan man undskylde fortidens fejltrin?", s. 65-78
Den officielle undskyldningstale er et særpræget retorisk fænomen hvor vidt forskellige retoriske former og funktioner mødes, hvorfor den er oplagt som udgangspunkt for diskussioner om visse dimensioner af retorisk agency. Forfatteren argumenterer desuden for det konstruktive i at anskue visse former for undskyldningsretorik i et epideiktisk perspektiv. Gennem en analyse af statsminister Anders Fogh Rasmussens tale i Mindelunden d. 4. maj 2005 illustreres det hvordan talen både indskriver sig uproblematisk i den epideiktiske genre og samtidig bryder genren. Ved at indlægge en officiel undskyldning for danske myndigheders udlevering af bl.a. jødiske flygtninge til den nazistiske besættelsesmagt tilføjer Anders Fogh Rasmussen mindetalen et element af apologi. Denne undskyldningsretorik lægger op til en diskussion af Anders Fogh Rasmussens retoriske agency i talen: Hvordan er hans undskyldningsretorik mulig som meningsfuld symbolsk handling?

Konferensrapport
Anders Sigrell rapporterar från International Society for the History of Rhetoric, Los Angeles 13-17 juli 2005

Beställ RhS#36/2005
SEK, DKK, NOK 85:- EUR 10.- (temanummer)

Rhetorica Scandinavica nr 35/2005

Klassiker: Augustin: "Om talekunst", s. 4-16
Klassikeren: Kirkefaderen Augustin (354–430) er en sentral figur i den retoriske tradisjon, ikke minst i kraft av sin avhandling om den kristne veltalenhet i verket De doctrina christiana. Vi bringer ett av de mest berømte avsnitt i verket, de innledende kapitler i bok IV. Augustin argumenterer her blant annet for nødvendigheten av sann veltalenhet: Den er et våpen i kampen mot løgnen. Oversatt til norsk av Hermund Slaattelid, introduksjon ved Amund Børdahl.

Sine Nørholm Just: "Indirekte kommunikativ konstituering. Mod en retorisk forståelse af det europæiske samarbejde", s. 17-32
EU er en retorisk proces, hvilket vil sige at den generelle forståelse af, hvad EU er og bør være, fremkommer via diskussioner af konkrete problemstillinger i specifikke kontekster. Denne artikel påpeger, at selvom samfundsvidenskabelige teorier om den Europæiske Union i stigende grad er opmærksomme på, at unionen er en kommunikativ størrelse, så har teorierne endnu ikke taget højde for den kommunikative konstituerings retoriske og dermed indirekte natur. Artiklens hovedargument er, at de samfundsvidenskabelige teoriers forklaringspotentiale øges, når den retoriske dimension inddrages. Endvidere argumenterer artiklen for, at retorikken bliver i stand til at bidrage til forklaringen af samfundsdannelse som sådan, hvis en samfundsvidenskabelig forståelse af sammenhængen mellem legitimitet, identitet og offentlig meningsdannelse inddrages i den retoriske teoridannelse.

Per Forsberg: "Kalkylering och övervägande retorik", s. 33-46
Den traditionella och allmänt spridda föreställningen att rationella kalkylmodeller ligger till grund för investeringsbeslut i företag och att beslutsfattarna strävar efter avkastning på kort sikt stämmer dåligt med hur det ser ut i praktiken. Det finns ett stort gap mellan teori och praktik. I föreliggande artikel argumenteras för att beslutsprocesser i företag i stället bör förstås som ’retoriskt övervägande samtal’. Syftet med artikeln är att visa hur idéer från retoriktraditionen kan berika företagsekonomisk forskning och överbrygga gapet mellan teori och praktik

Konferensrapport
Brigitte Mral rapporterar från Motstånd och motståndsretorik, Vilnius, 14-15 april 2005

Beställ RhS#35/2005
SEK, DKK, NOK 45:- EUR 6.-

Rhetorica Scandinavica nr 34/2005

[Cornificius/Cicero]: Ad Herennium, bok I, s. 4-16
I översättning av Birger Bergh – med introduktion av Anders Eriksson.

Anders Due: "Det var ikke med vilje. Om afsenderintention som parameter i normativ retorik", s. 17-34
Man må ikke vildlede. Men vildledning – er det i forhold til talerens sandhedsopfattelse? Eller kritikerens? Mens argumentationsteoretikere gennem tiden flittigt har diskuteret hvornår en fejlslutning er en fejlslutning, har mange overset spørgsmålet om hvorvidt talerens intention er nok til at gøre retorikken legitim. Denne artikel ser på en række fremtrædende teoriers holdning til den gode vilje og sætter spørgsmålstegn ved gavnligheden af den filosofiske stringens der præger eksisterende redelighedsteorier..

Øyvind Ihlen: "Organisasjoners retorikk. Det forsømte forskningsfelt", s. 35-52
Retorikkforskere har generelt vært lite opptatt av organisasjoners retorikk. Dette virker desto mer merkelig all den tid korporasjonen har vokst fram som det moderne samfunns mektigste institusjon. Det trengs økt fokus på den strategiske kommunikasjonen til denne og andre typer organisasjoner. I denne artikkelen presenterer og kritiserer Øyvind Ihlen den retoriske forskningen innenfor forskningsområdet informasjon & samfunnskontakt (’public relations’). For å bøte på den instrumentelle ensrettingen i forskningen argumenterer han for en kritisk-retorisk tilnærming. For å ta i tu med et svakt ontologisk fundament foreslår han å trekke på sosiologisk teori om ressurser.

Konferensrapporter
Mads Højlyng rapporterer fra The History of Rhetoric as Teaching Tradition, Ohio, 23.-29. maj 2005.
Marie Gelang rapporterar från Interacting bodies, Lyon, 15-18 juni 2005.

Beställ RhS#34/2005
SEK, DKK, NOK 45:- EUR 6.-

Rhetorica Scandinavica nr 33/2005

TEMA Retorik & Jura

Hermogenes: "Om argumentation"
Introduceret & oversat af Christina Kock

Sverre Blandhol: "Den nordiske retsvitenskapens retoriske grunnlag", s. 17-32
TEMA. Retorikken øvet innflytelse også etter at den mistet sin dominerende stilling innen skolen på slutten av 1700-tallet. Retorikken fortsatte et skjult liv blant annet i jussen. Retorikken i jussen gjelder ikke bare den muntlige talekunst, men ligger nedfelt som mønstre i selve den juridiske tenkning og praksis. Rettsvitenskapens retoriske grunnlag er særlig tydelig i nordisk tradisjon, der Anders Sandøe Ørsted og Anton Martin Schweigaard tidlig på 1800-tallet brøt med kantianismen og sluttet seg til en retorisk preget tenkning med utgangspunkt i blant annet Christian Garves Cicero-kommentar. Ørsted og Schweigaard står i spissen for en tradisjon jeg har kalt nordisk rettspragmatisme, som kan sees som en forløper for den senere amerikanske filosofiske og juridiske pragmatisme. Den nordiske rettspragmatismen har forbindelser tilbake til antikkens retoriske tenkning, og denne forbindelsen er en av grunnene til at nordisk rettstenkning skiller seg fra annen europeisk rettstenkning, særlig den tyske.

Janne Lindqvist: "Vad gäller saken?", s. 33-45
TEMA. Statusläran som verktyg för retorisk argumentationsanalys. Den klassiska statusläran erbjuder ett förbisett redskap för retorisk argumentationsanalys – ett redskap som kan användas för att beskriva och analysera offentlig oenighet av många olika slag. Inte minst kan den användas för att analysera kampen om vem som ska få tillskrivas värdeladdade begrepp som ”manlighet”, ”frihet” och ”demokrati”, men i förlängningen också kampen om hur dessa begrepp ska definieras. Artikeln syftar till att tydliggöra denna användbarhet i ett antal tänkta analysexempel, men avslutas också med en kort analys av ett verkligt fall: debatten om den svenska vänsterpartiledaren Lars Ohlys förhållande till demokratin i TV-programmet Uppdrag granskning.

Maria Louise Staffe: "Retskildelære og topik", s. 46-55
TEMA. Det formelle og det informelle beslutningsgrundlag. Forfatteren beskæftiger sig med den generelle sammenhæng mellem jura og retorik, og konsekvenserne af at fornægte det retoriske aspekt inden for den juridiske disciplin. Artiklen sidestiller den juridiske retskildelære og den retoriske topik som to topiske systemer og argumenterer for, at begge topiske systemer bør anerkendes som betydningsfulde i den juridiske beslutningsproces.

E. Hoff-Clausen, C. Isager og L.S. Villadsen: "Retorisk agency – Hvad skaber retorikken?", s. 56-65
Seminarrapport: Begrebet agency har i de senere år stået centralt i retorikfaglige diskussioner dels om retorik som handleform generelt, dels om retorens personlige muligheder for at handle symbolsk i forhold til sociale strukturer der bestemmer hvem, hvornår og hvordan der kan tales. Den fremtrædende amerikanske retoriker Michael Leffs besøg i Danmark gav anledning til en temadag på Københavns Universitet om begrebets anvendelsesmuligheder i retorisk kritik og de perspektiver det indebærer for retorisk teori.

Recension
Rolf Hugoson recenserar Brigitte Mral: “We’re a peaceful nation”: Krigsretorik efter 11 september.

Doktorandpresentation
Elisabeth Hoff-Clausen præsenterer sit ph.d.-projekt.

Beställ RhS#33/2005
SEK, DKK, NOK 85:- EUR 10.- (temanummer)

Rhetorica Scandinavica nr 32/2004

Brit Marie Hovland: "Tid for tale. Overgangsritual og kongelege balansekunstar", s. 4-19
Ved årsslutt taler dei tre skandinaviske monarkane til nasjonen. Tradisjonane har oppstått det siste dryge hundreåret, men til ulik tid og i ulike kontekstar. Den danske nyttårstalen har røter i hoffmiljøet på 1800-talet, den norske oppstod frå eksil under okkupasjonen, medan svenskekongen fyrst kom til i 1973. Talane følgjer faste mønster og presenterer ingen nyheiter, men er likevel svært populære program. Artikkelen skildrar etableringa av tradisjonane, analyserer innhaldet og drøftar rolla den nasjonale talsmannen speler. Taletradisjonane vert sett som del av ein ritualiseringsprosess: Det er historia om ei kongsrolle som skiftar arena frå realmakt til symbolmakt, og samlande ritual er ein hovudpilar under denne makttrona.

Anders Johansen & Jens E. Kjeldsen: "Prosjektbeskrivelse: Virksomme ord", s. 20-26
Institutt for informasjons- og medievitenskap, Universitetet i Bergen er i ferd med å bygge opp et miljø for studier av retorikk under varierende kommunikasjonsvilkår. Dette miljøet er svært aktivt, både på forsknings- og formidlingsfronten, og har utgitt flere omfattende publikasjoner. I dette arbeidet har en imidlertid fått merke savnet av et verk som dokumenterer denne delen av norsk kulturhistorie. For å bøte på dette, har vi satt i gang et prosjekt som tar sikte på utgivelse av antologien Virksomme ord – Politiske taler 1814-2005. Denne antologien skal være en kilde både til politisk historie og til kommunikasjonsformenes historie.

Recension
Anders Sigrell recenserar Retoriska uppslagsverk och lexica.

Doktorandpresentation
Ann Blückert presenterar sitt doktorandarbete

Beställ RhS#32/2004
SEK, DKK, NOK 45:- EUR 6.-

Rhetorica Scandinavica nr 31/2004

Anne Ellerup Nielsen, Hanne Nørreklit og Morten Sønderskov: "Ledelsescoaching", s. 4-22
Denne artikel undersøger magtforholdet i kommunikationsprocesserne og dermed i den sociale verden i forbindelse med ledelsescoaching, således som begrebet præsenteres i “Lederens Grønspættebog”. Gennem en retorisk og diskursiv analyse af, hvordan coahing-begrebet kommer til udtryk i forhold til veletablerede ledelsesdiskurser, viser artiklen, at der er en forskydning mellem den grundlogik og de budskaber som “Lederes Grænspættebog” hviler på og så måden de kommunikeres på. Denne forskydning er et resultat af, at managementbranchen lukrerer på elementer fra sportscoaching, der er baseret på indre motivation og stimuli fra spillernes side. Med ledelsescoaching søges principper fra sportscoaching overført på ledelse i virksomheder, hvor coachingformen går ud på, at ydre stimulering fra en coach skal skabe en følelse af indre motivation og engagement hos medarbejderne. Her knækker filmen tilsyneladende, fordi autoriteten ikke placeres hos lederen, men i selve ledelsessystemet. Brug af forskellige retoriske former og iscenesættelsesdiskurser er med til at sætte dette spil i relief.

Kjersti Fløttum: "Polyfonisk interaksjon via IKKE i vitenskapelig diskurs", s. 23-40
Personmanifestasjon og argumentasjon i vitenskapelige artikler er sentrale studieobjekter i KIAP-prosjektet (Kulturell Identitet i Akademisk Prosa). Dette bidraget viser hvordan den syntaktiske nektingen IKKE signaliserer tilstedeværelse av så vel forfatters stemme som mer eller mindre presise stemmer fra det vitenskapssamfunnet som forfatters argumentasjon er rettet mot. Denne interaksjonen analyseres i et polyfonisk perspektiv som gir grunnlag for å foreslå ulike pragmatisk-retoriske funksjoner IKKE kan ha i en vitenskapelig tekst. Forklaringen for de foreslåtte funksjonene støtter seg på et vitenskapsretorisk syn, slik det er utviklet av Lawrence J. Prelli. I analysen av en utvalgt språkvitenskapelig enforfatter-artikkel demonstreres det hvordan syntaktisk nekting som brukes gjennomgående i hele teksten, kan bidra til et subtilt argumentativt spill mellom de ulike stemmene. Spillet har et opplagt retorisk siktemål, som avdekkes av polyfonianalysen. Det vil bli hevdet at denne typen språklig analyse bidrar til en nødvendig konkretisering av den vitenskapsretoriske ”skapelsesprosessen” som har som sitt resultat en vitenskapelig artikkel.

José Luis Ramírez: "Retorik som humanvetenskaplig kunskapsteori", s. 41-59
Retorik är något mycket viktigare och mycket bredare än en teknik eller en träning i att åstadkomma en effekt. Det handlar då inte bara om att använda språket på ett effektivt sätt, utan om att förmå lyssna på vad språket säger och förstå vad det visar. På samma sätt som positiva vetenskaper (med naturvetenskapen som paradigm) försöker förklara en existerande företeelse, kan man säga att varje konst – som till exempel retoriken – också har sin vetenskapliga förklaring. I ena fallet förklaras vad någonting är, i det andra förklaras hur någonting görs. Det handlar egentligen inte bara om en, utan om två former av vetande eller vetenskap: en kunskap om fakta (lat. facta = det givna eller det redan gjorda) och en kunskap om handlingar; man skulle kalla det facienda (= det som ska göras, och på vilket sätt).

Anmeldelser
Hanne Roer anmelder Chaïm Perelman: “Retorikens imperium. Retorik och argumentation” med inledning, översättning och kommentarer av Mats Rosengren. · Lars Pynt Andersen anmelder Brigitte Mral & Larsåke Larsson (red): “Reklam & retorik. 10 fallstudier”.

Doktorandpresentation
Eric Bylander presenterar sitt avhandlingsarbete.

Konferensrapport
Linda Söderlindh, Gudrun Weiner & Patrik Wikström rapporterar från Cape Town.

Beställ RhS#31/2004
SEK, DKK, NOK 45:- EUR 6.-

Rhetorica Scandinavica nr 29-30/2004

Dubbelnummer

Klassiker: Jan Lindhardt: "Memorias skabende funktion", s. 4-14
KLASSIKER. Af de retoriske partes er vel memoria den mindst omskrevne eller forskningsmæssigt behandlede. Ikke mindst derfor publicerer Rhetorica Scandinavica hermed Jan Lindhardts artikel fra 1982 som klassiker, en artikel som tager os på en rejse fra myten om Theut og alfabetets opfindelse til den moderne pædagogik, i et favnende forsøg på at indkredse erindringskunstens betydning for erkendelsen.

Margareth Sandvik: "Valgkamp på tv – står nøytralitetsidealet for fall?", s. 15-36
Valgkamp og valgkampdiskurser er verbale arenaer der partene utkjemper sine slag hvert annet år. I kampen om velgerne – og i kampen om seerne – er tv avgjort blitt det viktigste medium i valgkampen. Derfor er det viktig at de involverte partene følger spillereglene. Artikkelen spør om intervjuerne også gjør det eller om de lar sine personlige ”likes and dislikes” få utspille seg.

Ragnhild Mølster: "Retorikk og etikk i journalistisk fjernsynsdokumentar", s. 37-49
Vinteren 1997 viste NRK1s dokumentarserie Brennpunkt et program som vakte sterke reaksjoner blant seerne. Programmet, som het ”Med hjertet på rett plass”, handlet om et veldedighetsball der flere av Norges rikeste og mektigste deltok. Pengene fra ballets auksjon skulle gå til et gamlehjem på Oslos østkant. Ballet ble arrangert av en gruppe kvinner som kalte seg ”Valentineklubben” og fant sted på Valentinedagen i februar. Klubbens leder, den tidligere fotomodellen og skjønnhetsdronningen Ingeborg Sørensen, ble fulgt tett under forberedelsene til og avviklingen av ballet, og kan sies å være programmets hovedperson. Hun hevdet i ettertid at hun var blitt skjevt fremstilt og følte seg misbrukt av programskaperne. Denne artikkelen diskuterer hva slags analytisk potensial retorisk teori kan ha i forhold til etiske spørsmål knyttet til denne typen programmer.

Jens E. Kjeldsen: "11. septembers visuelle retorik", s. 50-69
Pressefotografierne fra New York 11. september 2001 var grufulde, skræmmende og æstetisk overvældende. De rekonstruerede et amerikansk fællesskab og skabte en national identifikation som den enkelte amerikaner vanskeligt kunne undgå. Billederne var produkt af en konkret retorisk situation, men skabte samtidig nye retoriske situationer. Med deres allestedsnærværende, fællesskabssamlende retorik var billederne med til at muliggøre USAs efterfølgende krigshandlinger. I Skandinavien derimod, dominerede billedernes æstetiske kvaliteter og placerede os som tilskuere til en dramatisk fortælling.

Marie Lund Klujeff: "Tonen som metafor", s. 70-79
Tonen er et begreb, der fylder meget i den offentlige debat. Den er også en central retorikteoretisk term. Imidlertid er det er problem, at der hverken i dagligsproget eller blandt teoretikerne er enighed om, hvad tonen dækker. Dette forsøger artiklens forfatter, der har skrevet ph.d.-afhandling om litteraturens tone, at råde bod på

Anmeldelser
Merete Onsberg anmelder Finn Eivind Jor: "Ordenes herre - en innføring i praktisk retorikk" · Barbro Wallgren Hemlin recenserar Pia Moberg: "Political turning points – Rhetorical Analyses of Japanese Inauguration Speeches" · Christine Isager anmelder Anders Johansen: "Samtalens tynne tråd"

Doktorandpresentation
Mats Landqvist presenterar sitt avhandlingsarbete.

Beställ RhS#29-30/2004
SEK, DKK, NOK 55:- EUR 7.-

Rhetorica Scandinavica nr 28/2003

Minitema: Retorik & historieskrivning

Pernille Harstings introduktion som pdf

Karen Skovgaard-Petersen: "Fortæller, stil og autoritet i Svannings Danmarkshistorie og Torfæus’ Norgeshistorie", s9-21
TEMA. Denne artikel sammenligner fremstillingsformen i to skandinaviske historieværker på latin, Hans Svanings fra 1500-tallet og Tormod Torfæus’ fra cirka 1700. Begge værker præges af et fremtrædende ‘fortæller-jeg’, men indbyrdes er de meget forskellige. Artiklen argumenterer for at denne forskel afspejler historieskrivningens forandring i disse århundreder, fra kunstprosa til fagprosa. ‘Fortæller-jeg’ets forandring har at gøre med den måde hvorpå teksterne opbygger autoritet: mens autoriteten i 1500-tallets historieværker typisk ligger i en klassicerende stil der er ensartet og uden citater fra andre tekster, ligger den i 1700-tallet i et stort lærdomsapparat i form af citater og referencer, hvormed oplysninger bliver dokumenteret.

Sissel Høisæter: "Disposisjonsprinsipp i lærebøker i historie 1776-1877", s22-33
TEMA. Historiefaget har eksistert sidan oldtida og er blitt utvikla gjennom mange hundre år fram til dei store vitskapsteoretiske omveltingane på 1600-, 1700- og 1800-talet. Denne artikkelen handlar om den perioden då dei første lærebøkene i historie for latin- og almueskulen i Danmark-Norge blei skrivne, og drøftar korleis overgangen frå ein retorisk-munnleg kontekst til skriftkulturen kjem til uttrykk i diskusjonar om disposisjonsprinsipp i fororda til desse bøkene.

Niels Møller Nielsen: "Corporate Branding og den retoriske grundsituation", s34-47
Har det retoriske ethosbegreb noget nyt at tilføje til teorier om virksomheders og organisationers kommunikative strategier og bestræbelser på at skabe legitimitet i lokale og globale offentligheder? I denne artikel forsøges dette spørgsmål besvaret ved dels at undersøge teorier om effektiv ‘branding’ af organisationer, og dels ved at kigge nærmere på det klassiske ethosbegreb hos Aristoteles og Quintilian. Svaret er ikke entydigt, men peger på tankevækkende diskussioner dels om etikbegrebet i moderne organisationskommunikation og dels om de videnskabsteoretiske implikationer af at reintroducere et klassisk ethosbegreb.

Anmeldelser
Barbara Gentikow anmelder Elisabeth Eide & Rune Ottosen (red.): Krigens retorikk. Medier, myter og konflikter etter 11. september.
Asbjørn Aarseth anmelder Hayden White: Historie og fortelling: Utvalgte essay
Christian Kock anmelder Karen Gammelgaard: Tekstens mening – en introduktion til Pragerskolen

Konferensrapport
Anders Sigrell rapporterar från NKRF II, Den Anden Nordiske Konference for RetorikForskning, i København, maj 2003.

Beställ RhS#28/2003
SEK, DKK, NOK 85:- EUR 10.-

Rhetorica Scandinavica nr 27/2003

TEMA: Retorik & Genus

Brigitte Mral & Lennart Hellspongs introduktion som pdf

Klassikeren: Karlyn Kohrs Campbell: "Kvinnorörelsens retorik: en oxymoron", s10-33
I en betydelsefull artikel från 1973 ger Karlyn Kohrs Campbell konturerna till en retorik, som ratar patriarkatets gester och värderingar. En viktig inspiration finner hon i kvinnorörelsens samtalsgrupper med deras öppenhet för tvivel, sökande och självutveckling.

Brigitte Mral: "Motståndets retorik. Om kvinnors argumentativa strategier", s34-50
Brigitte Mral anknyter i denna artikel till en pågående diskussion om en förnyelse av den retoriska teorin genom en övergång från ett skenbart neutralt synsätt till en öppnare och mer flexibel teori som överskrider det som man med Bourdieu skulle kunna kalla för retorikens ”nödvändiga förnekande”, dvs utgränsningen av allt som inte ryms i det vita, manliga, västerländska mönstret för offentlig kommunikation.

Ann Öhrberg:”'At då jag qwinna är, jag skrifwa vill som kar'. Kön och retorik under svenskt 1700-tal", s51-67
Kvinnliga författare under svenskt 1700-tal hade generellt sett sämre möjligheter till retorisk skolning än sina manliga kollegor. Dessutom ansågs det inte lämpligt att kvinnor yttrade sig om offentliga ting. Trots detta finner vi ett stort antal kvinnliga författare som låter trycka sina verk under denna tid. Hur gick de till väga för att auktorisera sig som retoriker? I denna artikel analyseras texter skrivna av två av dessa kvinnliga författare. Analyserna utgår från teorier om kön och makt, vilket bland annat innebär att jämförelser även görs med texter skrivna av manliga samtida författare.

Lisa Öberg: ”'Den som ej äger en lätt gång måste öva sig'. Om kroppens och dräktens retorik i sjuksköterskyrket 1850-1950", s68-82
Uniformer har sitt eget tilltal. Förutom yrkestillhörighet meddelar de positionen inom yrket och bärarens relation till andra grupper. Betraktar man de uniforma yrkeskläderna som visuell retorik kan man applicera den klassiska retorikens primära begrepp på dem: ethos, pathos och logos, och studera hur retorikens former anpassas till den samhälleliga kontexten. I den här uppsatsen granskas den traditionella sjuksköterskedräktens färger, plagg, attribut och föreskrivna rörelsemönster ur ett retoriskt perspektiv med tyngdpunkt på kön och karaktär hos sjuksköterskans persona.

Berit von der Lippe: "Kjønn og kropp i krig og (u)fred", 83-97
Berit von der Lippes blikk på retorikk, kropp og krig kan ses i lys av språkbruken til George W. Bush og ikke minst hans metaforiske uttrykk, Ondskapens akse. Denne metaforen peker hen mot to kulturelle felt: Tenkning basert på en mekanisk forståelse av mennesker og samfunn, samt tenkning om det Gode og det Onde, tiltenkt det hersidige, men tilhørende det hinsidige. På denne bakgrunn beveger forfatteren seg inn i ulike symbolfelt eller ulike kulturelle landskap – hovedsakelig tilhørende det hersidige – hvor metaforen og det metaforiske står i fokus.

Beställ RhS#27/2003
SEK, DKK, NOK 85:- EUR 10.-

Rhetorica Scandinavica nr 26/2003

TEMA: Retorisk kritik

Lisa Storm Villadsens introduktion som pdf

Michael Leff: "Fortolkende retorisk kritik", s6-19
Til Den Anden Nordiske Konference for Retorikforskning i København i maj 2003 var Michael Leff indbudt som særlig gæsteforelæser over det ene konferencetema: retorisk kritik. Vi bringer her hans foredrag i oversættelse af Lisa Storm Villadsen. Med udgangspunkt i en analyse af Martin Luther Kings “Letter from Birmingham Jail” argumenterer Michael Leff for en meget tekstnær læsemåde, hvor analysen så at sige bliver en teori om sig selv og den givne tekst. Analysen viser således, hvordan Kings tekst afspejler de tanker og værdier, som den samtidig formulerer.

Christine Isager: "Reporteren og hans persona", s20-36
Journalisten, der skriver reportager i jeg-form, stiller sig gerne selvironisk an, idet han åbenlyst former sin persona og lader et stiliseret alter ego føre ordet. Gennem en sammenlignende analyse af to personlige reportager – en dansk dagbladsartikel fra nyere tid og en amerikansk new journalism-klassiker fra 1970 – giver forfatteren af denne artikel et bud på, hvornår en skribents ironiske håndtering af sin persona fungerer som bekræftende epideiktik og uforpligtende underholdning, og hvornår den til gengæld kan få uventet kraft som retorisk strategi i kategorien radikal, forandringsrettet epideiktik..

Magne Gjerstad: "Retorisk kritikk eller kritisk retorikk", s37-54
Denne artikkelen skisserer en kritisk og innholdsorientert retorisk kritikk av samfunnsvitenskapelige tekster, og tar for seg hvordan disse tekstene i varierende grad ignorerer eller også undertrykker alternative og konkurrerende virkelighetsforståelser. Denne oppfatningen av retorikk som en teksts virkelighetsdefinerende, og ikke nødvendigvis intenderte maktutøvelse, bryter med enkelte av retorikkfagets retorikkoppfatninger, og det her foreslåtte kritiske prosjektets plass innenfor den retoriske tradisjonen, og dermed også innenfor et moderne retorikkfag som ikke foretar en skarp grenseoppgang mot diskursanalysen, forsvares derfor.

Christian Kock: "Retorisk kritik af skønlitterære tekster", s55-67
Artiklen slår til lyd for at retorikken skal definere sig selv ud fra en funktionel diskursforståelse. Som del af dette program skal retorikken også forstå litteraturens særlige funktion, som er æstetisk, det vil sige psykodynamisk, snarere end kognitiv eller persuasiv, og den skal levere retorisk kritik af litteratur på dette grundlag. Det er så meget mere nødvendigt, hævder artiklen, som en sådan kritik er en mangelvare, også inden for litteraturvidenskaben. Der gives afslutningsvis nogle bud på hypoteser om æstetisk virkekraftige egenskaber i litteratur og på en empirisk metodik til udforskning af dem.

Lennart Hellspong: "Judith Butler", s68-82
Med symboler skapar vi bilder av världen, som gör den meningsfull för oss. Hur ser de ut, hur växer de fram och vad betyder de för hur vi förstår våra livssammanhang? Att försöka svara på de frågorna hör till mest grundläggande uppgifterna för en retorisk kritik. Särskilt givande kan analysen bli för områden, där olika diskurser tävlar med varandra genom motstridiga sätt att konstruera sina begrepp om verkligheten. Ett sådant ideologiskt laddat fält rör genus – synen på människan som könsvarelse. Den här artikeln granskar några retoriska strategier i en central text av Judith Butler, en feministisk filosof som har sökt dekonstruera de vedertagna bilderna av vår sexuella identitet. Tydligast syns kanske brottet mot traditionen i hennes bruk av metaforer.

Anmeldelser
Christine Isager anmelder Anders Johansens "Talerens troverdighet"
Jan Lindhardt anmelder Aslaug Nyrnes "Det didaktiske rommet. Didiaktisk topoligi i Ludvig Holbergs Moralske Tanker"
Lars Nyre anmelder Leidulf Melves "Med ordet som våpen. Tale og skrift i vestleg historie"

Beställ RhS#26/2003
SEK, DKK, NOK 85:- EUR 10.-

Rhetorica Scandinavica nr 25/2003

Klassikeren: Emanuele Tesauro: "Den aristoteliske kikkert", s 4-12
Introduceret af Leonardo Cecchini.

Mika Hietanen: "Paulus argumentation i Galaterbrevet 3:6–14", s13-28
Gal 3:6–14 är ett av många avsnitt i Paulus brev som är svårt att förstå p.g.a. den komplicerade argumentationen. En argumentationsanalys är därför påkallad för att reda ut argumenten och för att klargöra eventuella implicita premisser. En sådan analys ger oss en bättre uppfattning av Paulus argumentation än en traditionell exeges ensam kan ge. Analysen ger vid handen att Paulus försöker övertyga både genom förnuftsargument och genom en argumentationsstrategi som bygger på vädjan till tradition och till auktoritet. Argumentationen innehåller ställvis, strikt sett, fallasier. Analysen visar ett en modern metod för argumentationsanalys är ett brukbart instrument som ett led i en exeges av en argumentativ text.

Karsten Hvidtfelt Nielsen: "Ciceros udfordring", s29-44
Disciplinen retorik rummer to indbyrdes uforenelige holdninger til sprog: erkendelse og teknik. Er den første type retorik indgået som frugtbart element i nutidens sprog- og litteraturforskning, er den anden type endnu næppe blevet reciperet i sin egenart. Artiklen argumenterer for at denne asymmetri er betinget af sprogteoretiske faktorer og bringer fire eksempler på vanskelighederne ved at forstå en rent teknisk funderet retorik. Afslutningsvis forsøger artiklen at skitsere rammerne for en sprogopfattelse som indfrir den tekniske retoriks erkendelsesskepsis.

Mattias Ågren: "Om skönlitteratur som topos i rysk retorik", s45-58
I kontakter med människor från andra kulturer händer det att vi möter problematiska situationer som inte den skickligaste tolk till fullo kan överbrygga. Till synes enkla ord är bärare av kulturspecifika drag. Även formerna för språklig kommunikation skiljer sig. Detta gäller exempelvis sådana saker som tilltal, men även hur man agerar i retoriska situationer och hur man argumenterar.

Anmeldelser
Berit von der Lippe anmelder I.B. Neumann: Mening, Materialitet og Makt
Martin Eide anmelder Christian Kock (red.): Forstå verden
Barbro Wallgren Hemlin rencenserar Harsting & Edman (red.): Ten Nordic Studies

Konferanserapport
Tina Skouen rapporterer fra NNRHs anden konference i Helsinki, august 2002

Beställ RhS#25/2003
SEK, DKK, NOK 45:- EUR 6.-

Rhetorica Scandinavica nr 24/2002

Sine Just: "Sagt i situationen", s 4-19
Hvordan kan det samfundsvidenskabelige offentlighedsbegreb inddrages i retorisk kritik af konkrete ytringer, og hvilket forklaringspotentiale har en sådan inddragelse? Disse spørgsmål søges besvaret gennem en opstilling af en tredelt situationel analyse. Eksisterende begrebsdannelser om den retoriske og den hermeneutiske situation suppleres med begrebet ’en sociologisk situation’ der opstilles på baggrund af en sammenlignende læsning af Jürgen Habermas’ og Zygmunt Baumans offentlighedsteorier, og der gives et eksempel på den tredelte analysemodels anvendelighed.

Anders Eriksson: "Afthonios: Västerlandets lärare", s 20-34
Få skulle idag komma på tanken att kalla den okände greken Afthonios för Västerlandets lärare. Skälet är helt enkelt att de flesta av oss aldrig har hört talas om honom. Ett så anspråksfullt epitet skulle vi dessutom helst reservera för någon av de stora tänkare som har haft stor betydelse för den västerländska bildningen: Platon, Aristoteles eller Thomas av Aquino. Retorikläraren Afthonios kvalificerar heller inte för beteckningen om vi med Västerlandets lärare menar en intellektuell gigant. Men om beteckningen syftar på den lärare som har kommit att få det största inflytandet i Västerlandet kommer saken i ett annat läge.

Pernille Harsting: "Melanchthon, epidektisk retorik og lejlighedsdigtning", s 35-49
Lejlighedsdigtningens popularitet i Danmark i anden halvdel af 1500-tallet skal ses som et direkte resultat af Philip Melanchthons store indflydelse på skole- og universitetsuddannelsen efter den lutherske reformation. Takket være de italienske renæssancehumanisters genopdagelse af senantikkens håndbøger i epideiktisk retorik vandt lejlighedsgenren hurtigt udbredelse til de nationale litteraturer. Melanchthon var en central formidler af sydeuropæisk renæssancehumanisme til det lutherske Nordeuropa. Med sit indblik i vidensstrømningerne sydfra, med sine lærebøger og med sin praktiske pædagogik instruerede han sine danske studerende i at skrive digte, der på klassisk latin og i et klassisk retorisk formsprog udbredte den lutherske lære.

Anmeldelse
Martin Eide anmelder Jon Peder Vestad & Bjarte Alme: "Mediespråk. Form og formidling i journalistikk"

Konferensrapport
Jessica Bratt, Jan Pedersen & Anders Sigrell rapporterar från ISSAs femte konferens i Amsterdam

Beställ RhS#24/2002
SEK, DKK, NOK 45:- EUR 6.-

Rhetorica Scandinavica nr 23/2002

Lisa Storm Villadsen: "Dyre ord men hvad dækker de?", s 6-20
Begreberne retorisk analyse og retorisk kritik og deres indbyrdes forhold savner ofte præcisering. Navnlig spørgsmål om metode og teori er problematiske for mange, der i øvrigt har solidt kendskab til retorik og gode evner for at arbejde med retoriske tekster. Artiklen giver et signalement af retorisk kritik og redegør for begreberne teori, metode og model som de udfolder sig i retorisk kritik.

RhS#23/2002
går inte att beställa, men:
Download 'hela' numret här

Rhetorica Scandinavica nr 22/2002

Lone Rørbech: "Retorisk digtkommunikation, II", s 4-27
Artiklen, der er den anden af to, vurderer nogle udvalgte digterfremførelser der repræsenterer forskellige opfattelser hos digterne, og diskuterer i forbindelse hermed emner som udtrykkets farvning, balancen mellem mundtlighed og skriftlighed, neutral fremførelse, rytmisk fremførelse, rapsodisk fremførelse og deklamation. Det er forfatterens opfattelse at kun få lyrikere forløser digtets immanente oralitet fuldt ud i deres fremførelse.

José Luis Ramírez: "Har Retorik med doxa att göra?", s 29-42
Vi bevittnar idag ett återupprättande av det gamla ämnet Retorik som ett grundläggande och oumbärligt inslag i våra utbildningsplaner. Samtidigt som retorikens anseende höjs, hotas dess värde av en viss kvardröjande reduktionistisk syn som riskerar att lämna retorikens kärna och väsen utanför vår uppmärksamhet och förståelse.

Anders Johansen: "Massemedier og massekommunikasjon", s 43-61
Massemediene gjorde slutt på massekommunikasjonen, heter det i Anders Johansens siste bok, som vi her bringer et utdrag fra. Fjernsynet henvender seg ikke til et massepublikum, men til enkeltpersoner og små familiegrupper i hvert sitt private hjem; fjernsynspolitikeren befinner seg så å si på den andre siden av salongbordet i stuen. I denne situasjonen blir den gamle retorikkens teatralske virkemidler diskreditert. Den fysiske framføring tjener ikke lenger som dramatisering av innholdet i talen, men som garanti for at taleren virkelig ’er seg selv’. Tegn på troverdighet tar nå form av psykologiske symptomer: De konvensjonelle faktenes språk må vike, oppmerksomheten samler seg om kroppsuttrykkets små detaljer. Offentlig intimkommunikasjon av dette slaget er historisk sett ganske ny. Men den skal ikke bare tilskrives fjernsynet.

Recension/anmeldelse
Christian Nicholas Eversbusch anmelder Thomas O. Sloane (red) Encyclopedia of Rhetoric

Konferensrapporter
Anders Sigrell rapporterar från “Argumentation Theory”, University of Texas, 29-31 mars 2002 samt från Rhetoric Society of America-konferensen “Rhetorical Democrazy” 24-26 maj 2002

Beställ RhS#22/2002
SEK, DKK, NOK 45:- EUR 6.-

Rhetorica Scandinavica nr 21/2002

Tema: Retorik & Musik

Se også temanumrets addendumside

Peter Larsen: "Retorikkens musik, musikkens retorik", s 6-18
TEMA Den følgende artikel handler om musikkens placering i retorikken og om retorikkens indflydelse på musikken. Der er tale om en skitse. Og selvsagt kan det ikke være anderledes, for det er en overordentlig lang og kroget historie det drejer sig om her, en historie som strækker sig over mere end 2000 år, fra Platons Hellas til 1700-tallets Tyskland og måske endnu videre.

Johann Mattheson: "Der vollkommene Capellmeister", s 19-26
TEMAKlassiker: Johann Mattheson (1681-1764) var den tyske baroks førende musikteoretiker og -kritiker. Han var selv sanger, musiker og komponist, men havde desuden en bred uddannelsesbaggrund og fungerede det meste af sit voksne liv som sekretær for den engelske ambassadør i Hamburg. Han udgav Critica Musica (1722-5), det første tyske musiktidsskrift, og skrev en række store værker om musik hvoraf Der vollkommene Capellmeister fra 1739 er det vigtigste. Matthesons gennemgående argument er her at musik må beskrives og vurderes i forhold til de affekter den udløser i tilhøreren. Bogen, som er en encyklopædisk oversigt skrevet i oplysningstidens ånd, gennemgår alt hvad en god kapelmester bør vide om musik og indeholder bland andet en række afsnit hvor kompositionsprocessen beskrives med udgangspunkt i retorikkens bearbejdningsfaser. Oversat og kommenteret af Peter Larsen.

Jette Barnholdt Hansen: "Fra inventor til fortolker", s 27-41
TEMA De første hofoperaers prologer i brydning mellen to kulturer. De første eksperimenter med opera omkring 1600 i Italien er påvirket af overgangen fra en mundtlig til en skriftlig kultur, der intensiveres i kraft af udbredelsen af det trykte partitur. Artiklen bringer en analyse af to af de første operaprologer fra henholdsvis Euridice (1600) af Jacopo Peri og Orfeo (1607) af Claudio Monteverdi, hvor de to meget forskellige former for notation diskuteres. Der stilles således skarpt på de individuelle signaler, som de to prologer sender til den fremførende sanger og de retoriske konsekvenser heraf.

Ståle Wikshåland: "Følelsenes retorikk, henvendelsens form", s 42-56
TEMA Temporalitet og intensjonalitet i to lamenti av Claudio Monteverdi. Hver gang vi hører en stemme, er det som om den snakker til oss – eller i det minste til noen. Vår oppfatning av en stemme er uløselig forbundet med antakelsen om at den henvender seg, at den har noe den vil ha sagt. Så også med musikalske ytringer.

Maria Fabricius Hansen: "Talende sten", s 57-67
På hvilken måde kan retorik have relevans for en arkitekturanalyse? I artiklen her skal der argumenteres for, at den senantikke retorik kan forstås som en kunstteori og æstetik, der kan belyse betydninger inden for utallige kulturelle udtryk – ikke kun litteraturens, men, som i dette tilfælde, også den oldkristne arkitekturs. Den fornyelse i det arkitektoniske formsprog, som i det 4. århundrede sætter ind gennem en iøjnefaldende anvendelse af genbrugsmateriale, er ikke (blot) en praktisk-økonomisk nødløsning afstedkommet af det senromerske riges krise og opløsning. Der er tale om et nyt, intenderet formsprog, som kun kan forstås i et større, idé- eller mentalitetshistorisk perspektiv.

Projektpresentation
“Retorikens didaktik” presenteras av Anders Eriksson & Anders Sigrell.

Beställ RhS#21/2002
SEK, DKK, NOK 85:- EUR 10.- (temanummerI

Rhetorica Scandinavica nr 20/2001

Klassiker: Claude Mignault: "Forsvar for Talons ramistiske retorikk", s 4-17
Claude Mignault (1536-1606) publiserte i 1577 en kommentert utgave av Omer Talons Retorikk, som var den ramistiske lærebok i faget. I forordet svarer han på noen av de innvendinger som i samtiden ble fremført mot den ramistiske retorikken. Teksten gir et innblikk i den diskusjon som på 15- og 1600-tallet ble ført om retorikkfagets art og domene, og spesielt gir den inntrykk av hvordan en typisk ramist argumenterte. Mignault hevder at det er den ramistiske retorikken, ikke den klassiske, som er "en generell retorikk". Oversatt og med introduksjon av Amund Børdahl.

Jens Elmelund Kjeldsen: "Skandinavisk retorikvidenskab", s 18-31
I skandinavien synes debatter og diskussioner om retorikken som videnskab og fag at være påfaldende få, mener Jens Elmelund Kjeldsen. Med udgangspunkt i de to danske retorikprofessorer Jørgen Fafner og Christian Kocks afgrænsninger af retorikken, tager han her fat på denne diskussion..

Lennart Hellspong: "Progymnasmata och genreteori", s 32-51
I Rhetorica Scandinavica 9/99 presenterade Stina Hansson och Anders Eriksson ett stort projekt för att studera de klassiska talövningar som kallas progymnasmata. I nr 18/01 av tidskriften med Kjell Lars Berge och Per Ledin som temaredaktörer ägnades hela innehållet åt en diskussion av modern genreteori. I artikeln nedan söker Lennart Hellspong knyta ihop de två trådarna. Han tar upp den genreteori som avtecknar sig i progymnasmata och tar den till utgångspunkt för en diskussion om genrer, retorik och skrivpedagogik.

Merete Onsberg: "Den delikate balance", s 52-64
Den politiske tale tillægges traditionelt det mål at tilskynde eller fraråde fremtidige handlinger. Prædikenen drejer sig om forkyndelse af Biblens ord. En rekonstruktion og analyse af en prædiken, som vi kun har overleveret i form af et memorandum med et kortfattet referat, tyder på at blandingen af politik og forkyndelse kan være eksplosiv. Prædikenen blev holdt i 1765 i Boston, hvor den politiske situation var på kogepunktet over den skat det engelske parlament havde pålagt de amerikanske kolonier. Analysen søger at genskabe situationen og argumenterer for at prædikanten der holder en politisk prædiken, må være bevidst om hvad han kan sætte i gang. Politik forankrer en prædiken i dens situation.

Beställ RhS#20/2001
SEK, DKK, NOK 45:- EUR 6.-

Rhetorica Scandinavica nr 19/2001

Lone Rørbech: "Retorisk digtkommunikation, I", s 4-20
Artiklens emne er retorisk digtkommunikation med sigte på digteres fremførelse af egne digte. I denne første del af artiklen opstilles modeller for digtets interne og eksterne kommunikation ud fra den opfattelse at digtfremførelse skaber en helt unik retorisk situation hvor digtet, idet det konkretiseres, bringes til at eksistere som kunstværk. De centrale begreber er umiddelbarhed og iboende mundtlighed. Hvilken betydning tillægger digterne selv disse begreber? Et interessant spørgsmål i en tid hvor digteroplæsninger er rene tilløbsstykker, er også om digterne selv er nærmere og bedre til at læse deres digte op end andre. Spørgsmålet besvares benægtende. I anden del af artiklen, som bringes i et kommende nummer, tages det op ud fra en mere praktisk synsvinkel baseret på fremtrædende danske lyrikeres fremførelser.

Mikael Nygård & Kai Paajaste: "Retorik som det möjligas konst", s 21-37
Föremålet för artikelns intresse är förhållandet mellan retorik och politik. Författarna vill med hjälp av följande närläsning beskriva hur relationen mellan retorik och politik kommer till uttryck i Chaïm Perelmans och Quentin Skinners texter. Artikeln visar att bägge författare betonar övertygandet och handlingen som centrala kännetecken för den politiska retoriken. Men medan dessa element utgör själva kärnan i Skinners teori, ges de endast en underordnad plats i Perelmans nya retorik.

Brigitte Mral: "Vetenskap online", s 38-51
Det ställs numera allt större krav och förväntningar på forskare och lärare att utnyttja Internets möjligheter för akademisk kommunikation, i form av till exempel distansundervisning, diskussion och presentation av vetenskapliga resultat via nätet. Men vad händer med den argumentativa, akademiska diskursen och traditionen när den ska föras vidare i det icke-linjära mediet ”hypertext”? Brigitte Mral undersöker i denna artikel mediets starka och svaga sidor med avseende på den vetenskapliga och demokratiska dialogen – med exempel från hypertidskriften Kairos.

Leidulf Melve: "Krosstogstalet till Urban II", s 52-66
Artikkelen har tre siktemål. For det fyrste å gjere greie for nyare forsking innanfor literacy-teori. Dernest vil merksemda bli retta mot somme metodiske problem som lett oppstår når storstilte teoretiske råmer (som literacy-teori) skal tilpassast ein gjeven historisk røyndom. Det tredje målet er meir konstruktivt og freistar å konkretisere nokre av dei teoretiske poenga. Konkretiseringa har på den eine sida eit utgangspunkt i Christian N. Eversbusch si analyse av pave Urban II sin krosstogsretorikk. Den andre sida av konkretiseringa vil ta form som ein stutt gjennomgang av sentrale krosstogskjelder, så vel som nyare forsking kring kommunikasjonsnettverk i høgmellomalderen.

Christian Nicholas Eversbusch: "Myternes korstog", s 67-77
Leidulf Melve kritiserer i dette nummer af Rhetorica Scandinavica Christian Eversbusch for yderliggående brug af literacy-teorien i en analyse af Urban II’s korstogsprædiken. Eversbusch forsvarer sig her ved at belyse eksempler på analfabetisk sammenblanding af myte og historie, fiktion og fakta i middelalderens Frankrig

Recensioner
Den gode opgave anmeldes af Christine Isager · Dansk Vershistorie II recenseras av Eva Lilja.

Konferensrapport:
Om ISHRs konferens i Warszawa skriver Anders Sigrell.

Beställ RhS#19/2001
SEK, DKK, NOK 45:- EUR 6.-

Rhetorica Scandinavica nr 18/2001

TEMA: Retorik og genre

Dessutom finns addendum till detta nummer

Kjell Lars Berge & Per Ledin: "Perspektiv på genre", s 4-16
Artikeln diskuterar moderna genreteorier och presenterar artiklarna i detta temanummer. Den visar hur nordiska och internationella forskningstraditioner vuxit fram och förhåller sig till varandra. Även om dagens genreforskning förenas av ett pragmatiskt perspektiv är det uppenbart att det inte finns någon enighet om vad genre är för slags fenomen. I syfte att bringa ordning i den begreppsförvirring som råder, jämförs olika skolbildningar. Det sker först utifrån kunskapsintressen och sedan utifrån hur genre har relaterats till kulturkontext, socialisering, situationskontext, textstruktur och språk.

Klassikeren: Carolyn Miller: "Genre som sosial handling", s 19-35
Carolyn Millers artikkel "Genre as social action" ble utgitt så sent som 1984. Men ganske raskt ble den en viktig referanse i store deler av den internasjonale genreforskningen. Derfor fortjener den å bli trykt som klassikeren i dette temanummeret om genre i Rhetorica Scandinavica. Miller går i artikkelen gjennom mye av den dominerende amerikanske genrelitteraturen, med særlig vekt på den nyretoriske delen av den. Hennes standpunkt er radikalt pragmatistisk. Genrer er for Miller semiotisk medierte typifiserte sosiale handlinger.

Lisa Storm Villadsen: "Genrebegrebet og retorisk kritik", s 36-49
Genrebegrebet står centralt i nyere retorisk teori. Det er derfor naturligt, at det også spiller en væsentlig rolle i retorisk kritik. Men hvilken rolle skal genrebegrebet spille i den kritiske praksis? I denne artikel opridser Lisa Storm Villadsen hovedtrækkene i denne diskussion, som den er foregået i det amerikanske retorikmiljø, og med udgangspunkt i synspunkter fra Bakhtin, Todorov og Burke giver hun et bud på genrebegrebets funktion i retorisk kritik.

Finn Frandsen & Winni Johansen: ”Værelser tilbage til naturen” 50-67
Den grønne bølge, der er skyllet ind over de vestlige samfund i de seneste årtier, har ikke alene gjort miljøet til en central værdi, men har også skabt nye genrer og en ny retorik. Denne artikel analyserer to genrer inden for hotellernes miljøkommunikation, nemlig den grønne hotelfolder og det grønne kort, og inddrager eksempler fra Scandic-hotelkæden, der er gået i gang med ”at give sine værelser tilbage til naturen”. I forlængelse af analysen tages der hul på en diskussion om fordele og ulemper ved genreanalyse inden for anvendt diskursanalyse set i lyset af den retoriske genreforskning.

Rune Klevjer: "Det gamle evangelium", s 68-85
Artikkelen forsøker å vise hvordan en retorisk sjangeranalyse kan kaste lys over Jostein Gaarders bestselgende ungdomsroman Sofies verden. Det teoretiske utgangspunktet er Lloyd F. Bitzers begrep om den retoriske situasjon, særlig slik det er blitt videreutviklet av Carolyn R. Miller i artikkelen ”Genre som sosial handling”. Hvordan kan vi snakke om en retorisk situasjon når vi har å gjøre med en skriftlig tekst? Og hvilke sjangerstrategier finner vi i en bok som på omslaget kaller seg ”en roman om filosofiens historie”?

Stina Hansson: "Genre och tolkning", s 86-91
Stina Hansson visar i denna artikeln hur retorikens genrebegrepp med fördel kan användas vid tolkning av Anna Maria Lenngrens dikt: ”Några ord til min k. Dotter, i fall jag hade någon” – och hur tolkningen tar form efter läsarens genreval.

Frøydis Hertzberg: "Tusenbenets vakre dans", s 92-105
I hvilken grad er eksplisitt undervisning en hjelp til sjangerbeherskelse? Vil man for eksempel skrive bedre fortellinger etter å ha blitt gjort oppmerksom på hvordan fortellinger er bygd opp og hvilke retoriske virkemidler som karakteriserer sjangeren? Hvor viktig er i det hele tatt eksplitt formkunnskap for skriveferdigheten? Slike spørsmål har stått i sentrum i den skrivepedagogiske debatten de siste tiårene, og Frøydis Hertzberg gir her en oversikt over de ulike posisjonene i forskningen på området

Prosjektpresentasjon
Interkulturell retorik i ett säkerhetspolitisk perspektiv presenteras av Rolf Hedquist

Beställ RhS#18/2001
SEK, DKK, NOK 85:- EUR 10.- (temanummer)

Rhetorica Scandinavica nr 17/2001

Klassikeren: Nietzsche: "Det retoriske og dets forhold til språket", s 4-8
“Der findes ingen uretorisk naturlighed i sproget” - “retorik er sprogets væsen”. Disse fyndige konstateringer af sammenhængen mellem sprog og retorik stammer fra Friedrich Nietzsches foredragsrække om retorik, “Darstellung der antiken Rhetorik”, fra 1874. Rhetorica Scandinavica publicerer i dette nummer en oversættelse af et afsnit fra disse “vorlesungsaufzeichnungen”. Med oversættelse til norsk af Espen Børdahl, introduktion af José Ramírez.

Merete Onsberg: "Den retoriske krop", s 9-23
Nutidens bøger om kropssprog siger at kroppen er det vigtigste i kommunikation. Hvem har ikke hørt om kroppens procenter? Tilbage i 1700-tallets elocutionistiske retorikker blev kroppen også dyrket, og dét med en entusiasme som holdt sig langt ind i 1800-tallet. Ved at sammenholde de tidlige kropsdyrkere med vor tids søger denne artikel at afklare kroppens funktion i retorisk kommunikation. Funktionen kan ikke opgøres i procenter, og den skal ikke teatraliseres.

Henrik Rosenkvist: "Som man frågar får man svar", s 24-40
När det behövs en djupare analys av en nyhet tillgriper vanligen TV:s nyhetsprogram en studiointervju: en särskilt inbjuden ämneskunnig får i direktsändning svara på frågor om den aktuella händelsen. Samtidigt ger detta naturligtvis den inbjudne möjlighet att sprida sitt eget budskap. I denna artikel granskar Henrik Rosenkvist samspelet mellan intervjuare och intervjuoffer i nyhetsprogrammet Aktuellt.

Barbara Gentikow: "Walter Jens", s 41-59
Walter Jens, prof. emeritus i retorikk ved universitetet i Tübingen, har vært en institusjon i den kulturpolitiske offentligheten i Tyskland etter 1945. Hans prosjekt er noe så tilsynelatende enkelt som et opplyst, demokratisk og rettferdig samfunn. Han levendegjør retorikken som teori og praksis i dens videste humanistiske forstand. Artikkelen har karakter av en presentasjon av Jens’ retoriske aktivitet, siden hans verk er lite kjent i Skandinavia.

Debatt:
Duplik av Peter Cassirer.
Replik av Rune Klevjer.
Duplik av Lars Nyre.

Recension/reflexion
med anledning av Anne Katrine Lunds disputation, av Stina Hansson

Konferenceomtaler
Om NNRH i København skriver Kell Jarner Rasmussen.
Om Språk, kultur & retorik i Tampere skriver Peter Ström-Søeberg.

Beställ RhS#17/2001
SEK, DKK, NOK 45:- EUR 6.-

Rhetorica Scandinavica nr 16/2000

Quintilianus & Melanchthon: Om efterligning
Klassikeren:I dette nummer bringer vi hele to klassikere — med samme titel: Om efterligning. Det er altså retorikkens gamle imitiatio-princip der er under behandling. Forfatterne er begge centrale skikkelser i retorikkens historie, nemlig 'Europas lærer', Quintilian, og 'Tysklands lærermester', Melanchthon. Den første redegør blandt andet for forholdet mellem efterligning og originalitet, den anden for at efterligningen ikke består i at sammenstykke et kludetæppe af stilelementer, men snarere i at forstå og efterligne de store mestres måde at tænke på. Oversat og introduceret af Pernille Harsting (Quintilianus) & Christian Kock (Melanchthon).

Lennart Hellspong: "Berättelser i argumentation"
Argumentation är mer än teser, skäl och premisser. Det är att utnyttja en texts alla resurser för att styrka en ståndpunkt. Då kan berättelser spela en viktig roll. I den här artikeln söker Lennart Hellspong ringa in deras betydelse. Hur fungerar de, hur bemöter man dem och vad har de för rationellt värde?

Ingunn Lunde: "Språkets språklighet"
Artikkelens første del presenterer og belyser konstitutive sider ved den apofatiske retorikk, en spesiell type retorisk språkbruk med bakgrunn i den apofatiske teologi. I annen del analyseres apofatisk retorikk i Dostoevskijs roman Ynglingen. Det vises hvordan en rekke karakteristiske apofatiske grep inngår i romanens narrative strategier og språklige struktur. Videre diskuteres den apofatiske retorikks realisering innenfor romanens visuelle dimensjon (bilde, ikon, fotografi), og den parallelle tematisering av visuell og verbal representasjon. Dostoevskijs iøynefallende spill med språkets "språklighet," dets begrensninger og forgjengelighet, kombinert med det febrilske fokus på nødvendigheten av tale og samtale, kan leses som en moderne respons til den apofatiske teologis grunnleggende apori – den som genererer en apofatisk retorikk..

Christian Kock: "Verset skal virke"
Poes særprægede og forkætrede versifikation har den retoriske funktion, ligesom musik, at hensætte læseren i en drømmeagtig overflod af ‘umiddelbare betydninger’. Det vigtigste umiddelbare symbol i Poes vers er hans brug af novelty, det vil sige en bestandig omgåelse og overgåelse af hvad læseren forventer. Novelty er for Poe et umiddelbart symbol for den himmelske tilstand efter døden, hvor det individuelle jeg er opløst, og hvor enhver sorg og gru over døden derfor er meningsløs.

Recension af
Anne Krogstads "Image i politikken" (av Barbara Gentikow)

Reduplik av José Luis Ramirez

Projektpresentation
Retorik & didaktik i forskarutbildningen presenteras av Tina Kindeberg

Konferensrapport
Om Psykologkongressen i Älvsjö rapporterar Mats Landqvist

Beställ RhS#16/2000
SEK, DKK, NOK 45:- EUR 6.-

Rhetorica Scandinavica nr 15/2000

Klassikeren: Richard E. Vatz: "Myten om den retoriske situation", s 7-13
Klassikeren: Dette nummers klassiker er et fundamentalt opgør med Lloyd F. Bitzers banebrydende artikel “Den retoriske situation”. I “Myten om den retoriske situation” kritiserer Richard E. Vatz Bitzers situationelle retoriksyn for at vende forholdet mellem situation og retorik på hovedet. Ifølge Vatz er det retorik der skaber situationer, ikke omvendt. Vatz forfægter således et syn på retorik, hvor retorens mulighed og ansvar for at fortolke og skabe virkeligheden bliver det centrale.

Erlend Breidal: "Technê som retorisk og filosofisk verktøy", s 14-33
I Platons dialog Gorgias bruker Sokrates technê-begrepet som verktøy i en retorisk-filosofisk gjendrivelsesstrategi. Denne anvendelsen av technê-begrepet henger nøye sammen med at paradigmet Sokrates anvender for filosofien også er technê. Konsekvensen av dette paradigmet er at den gode retorikeren (det vil si filosofen) skal kunne produsere dygdige borgere med samme forutsigbarhet og kontroll som skipsbyggeren produserer gode skip. Spørsmålet er om Sokrates’ anvendelse av technê-analogien som mønster og ideal er en hybris. Hva betyr det at Platon ikke lar Sokrates lykkes med hverken å overbevise eller gjendrive Kallikles i en dialog hvor det eksplisitte tema er retorikken?

Charlotte Jørgensen: "Hvem bestemmer hvad der er god retorik?", s 34-48
For dem der slet og ret betragter retorik som et fag om overtalelse for enhver pris, er svaret ligetil: Det gør publikum! Artiklen anfægter ud fra et normativt retoriksyn denne opfattelse, der ensidigt betoner effektivitetsprincippet. Der argumenteres for at en faglig retorisk vurdering må hæve sig over modtagerinstansen og inddrage andre kriterier end spørgsmålet om tilslutningens omfang hos det faktiske publikum. Overvejelser om hvordan modtagerhensynet indgår i en kontekstuel vurdering, fører frem til en diskussion af begrebet implied audience ud fra Booth og Black og af Perelmans universal audience.

Tore Bjørgo: "Retorisk analyse som kritisk virksomhet", s 49-60
Innebærer kritiske analyser av politiske diskurser at analytikeren nødvendigvis blir subjektiv og partsorientert? I hvilken grad kan og bør retoriske analyser av politiske diskurser være nøytrale og ‘objektive’? Når analytikeren leser meninger, verdier, og intensjoner inn i andres tekster – hvilke kriterier har vi for hvorvidt slike fortolkninger kan sies å være holdbare og sannsynlige? Og hvilke roller kan den retoriske analytikeren spille i forhold til politiske konflikter?

Recension
Frank D’Angelos Composition in the Classical Tradition recenseres av Anders Sigrell.

Prosjektpresentasjon
Norsk Sakprosa 2000-2003 presenteres av Kjell Lars Berge.

Konferensrapporter
Rhetorical argumentation in Biblical texts, Lund i juli 2000
RSA, Washington i maj 2000

Beställ RhS#15/2000
SEK, DKK, NOK 45:- EUR 6.-

Rhetorica Scandinavica nr 14/2000

Klassikern: Plutarchos: "Konsten att lyssna", s 4-17
Klassikern: “Vad ljuset är för dem som har ögon, det är ordet för dem som har öron, om de blott vill lyssna”. Medan konsten att tala är rikt beskriven och betraktad, är dess förutsättning, lyssnandets konst, i det närmaste obeskriven. Med detta nummers klassiker är den bristen något så när åtgärdad. Översatt till svenska och med förord av Ingemar Düring.

Jens E. Kjeldsen: "Visuel politisk epideiktik", s 18-31
I undersøgelsen af megen visuel politisk retorik synes den traditionelle lære om politisk rådgivende (deliberativ) retorik ofte ikke at strække til som analyseredskab. I denne artikel argumenterer Jens E. Kjeldsen for at retorikken i mange visuelt og æstetisk dominerede politiske ytringer i stedet med fordel kan forstås gennem den retoriske lære om påpegende (epideiktisk) retorik.

Lars Nyre: "Retorisk spontanitet og kontroll", s 32-44
Artikkelen drøfter forholdet mellom spontan og konvensjonell språkbruk i radio og fjernsyn utfra begrepene kairos og retorisk situasjon, og utfra en motstilling av Foucaults begrep om kontrollregimer og Merleau-Pontys begrep om instruktiv spontanitet. Det er en tese i artikkelen at talens overbevisningskraft er aller sterkest når den er ukontrollert, når den talende ikke helt vet at hun griper folk, men simpelthen bare er overbevisende.

Winnie Johansen & Finn Frandsen: "Retorik og krisekommunikation", s 45-63
Ord som ‘krise’, ‘krisestyring’ og ‘krisekommunikation’ er i disse år kommet på alles læber, fra politikere og rådgivere til vælgere og borgere, og fra administrerende direktører og informationschefer til ansatte og forbrugere. Med udgangspunkt i en kritisk præsentation af William Benoits teori om image-genoprettelsesstrategier forsøger Finn Frandsen og Winni Johansen at vise, hvordan retorikken kan bidrage til en analyse af krisekommunikation. Forfatterne inddrager eksempler fra to af de seneste års mest omtalte kriser i Danmark: PFA-sagen med Trads og Thorsen og V6-sagen med Dandy og Aarhus Universitet.

Anders Sigrell: "Orden förpliktar", s 64-71
Ska värdering av retorik grundas på effektivitetsfrågor eller etiska? Och om vi betonar retorikens nära samband med etiken, hur är då denna värdering möjlig – vilka begrepp och instrument har vi för att bedöma andras och egna argument? Strider verkligen denna ‘etiska retorik’ mot en skapandets retorik som uppfattar etiska frågor som knutna till situationen och språket, och skulle de därför inte vara möjliga att bedöma normativt? Anders Sigrell replikerar här på José Luis Ramirez reflektioner över avhandlingen ”Att övertyga mellan raderna” i förra numret av Rhetorica Scandinavica.

Recension
Cicero: De philippiske taler recenseres av Amund Børdahl.

Beställ RhS#14/2000
SEK, DKK, NOK 45:- EUR 6.-

Rhetorica Scandinavica nr 13/2000

Klassikeren: Herbert A. Wichelns: "Den litterære kritik af talekunst", s 4-32
Klassikeren: Dette essay “har haft en større og mere vedholdende indflydelse på udviklingen af retorisk kritik og offentlig talekunst end noget andet enkelt arbejde publiceret i dette århundrede”. Således skrev retorikforskeren Donald C. Bryant i 1958 om dette nummers klassiker: artiklen som fødte den neo-aristoteliske metode inden for retorikken. Ved at understrege retorikkens virkelighedsnære situationsbundethed og orientere den retoriske kritik mod talens virkning hos de faktiske tilhørere bidrog Wichelns væsentligt til udskillelsen af retorik som et selvstændigt fag fra litterturvidenskab. Oversat til dansk og introduceret af Lisa Storm Villadsen.

Rolf Hugoson: "Barocka begrepp", s 33-44
Barocken – både stilen och den historiska perioden – kännetecknades av en egen retorik. En retorik som satte språkliga, estetiska och politiska regler i rörelse. Rolf Hugoson visar i denna artikel hur den barocka retoriken satte sin prägel på uppfattningen av retorik som lekfull och regelomstörtande, och argumenterar för att vi kanske borde ta tillvara på det instabila istället för att kväva oron med regler.

Ditte Rasmussen: "Teenageres persuasive strategier", s 45-61
I over 25 år har unge ringet til det danske radioprogram “P4 i P1”s automatiske telefonsvarer med meninger om udseende, kærester, musik og politik. Alt imens har alle andre kritiseret dem for deres brug af slang, bandeord og utydelige formuleringer. Ditte Rasmussen demonstrerer i denne artikel at unge når de forsøger at overbevise hinanden, behersker og leger med retoriske strategier der ofte overgår de voksne i opfindsomhed og effektivitet.

José Luis Ramírez: "Retorik och konsten att inte säga", s 62-72
Den 18 september 1999 disputerade Anders Sigrell i Umeå på avhandlingen Att övertyga mellan raderna - En retorisk studie om underförstådda inslag i modern politisk argumentation. Tillsammans med opponenten, José Luis Ramírez, blev disputationen en tre timmar lång dialog om retorikens väsen, logikens möjlighet och språkets underförstådda funktioner. Rhetorica Scandinavica bad opponenten summera sin ‘opposition’ och kanske skapa underlag för en debatt om avhandlingens omfattande ämne.

Beställ RhS#13/2000
SEK, DKK, NOK 45:- EUR 6.-

Rhetorica Scandinavica nr 12/1999

Klassikeren: Dumarsais: "Troperne", s 4-17
Klassikeren: Dumarsais’ afhandling Troperne, som første gang udkom i 1729, og i 1818 blev genstand for en omfattende kommentar av Pierre Fontanier, er blevet kaldt for “den franske retoriks vigtigste monument” (Genette). Dumarsais afhandling er ikke blot et vigtigt kildeskrift til belysning af retorikkens moderne historie, men også et vægtigt teoretisk bidrag til figurlæren. Første del af afhandlingen bringes her for første gang på dansk, oversat og introduceret af Peter Larsen.

Lennart Hellspong: "Den demokratiska dialogen", s 18-42
Genom sin rika kontextualisering förutsätter retoriken en genomtänkt syn på människan, kunskapen, samhället och språket. Den här långa raden av viktiga anknytningar till andra lärdomsgrenar sätter talarläran i samband med vida fält av humanistiskt tänkande. Man kan rentav se den som navet i ett hjul av föreställningar kring våra livsbetingelser och handlingsformer.
I den här artikeln utvecklar Lennart Hellspong insikten om retorikens vidare innebörd i en bestämd rikning. Det gäller dess relation till samhället, till vårt sätt att ordna gemensamma frågor genom att handla politiskt.

Retorik i Skandinavien 43-72
Den 1 nordiska konferensen för retorikforskning hölls i september i Örebro. Vi publicerar de bearbetade introduktionsföredragen om retorikens status i Sverige, Danmark och Norge.
Brigitte Mral: Retorik i Sverige 44
Christian Kock: Retorik i Danmark 51
Jens E. Kjeldsen: Retorik i Norge 63

Rapport
Fra ISHRs 12. konference i Amsterdam, juli 1999.

Recensioner
· Göran Stenberg: “Döden dikterar” recenseres af Jan Lindhardt
· Mette Elisabeth Nergård: “Poetikk og retorikk” recenseres af Merete Onsberg

Beställ RhS#12/1999
SEK, DKK, NOK 45:- EUR 6.-

Rhetorica Scandinavica nr 11/1999

Klassikeren: Michael Billig: "Tænkning som argumentation" 4-24

Klassikeren: Moderne psykologi har noget at lære af retorikken fastslår socialpsykologen Michael Billig. Han afviser den kognitive psykologis billede af det tænkende menneske som en tankeløs regelfølger og informationsorganisator. I stedet fremhæver han det retoriske billede af menneskelig tænkning som dynamisk og social. I retorikken er det tænkende menneske ikke en opgaveløser, men en argumenterende debattør. Oversat og med introduktion af Jens. E. Kjeldsen.

Thorwald Lorentzon: "Värdeladdade missiler", s 25-37
Språk som är ämnat att påverka oss förefaller vara mångskiftande. Den primära påverkande komponenten i ord och satser kan till exempel vara en värdeladdning, en viss språklig form eller helt enkelt en deskriptiv kärna. Thorwald Lorentzon försöker i denna artikeln skilja ut några av de olika typer av ord och satser som kan antas ha en i någon mening påverkande effekt på mottagaren, utan att göra anspråk på att påvisa skillnader mellan olika parters språkbruk under Kosovokriget.

Martin Eide: "Om journalistikk og metaforikk", s 38-45
Metaforteori kan inspirere og befrukte forståelsen av mediemakt. Med utgangspunkt i den grunnleggende erkjennelsen av at metaforikk er noe mer enn ornamentikk, rettes oppmerksomheten særlig mot sports-, krigs- og intimitetsmetaforikk i politisk journalistikk. I hvilken grad fanger ordet? Hvordan kan metaforikk inngå i maktspill i møtet mellom politikk og journalistikk?

Ingemar Rådberg: "Den antika kriamodellen" 46-52
I Rhetorica Scandinavica 9/99 presenterade Stina Hansson & Anders Eriksson projektet “Retoriska övningar – Från antikens progymnasmata till den moderna ‘skrivprocessen’”, vars syfte är att undersöka retoriska övningar genom två tusen års skolundervisning. I följande artikel ser Ingemar Rådberg närmare på huruvida krian, en del av progymnasmata, kan spåras i en predikan av Jakob Wallenberg. Detta som den första delen av ett projekt som ska undersöka en hel rad av hans predikningar. Artikeln är således ett av Progymnasmata-projektets första konkreta bidrag till en ökad förståelse av den afthoniska kria-läran.

Christian Eversbusch: "Korstogets retorik", s 53-69
Korstogsbevægelsen begyndte med en tale – og hvilken tale! Den har dog været ganske forsømt af forskere i anvendt retorik. Med denne artikel forsøger Christian Eversbusch dels at udbrede kendskabet til én af verdenshistoriens mest effektive propagandapræstationer, dels at vise, hvordan en kombination af antik og moderne retorisk teori på oplysende vis kan afdække samspillet mellem psykologi, hermeneutik og historie i en konkret talesituation.

Recension
Roland Barthes: “Retorikken - en moderne innføring i den gamle retoriske kunst” samt Kultur&Klasse nr 25 (om Barthes) samanmeldes af Peter Cassirer

Beställ RhS#11/1999
SEK, DKK, NOK 45:- EUR 6.-

Rhetorica Scandinavica nr 10/1999

Klassikeren: Hans-Georg Gadamer: "Retorik og hermeneutik", s 4-19
Klassikeren: I foredraget “Retorik og hermeneutik” fra 1976 søger Gadamer at ændre på den fremherskende opfattelse af hvordan den humanistiske forståelseslære, hermeneutikken, historisk er blevet til. Hvor Schleiermacher normalt regnes for hermeneutikkens grundlægger, hævder Gadamer at æren for dens opståen tilkommer reformationstidens protestantiske tænkere – nærmere betegnet i kraft af den anvendelse som de gjorde af den retoriske tradition. For første gang på dansk, oversat og introduceret af Christian Kock.

Sverre Moe: "Luhmann og opplysningens retorikk", s 20-31
Niklas Luhmann ville opplyse sosiologien om at det er umulig å fortsette opplysningstidens aktør- og handlingssemantikk i det moderne verdenssamfunnet. Artikkelen refererer Luhmanns argumentasjon, og det fremholdes at hans fokus på kommunikasjon i kompleksitetsmestrende sosiale systemer bør være relevant for retorisk forskning. All retorikk handler om mestring, ikke bare mestring av andres opplevelse, men også om et kommuniserende systems egen operative mestring av verden. Avslutningsvis blir relevansen av dette forsøkt sammenfattet i en ‘operativ retorikk’

Jørgen Fafner: "Retorik og erkendelse", s 32-40
I februar afholdtes en konference om videnskab og retorik i Stockholm. Der var inviteret folk fra det meste af Norden, og Jørgen Fafner skulle indlede forelæsningsrækken. Han havde indsendt sit manuskript om “Retorik og erkendelse”, men blev desværre syg og måtte melde afbud. Hvad konferencedeltagerne måtte savne kan vi imidlertid nyde godt af her, for arrangørerne har anbefalet os at bringe manuskriptet. Hvilket vi gør med glæde, og stort set uden ændringer. I Fafners behandling bliver emnet en indkredsning af den humanistiske idé om erkendelsen som ikke blot ‘intellektuel’, men også ‘æstetisk’ og knyttet til det praktiske handlingsliv.

Gudrun Weiner: "Samtal i Röda rummet", s 41-51
Enligt antikens samtalskonst präglas det ideala samtalet av vänlighet, måttfullhet och respekt parterna emellan. Aristoteles betonar att mediokritas – den måttfulla balansen mellan ytterligheter – är dess främsta kännetecken. Cicero delar i hans synsätt och utvecklar det vidare. Det goda, det vänliga samtalet blev en förebild för samtalskonsten under många århundraden, bland annat i de franska litterära salongerna på 1600-talet, som skapades av de så kallade preciöserna. Författaren har studerat tre avsnitt av TV-programmet Röda rummet för att pröva, om den klassiska samtalskonstens principer och kriterier för det ideala samtalet även gäller idag - för samtalsstilen i TV-mediet.

Gisle Selsnæss: "Retorikk og Narratologi", s 52-63
Artikkelen er et forsøk på å klargjøre narratologiens forhold til retorikken, både strukturelt og historisk. Rammen for diskusjonen er Gérard Genettes Figures, et trebindsverk som avsluttes med hans innflytelsesrike bidrag til narratologiens teori og metode, “Discours du récit”. Hva ligger til grunn for Genettes plassering av narratologien som del av en serie figur-studier? På hvilken måte er narratologien figurlig, og følgelig også retorisk? Disse spørsmålene drøftes først ut fra den tidligste retorikkens analytiske forhold til episk-mytiske fortellinger. Deretter argumenteres det for at den moderne narratologien kan forstås som en radikalisering av det teknisk-tropologiske språksynet som kommer til uttrykk i retorikkens første fase.

Debat
Duplik til “Den retoriske metode” i nr. 8/98, af Kristian Jensen

Recension
Mats Rosengren: “Konsten att leda själar: Om konflikten mellan retorik och filosofi hos Platon och Chaim Perelman” recenseres av Øyvind Kvalnes · Replik till recensionen, af Mats Rosengren

Konference
Metrikkonference i København

Beställ RhS#10/1999
SEK, DKK, NOK 45:- EUR 6.-

Rhetorica Scandinavica nr 9/1999

Klassikeren: Edwin Black: "Den andre persona", s 4-16
Klassikeren: Den amerikanske retorikeren Edwin Black mener at retorikk er moralske handlinger som kan dømmes ut fra moralske prinsipper. Ethvert idiom forutsetter en ideologi, og enhver diskurs forutsetter en leser med en viss karakter. Black analyserer John Birch Society's bruk av metaforen 'kommunismen som kreftsvulst', og er nådeløs i sin dom over deres politiske retorikk. Oversatt til norsk av Lars Nyre, introduksjon ved Lisa Storm Villadsen.

Hans Andersson: "Rättslig retorik", s 17-29
De institutionella ramar som angavs av rättsväsendet i det tidigmoderna Sverige innebar att förutsättning skapades för ett rationellt samtal på folklig nivå. Det var eliten och myndigheterna snarare än de lägre klasserna som tenderade att använda sig av irrationella argument. En jämförelse görs här av den klassiska retorikens indelning av argument i logos, pathos och ethos och den tyske rättsfilosofen Robert Alexys teori för rättslig argumentation. Det empiriska underlaget utgörs av rättsmaterial från Stockholm år 1719.

Jonas Gabrielsen: "Retorisk argumentationsteori", s 30-40
De traditionelle forståelser af enthymemet – også kaldt ‘den retoriske syllogisme’ – kan føre til en opfattelse af retorikken som en form for informel logik. Men derved overser man det helt centrale og særegne ved den retoriske argumentation, nemlig det topiske element. Gennem en forståelse af enthymemets kerne som værende topisk frem for logisk fremlægger forfatteren i denne artikel et alternativt syn på retorisk argumentation.

Irina Sandomirskaja: "Politiska visioner", s 41-48
De politiska institutionerna reglerer ramarna kring vårt liv med visoner som inte får vara subjektiva men ska framstå som objektiva, rationella sanninger. På så sätt uppträder svenska Arbetsmarknadsstyrelsen som en Moses som kallar israelerna till mjölken och honungens land när man tolkar sina siffror via en kulturellt betydande metafor. Men låner sig statistik och teknik till vilka bilder som helst? Är till exempel Öresundbron ett bygge som ska underlätta helgutflykter? Kanske vi för säkerhets skuld ska tänka oss för innan vi reser.

Debat
Replik till 'Den retoriske Metode' (artikel i RhS 8/98) af Christian Kock
Reduplikk til Temanumret (7/98) av Erik Bjerck Hagen

Recensioner
Göran Hägg: "Praktisk retorik"
Augustin: "De doctrina christiana. Ein kristen retorikk"
Folke Leander: "Estetik och kunskapsteori"

Projektpresentation
Afthonios' Retoriska övningar

Beställ RhS#9/1999
SEK, DKK, NOK 45:- EUR 6.-

Rhetorica Scandinavica nr 8/1998

Klassikeren: Giambattista Vico: "Vor tids studiemetode", s 4-9
Klassikeren: Med sin åbningstale Vor tids studiemetode fra universitetet i Napoli 1708, leverede den store italienske filosof, Giambattista Vico, historiens første rationalismekritik. Vi bringer et uddrag af talen fra den danske oversættelse af Conni-Kay Jørgensen som blev udgivet på Museum Tusculanums Forlag sidste år

Mats Rosengren: "Doxa och den nya retorikens kunskapssyn", s 10-17
I denna artikeln gör Mats Rosengren ett försök att bestämma det för retoriken helt centrala begreppet doxa – alltså de försanthållanden, trosföreställningar, fördomar, åsikter etc. som är de rådande inom en större eller mindre grupp människor. Utgångspunkten är retorikfilosofen Chaim Perelman som mer än någon har visat hur retoriken också är en filosofi – men en filosofi som i motsats til den traditionella, rationalistiska filosofin är baserad på common sense. En filosofi som varken är evig eller absolut – men bunden till vår tid og värderingar.

Kristian Jensen: "Den retoriske metode", s 18-32
Retorikken – og humanvidenskaberne generelt – har ladet sig inspirere af positivismen for at blive accepteret som ‘ægte’ videnskab. Men retorikken som fag og forskningsfelt lader sig ikke indpasse i et scientistisk program. I artiklen kritiserer forfatteren positivismen og præsenterer to videnskabsteoretiske alternativer: den kritiske realisme og hermeneutikken. Til sidst introducerer han retorikken, ikke som fag, men som en erkendelsesmæssig byggesten i skabelsen af en humanvidenskabelig metode.

Lennart Hellspong: "Teoriens topik", s 33-40
Detta skulle ha varit en recension. Men under läsningen av Jørgen Holmgaards ‘Teoriens topik’ fann Lennart Hellspong såpass många oformulerade retoriska tankar att recensionen utvecklade sig till ett utkast till ett forskningsprogram. Men kanske det inte är så långsökt som det kan låta: Teoriens topik är ett berg till en fackbok som söker göra vetenskapliga teorier fattbara genom att tolka dem som myter eller textliga uttryck. Som sådana är vetenskapens teorier högintressanta för ett retoriskt studium. Men det kräver samtidigt ett utvidgat retorikbegrepp och en annan förståelse av kunskap.

Nina Dahlbäck: "Ändstation Bryssel", s 41-53
De retoriska troperna är ett kraftfullt och färgstarkt inslag i det politiska språket. I en allt hårdare kamp om uppmärksamhet och utrymme på den massmediala scenen utgör de ett effektivt verktyg för politiker och journalister som vill fånga väljarnas och mediepublikens intresse. Slående formuleringar fastnar i minnet – och hittar oftast vägen till tidningsrubrikerna.
I artikeln intresserar sig Nina Dahlbäck, för användningen av metaforer i det politiska språket i en tid av ökande medialisering. I fokus står bildspråket i den finländska EU-debatten.

Stefán Snævarr: "En nasjon blir nussifisert", s 54-63
Stefán Snævarrs hovedanliggende er å vise hvordan norsk retorikk om Island fører til en form for umyndiggjørelse av islendingene. De blir beskrevet som kose-nusselige vovse-bamser, og man tar ikke denne dyrearten alvorlig. Denne umyndiggjørelsen eksisterer i en merkelig dialektisk relasjon til en overmenneskeliggjørelse av Islands innbyggere

Debat
Duplikker til temanumret “Retorik & dekonstruktion” (7/98)

Recensioner
Karlberg & Mral: “Heder & påverkan”
G. Z Nordström (red.): “Rum Relation Retorik”

Beställ RhS#8/1998
SEK, DKK, NOK 45:- EUR 6.-

Rhetorica Scandinavica nr 7/1998

TEMA: Retorik & Dekonstruktion

Klassikeren: Gérard Genette: "Den begrænsede retorik", s 6-19
Klassikeren: Fra Korax og frem til vore dage er retorikkens historie en historie om "generaliseret begræsning", skriver Gérard Genette i 1970. Den helhedsforståelse af retorikken som vi møder hos Aristoteles og Quintilian har indskrænket sig til den moderne retoriks to porcelænshunde: metafor og metonymi. Genettes artikel beskriver begrænsningens historie og husker os på at vi ikke kan erstatte den generelle retorik med en figurteori. Oversat og med introduktion af Peter Larsen.

Anders Johansen: "Om å tenke seg om skriftlig", s 20-33
De språklige formene er tankens former, mener Anders Johansen. Han skriver om å skrive godt, og tenker dermed gjennom retoriske problemstillinger om forholdet mellom innhold og uttrykk. Johansen skriver om den grammatiske konsekvensen som betingelse for tankens konsekvens, om muntligheten, poesien, forfatteren i teksten, skribenttyper og stilarter, samt om kravene til rytmisk balanse og variasjon.

Ellen Mortensen: "En bevegelig hær av metaforer", s 34-39
TEMA. Nietzsches berømte utsagn om at sannhet er “en bevegelig hær av metaforer, metonymier og antropomorfismer...” markerer ifølge Paul de Man et vendepunkt i tenkningen omkring språk, litteratur og retorikk. Som innledning til temaet i dette nummeret gir Ellen Mortensen her en introduksjon til dekonstruksjon og retorikk slik disse forstås hos Friedrich Nietzsche og Paul de Man.

Michael Gustavsson: "Paul de Mans retorik", s 40-50
TEMA. Problemet med språkets mening är inte ett verkligt problem utan ett teoretiskt. För de Man finns det endast en mening med mening. Men i hans försök att visa att meningen inte kan förstås, glömmer han bort att vardagens meningar alltid förstås på det ena eller andra sättet. Michael Gustavsson visar i denna artikel hur de Man faller i samma språkuppfattningsfälla som den metafysik han kritiserar: att teorier inte kan förklara mening entydigt betyder inte nödvändigvis att människor inte kan

Søren Kjørup: "Retorik, dekonstruktion, pragmatik", s 51-59
TEMA. Den meget udbredte, postmoderne skepsis til begreber som ‘sandhed’ og ‘virkelighed’, som man også finder i Paul de Mans retorikinspirerede erkendelsesteori, er i grunden udtryk for et kun halvvejs gennemført opgør med positivismen, hævder Søren Kjørup i denne artikel. Inden for den retoriske tradition finder man imidlertid ansatser til en anden tænkning om sprogets rolle i forbindelse med sandhed og virkelighed, en tænkning man møder i moderne form i neopragmatikken med dens insisteren på erkendelsens konkrete, situationsbestemte karakter.

Erik Bjerck Hagen: "Dekonstruksjon & retorikk", s 60-70
TEMA. Få litteraturvitenskapelige trender har blitt møtt med så mye ukritisk tilslutning og fordømmelse som dekonstruksjonen. Denne artikkelen forsvarer den litteraturvitenskapelige dekonstruksjonens retorikk-forståelse mot utfallene fra Brian Vickers, tar til orde for en pragmatisk tolkning av dekonstruksjonen og antyder til slutt hvordan dekonstruksjonen faktisk bør kritiseres.

Jørgen Holmgaard: "Replik", s 71-75
TEMA. Paul de Mans retorikbegreb er problematisk, for ikke at sige mærkeligt. Hvordan kan man hævde at kommunikation ikke er mulig - netop på grund af retorikken? Alligevel advarer forfatteren til denne tema-replik mod overfladisk at affeje den dekonstruktivistiske skepsis. Dekonstruktionen har været med til at synliggøre store erkendelsesmæssige problemer i vor tid – problemer som kun kan løses gennem en mere stringent og radikalt gennemtænkt retorik end den vi hidtil har kendt.

Recension
Barbro Wallgren Hemlin: "Att övertyga från predikstolen" recenseras av Anders Sigrell

Beställ RhS#7/1998
SEK, DKK, NOK 85:- EUR 10.- (temanummer)

Rhetorica Scandinavica nr 6/1998

Klassikeren: Cornelius Tacitus: "Dialogus de oratoribus", s 4-24
Klassikeren: Kvifor har talekunsten forfalle? Det kjem av latskapen til dei unge, av likesæla til foreldra og evneløysa i skulen, meiner Messalla i Tacitus' Dialogus de Oratoribus. For Maternus er den viktigaste grunnen ikkje moralsk, at folk har gløymt fedreskikken, men politisk: keisarane har skapt fred i riket. Den store retorikken høyrer til i utrygge og opprørske tider. Tida og tilhøva legg avgrensingar på talekunsten. Dette må ein akseptere, for fred og tryggleik er betre enn eit utrygt samfunn der talekunsten er stor. Omsett til nynorsk av Hermund Slaattelid, som óg har skrive introduksjonen.

Philip Halldén: "Demostenes på arabiska", s 25-32
Med begreppet retorik avses ofta en specifikt västerländsk tradition. Huruvida termen kan utsträckas till att omfatta också likartade förteelser i andra kulturer, till exempel inom islam, där intresset för talekonst alltid varit stort, är inte självklart. Philip Halldén ger här en översiktlig introduktion till retorikvetenskap inom islam och uppmärksammar det faktum att den delvis har samma historiska rötter som den västerländska. En slutsats är att problematiken kring retorikens identitet bör innefatta en diskussion om den retoriska traditionens utsträckning utanför västerlandet.

Per Hasle & Torben Braüner: "Systemudvikling - logos eller mythos?", s 33-45
Systemudvikling opfattes nemt som en rent teknisk og logisk disciplin. Grundbegreber i programmering synes da også umiddelbart at kalde på en sådan opfattelse. Imidlertid leder retorikkens opfattelse af analysen af en sag som en konstruktiv søgen, Quaestio, til en anden opfattelse. Systemudvikling ses her i et teoretisk lys, som vil føre til ændrede prioriteter i praksis. Dén væsentlige del af systemudvikling, som ofte kaldes domæne-modellering, ses nu som en sagsfremstilling, faktisk som en konstruktion af en mythos, snarere end en afbildning af domænets kendsgerninger. Men også en sådan mythos skal være sagligt begrundet og kan fremdeles nyttiggøre begreber fra klassisk logik.

Carl Martin Allwood & Jan Bärmark: "Retorik i forskningsansökningar", s 46-59
Ett intressant sätt att se retorikens roll inom vetenskaperna är forskarnas ansökningar om medel till sina projekt. Allwood och Bärmark tar i denna artikel sin utgångspunkt i ett antal centrala innehållskategorier i en ansökan för att närma sig de argument forskarna använder sig av när syftet är att erhålla forskningsmedel. De olika innehållsdomänerna som tas upp i en ansökan ses som retoriska resurser. Författarna har i allt analyserat 32 ansökningars retorik – och funnit både livfulla exempel och teoretiska poänger. Retoriken i ansökningar ses som ofrånkomlig i och med att forskarna är motiverade skribenter.

Kjell Lars Berge: "Retorikken & tekstologien", s 60-73
I artikkelen drøfter Berge retorikkens status og anvendelighet i forhold til nyere tekstvitenskaper, nærmere bestemt det Berge kaller sosiotekstologi. I artikkelen blir de sentrale teoretiske posisjoner i denne versjonen av tekstvitenskapen presentert. Forfatteren vurderer til slutt på hvilken måte en slik forståelse av tekst, tekstnormer og tekstkulturer kan kommunisere med ulike måter å forstå retorikken og den retoriske tradisjonen på.

Projektpresentation
"Svensk Sakprosa" presenteras av Jan Svensson

Beställ RhS#6/1998
SEK, DKK, NOK 45:- EUR 6.-

Rhetorica Scandinavica nr 5/1998

Klassikeren: Ernesto Grassi: "Retorik & filosofi", s 4-16
“Klassikeren”. Rationel viden er afledt viden. I syllogismen afleder man konklusioner af præmisser, men hvilken form for viden er da præmisserne, syllogismens arkai? For at finde svar på dette spørgsmål om al videns oprindelse, søger Italieneren Ernesto Grassi tilbage til det tidligste Grækenland og dets myter. Her finder han en original, metaforisk eller profetisk tale som støber ny virkelighed gennem ingenium, menneskets kreative fantasi. For første gang på dansk, oversat og med introduktion af Kell Jarner Rasmussen.

Thor Inge Rørvik: "Slekten fra 1814", s 17-29
Den dansk-norske klassisismens dannelsesidealer har vært et lite påaktet tema i norsk kulturhistorie. En årsak til dette er nok at den ved sin overnasjonale karakter vanskelig passer inn i fremstillingen av den norske nasjonale identitet, som synes å ha vært et overordnet mål for norsk historieskrivning siden midten av forrige århundre. Med utgangspunkt i et av de få verker som er skrevet om emnet, forsøker denne artikkelen å gi et bilde av det gamle dannelsesidealet slik det opptrer i norsk offentlighet i årene etter 1814. Hensikten er videre å vise hvordan idealet er forankret i latinskolens retorisk-pedagogiske idégrunnlag og i hvilken grad det svarer til begrepet om statsborgerlig dannelse.

Leif Åslund: "Riksrådsretorik", s 30-38
Den omfattande forskningen om politisk historia och idéhistoria behöver kompletteras med retorisk forskning om den politiska debattens retorik före 1800-talet, som hittills varit av ringa omfattning. I denna artikel gäller det den svenska stormaktstidens eloquentia i genus deliberativum, ‘det rådgivande talesättet’.

Margareth Sandvik: "Nå gidder jeg ikke diskutere med deg mer!", s 39-50
Kritiske tunger uttaler seg stadig om den moderne mediedebatten. Den er overflatisk, uinteressant, usaklig, rein underholdning, verbal skittkasting og en fare for demokratiet. Men hva er det som språklig sett skiller den moderne mediedebatten fra andre samtalesjangere? I denne artikkelen behandler Margareth Sandvik diskusjon, debatt og krangel med den hensikt å trekke opp skillelinjer og særlig peke på hva som skjer ved overgangen fra debatt til krangel.

Marie Lund: "Litteraturkritik & nyretorik", s 51-58
Interessen for retorik som form, som stilistik, trives inden for litteraturkritikken. Det er naturligvis en torn i øjet på nyretorikerne som føler at litteraturfolkene lægger ved til fordommene om den ‘hule’ og ‘indholdsløse’ retorik. Et replikskifte mellem en litteraturforsker og en retorikforsker i et dansk litteraturtidsskrift sidste år gav Marie Lund anledning til at gå ind i problematikken. Lund er selv litteraturforsker og stærkt optaget af nyretorikken, men finder retorikernes indvendinger overfor litteraturkritikken uambitiøse og upræcise. Hun undrer sig over at de især retter skytset mod dekonstruktionen og ikke nævner nykritikken med ét ord. For netop i brændpunktet mellem nyretorik og nykritik er der meget at hente – for begge parter.

Christian Svensson: "Diskursanalys & massmedieretorik", s 59-66
Diskursanalysen fick i nr. 2/97 kritik av Kristina Lundgren med artiklen “Diskursanalys vs. massmedieretorik”. Christian Svensson tar Lundgrens artikel på ordet och försvarar diskursanalysen – kanske har diskursanalysen mer att ge än Lundgren medger, och kanske finns det rum för båda.

Beställ RhS#5/1998
SEK, DKK, NOK 45:- EUR 6.-

Rhetorica Scandinavica nr 4/1997

Kenneth Burke: "Retorikken i Hitlers 'Min Kamp'”, s 7-20
“Klassikeren”. I 1939 udkom Hitlers ‘Mein Kampf’ i Amerika. Kenneth Burke tog bogen som en foræring til at analysere og gennemskue den nazistiske retorik, i modsætning til samtidens forargede kommentarer. Artiklen en en grundig gennemgang af de virkemidler og den strategi, Hitler brugte som ‘medicin’ for en frustreret og splittet tysk nationalisme; en ‘medicin’ der på én gang var korrumperet, ondskabsfuld – og effektiv. Med essayet viser Burke hvordan retorisk analyse kan give indsigt i også den ‘dårlige’ retorik. Første gang på dansk, oversat af Peter Søeberg.

Øivind Andersen: "Rette ord i rette tid", s 21-27
I en artikkel fra 1968, som nå har fått status som klassiker, knytter Lloyd F. Bitzer retorisk diskurs til det han kaller den retoriske situasjonen. Den retoriske situasjonen er en situasjon eller snarere en type situasjon som trenger, innbyr til, roper på og endog foreskriver tale. Uten den retoriske situasjonen med dens actual or potential exigence – forklart som imperfection marked by urgency – blir det ingen retorisk diskurs. Retorisk tale er et passende svar – a fitting response – på situasjonens krav. Taler er altså ikke bare situasjonsbestemte i banal forstand. Retorikken er essensielt situasjonell. Også innenfor antikk retorikk finner vi interessante ansatser til en liknende situering av retorikken, til en utvikling av et retorisk situasjonsbegrep. Det gjelder kairos.

Ann Cederberg: "Från tystnad till tal", s 28-36
Förmågan att tala i offentliga sammanhang har hög status i det svenska samhället. Den som kan tala för sig har lättare att nå höga positioner och att kämpa för sin rätt än den som väljer att vara tyst. Tystnaden är dock inte alltid ett positivt val utan kan bero på det fysiska och psykiska obehag många upplever då de tar till orda utanför den privata sfären. Den tystnad som har sådana orsaker kallas ofta talängslan och i den här artikeln beskrivs fenomenet talängslan, dess orsaker och uppkomst samt möjligheten att komma tillrätta med problemet genom ökad undervisning i talekonsten.

S. Asmervik & A. Hagen: "Retorikk & planlegging", s 37-51
Det finnes ulike måter og posisjoner vi kan betrakte planlegging ut fra. Sigmund Asmervik og Aksel Hagen mener at fylkesplanlegging slik den foregår i Norge framstår som et godt eksempel på at samfunnsplanlegging i sin karakter er en samling av retoriske utsagn. I denne artikkelen diskuterer de hvordan en fylkesplan, nærmere bestemt Fylkesplanen for Oppland 1996-1999, kan sees på som en fortelling med ulike retoriske figurer. En særlig viktig hensikt med slike fortellinger er å overbevise beslutningstakere.

Peter Berglez: "Skrivandets ständiga framåtskridande", s 52-59
Den filosofiska diskursen har sedan Platons dagar präglats av skriftångest. I denna artikel behandlar Peter Berglez frågan om varför filosofin ständigt definierat sig som något bortom det skriftliga. Den dekonstruktiva metafysikkritikens främste företrädare, Jacques Derrida, kallar filosofin för ett “visst sätt att skriva”, och med detta reser sig en rad frågor: Om filosofi är skrift, vågar man då säga att denna specifika skrift – liksom alla andra skrifter – präglas av en särskild stil? Av retorik? Och varför inte våga säga detta?

Peter Widell: "Den analytiske filosofi", s 60-73
… og dens betydning i dag. I anledning af oversættelsen af to af dens hovedværker: Alfred Ayer: Sprog, sandhed og logik. 176 sider. Det lille forlag, København 1997 og J. L. Austin: Ord der virker. 199 sider. Gyldendal, København 1997

Recension
Wayne A. Rebhorn: "The Emperor of Men’s Minds. Literature and the Renaissance Discourse of Rhetoric." recenseras av Nils Ekedahl

Beställ RhS#4/1997
SEK, DKK, NOK 45:- EUR 6.-

Rhetorica Scandinavica nr 3/1997

Klassikeren: Lloyd F. Bitzer: "Den retoriske situation", s 6-17
“Klassikeren”. I 1968 skrev amerikaneren Lloyd F. Bitzer en artikel som forkastede den gængse opfattelse af retorikken som en ‘overbevisningens kunst’. En tale kan være nok så kunstfærdig og overbevisende, og dog ikke retorik, hævdede Bitzer. Det retoriske afhænger af om den konkrete situation rummer et problem som kalder på handling, og om taleren henvender sig til et publikum som er i stand til at formidle denne handling. Med en længe savnet præcision forankrede han således retorikken i realiteternes verden og gjorde den til en problemløsningens kunst. For første gang på dansk, oversat og med introduktion af Jens E. Kjeldsen.

José Luis Ramírez: "Konsten att tala - konsten att säga", s 18-25
Att tala och att säga är inte detsamma. De är dock beroende av varandra. Att tala är handling, att säga är att göra. Därav uppstår två komplementära uppfattningar av retorik. José Luis Ramírez menar att ”konsten att tala” kräver ett grundläggande antropologiskt perspektiv. Retoriken blir då, i konkurrens med filosofin, en grundvetenskap som påverkar all mänsklig kunskap, i synnerhet den praktiska kunskapen som innebär handlingsförberedelse och problemlösning.

Barbara Gentikow: "Retorikk og resepsjon", s 26-41
Massekommunikasjon er et opplagt felt for retorisk forskning. Men denne forskningen er bare såvidt begynt. Særlig underbelyst er auditor-instansen og resepsjonsprosessen i et retorisk perspektiv. Den foreliggende artikkel gjennomgår tradisjonelle kommunikasjonsmodeller innenfor medievitenskapen i forhold til det retoriske kommunikasjonsbegrepets både målrettede og dialogiske karakter. Artiklen plederer for en retorisk vending av resepsjonsforskningen innenfor medievitenskapen og prøver å bidra til at retorisk forskning også på andre felter utvikler større interesse for auditor og resepsjonsprosessen.

Jette Barnholdt Hansen: "Musicus Poeticus", s 42-50
Barokkens komponist var ikke et ‘geni’, men derimod en ‘lærd’ med en bred videnskabelig baggrund. Hans opgave var ikke at udtrykke sig selv og sine følelser, men at få musikken til at udføre bestemte retoriske funktioner. For barokkomponsiten var retorikken både æstetik og et praktisk redskab i den musikalske skabelsesproces. Jette Barnholdt Hansen redegør her for barokkens komponistbegreb, musicus poeticus, og viser hvordan retorikken er en integreret del af det musikalske værk.

Drude von der Fehr: "Poetisk kunnskap", s 51-63
Inntil nylig har den italienske humanisten og professoren i retorikk i Napoli, Giambattista Vico (1668-1744) blitt viet liten oppmerksomhet. Hans verk bør igjen bli aktuelt lesestoff. Mellom Vicos tenkning i La Scienza Nuova rundt den poetiske kunnskapen og dagsaktuelle diskusjoner av pragmatisk og retorisk karakter finner vi påfallende likhetstrekk.Vicos teori om de retoriske figurenes betydning for vår kunnskap er av generell interesse innenfor de humanistiske fagenes epistemologi. Grunnen til dette er den vekt Vico legger på retorikkens inventio-aspekt og de konsekvenser han trekker av dette, både når det gjelder å forstå hva vitenskapelig tenkning er og når det gjelder forståelsen av menneskets vesen.

Eric Bylander: "Kanske en statsminister?", s 64-69
Försvarstal förekommer både inom och utom domstolarna, men tar sig olika uttryck. Ett känt exempel på ett utomprocessuellt försvarstal i Sverige är den socialdemokratiska partiledar-kandidaten Mona Sahlins tal. Efter anklagelser om kontokortsfusk väcker hon stor uppmärksamhet när hon försvarar sig vid en presskonferens den 16 oktober 1995. Eric Bylander har studerat Sahlins retoriska tillvägagångssätt och analyserat det ur en juridisk infallsvinkel.

Recensioner
Øivind Andersen: "I retorikkens hage" anmeldes af Lars Boje Mortensen · Ottar Grepstad: "Det litterære skattkammer. Sakprosaens teori og retorikk" anmeldes af Christian Kock.

Beställ RhS#3/1997
SEK, DKK, NOK 45:- EUR 6.-

Rhetorica Scandinavica nr 2/1997

Klassikeren: Introduktion
Jørgen Fafner: "Retorikkens brændpunkt", s 6-19
“Klassikeren”. Den første i en serie af artikler, som i egen tid har ydet et markant bidrag til retorikvidenskaben, og som i kraft af en unik retorikopfattelse kan bidrage til den fortsatte diskussion af retorikkens brændende spørgsmål. Jørgen Fafner, skandinaviens første retorikprofessor, udleder et genuint retorikbegreb af fem grundprincipper: menneskesyn, sprogsyn, troværdighed, færdighed og mundtlighed.

Tormod Eide: "Retorisk topos & gresk geometri", s 20-27
Det sentrale retoriske begrepet topos er notorisk vanskelig å få tak på. Enten man studerer de antikke retoriske verker eller konsulterer moderne litteratur risikerer man gjerne å bli forvirret snarere enn opplyst. Tormod Eide tar her for seg begrepets tidligste historie og forsøker å kaste lys over begrepets egenart ved å se dets opprinnelse i gresk geometrisk terminologi.

Brigitte Mral: "Den offentliga kvinnan", s 28-35
Finns det en retorik som är speciell för kvinnor? Utan tvekan finns det kvinnliga talare, även om de sällan har uppmärksammats i retorikhistorien. Ellen Key, Kata Dalström, Selma Lagerlöf är tre talarinnor vid sekelskiftet. Här presenteras de i en artikel av docent Brigitte Mral som beskriver paralleller och skillnader i kvinnors sätt att framträda offentligt. Hon gör det utifrån tanken om kvinnors strategiska val av persona i olika talarsituationer.

Bo Kampmann Walther: "Sækulariseringens apokalypse", s 36-53
Kierkegaard havde i følge eget udsagn en “usædvanlig Sands for det Rhetoriske”. Det samme kan siges om ét af hans mange pseudonymer, Johannes Forføreren. “Den Ene ikke det, den Anden har”, skriver Johannes om kvinderne. Men mottoet gælder tillige hans stil, for medens én er rolig og lyrisk, er en anden urolig og episk ivrig. Begge har fundet vej til den tænksomme skørtejægers dagbog. Forførerens Dagbog er et kig ind i en æstetikers liv. Men den viser også, hvorledes Kierkegaard skriver det religiøse ind i det æstetiske. Bo Kampmann Walther diskuterer i dette essay Kierkegaards tekst som en moderne variant af en ældre, kristen apokalyptisk fortælling. Undervejs undersøges Forførerens stilististiske kendemærker; nøglefigurer og -begreber er synekdoke, aposiopese, typologi og meta-tropologi. Og til slut placeres “Dagbogen” og dens forvitrede retorik og billedsprog med hjælp fra M.H. Abrams i en romantisk idéverden, hvis filosofiske og litterære landskaber har inspireret til essayets titel.

Aslaug Nyrnes: "Retorikk som didaktikk", s 54-63
I denne artikkelen presenterer Aslaug Nyrnes hovudgrepet i eit dr.grads-prosjekt ho arbeider med: Didaktikkens allmenne topologi i Moralske Tanker av Ludvig Holberg. Prosjektet inngår i det tverrfaglege Danningsprosjektet (Skole-KULT, Norsk Forskningsråd), som involverer forskarar frå historie, pedagogikk og litteraturvitskap. Ambisjonen til Nyrnes er å problematisere didaktikk som fagområde gjennom eit retorisk perspektiv. Prosjektet rokkar både ved tradisjonell pedagogisk forståing av didaktikk som fagområde, og ved andre fagfolks daglege forståing av didaktikk som berre ein skoleorientert disiplin. Dessutan problematiserer prosjektet det lineære kommunikasjonsparadigmet i retorikken.

Kristina Lundgren: "Diskursanalys vs. massmedieretorik", s 64-76
Massmedieretoriken är ett svenskt begrepp skapat med hjälp av retorikens grunder. Den är utvecklad till en metod för studier av journalistiska texter, och har sedan 70-talet används inom journalistutbildningen i Stockholm. Men idag tycks massmedieretoriken hamnat i skymundan av de senaste årens livliga utveckling av diskursbegreppet.
I denna artikel behandlar Kristina Lundgren massmediaretorikens förhållande till diskursanalys. Hon framhåller att massmedieretorikens resultat är avgörande för ytterligare utveckling av begreppet diskursanalys.

Beställ RhS#2/1997
SEK, DKK, NOK 45:- EUR 6.-

Rhetorica Scandinavica nr 1/1997

Kurt Johannesson: "Trettio år av retorik i Sverige", s 6-9
Kurt Johannesson ger här en översikt av den svenska retorikforskningen de senaste 30 åren, från upptakten i 1960-talets politiska klimat fram till idag, då retorikken blant annat fungerar som en självständig kritisk metod inom litteraturforskningen. I artikeln presenterar han till sist tre unikt retoriska synsätt, som han anser retoriken måsta slå vakt om och utveckla om den vill ha en framtid vid universiteten.

Christian Kock: "Retorikkens identitet" 10-19
Der er ikke én, men mange retorikker. I denne artikel forholder Christian Kock sig til de forskellige anvendelser af begrebet retorik i nutidens akademiske verden. Grundlæggende identificerer han to tendenser; én til at reducere retorikken til en begrænset lære, fx om troper og figurer, og én til at gøre retorikken til - stort set alt. Han indkredser desuden en række forskningsfelter som retorikken har meget til fælles med, og som den med fordel kunne arbejde sammen med. Endelig giver han sit eget svar på hvad retorik er, eller bør være, som selvstændig videnskab og uddannelse; et svar der munder ud i en liste over 10 konkrete områder som kalder på retorisk forskning og undervisning.

Peer Mylov: "Retorikkens løfter til psykologien", s. 20-37
Der er ingen tvivl om at retorik og psykologi er to fagområder, der har meget at byde hinanden. Som videnskab er psykologien ikke meget mere end hundrede år gammel, men retorikere har af gode grunde altid beskæftiget sig med psykologiske problemstillinger. Historiens første psykologiske studie er Artistoteles’ affektlære i retorikkens anden bog, og i nyere tid har bl.a. skriveforskere hentet stor inspiration i den kognitive psykologi. Psykologiprofessor Peer Mylov fortæller her en historie fra den anden side: Historien om hvordan retorikken i midten af 1980’erne kom til psykologien med løfter, som den ikke kunne indfri, hvorefter den bl.a. andet med inspiration fra Vygotsky og Bakhtin udviklede sig til en - for psykologien - livsfarlig idé om at jeg’et er en ‘social konstruktion’.

Adelswärd, Economou, Forstorp och Linell: "Samtal i samhället: På vems vilkor?", s 38-43
Det offentliga samtalets dynamik och förändring står i blickpunkten för projektet Samtal i samhället. På vems villkor? Forfattarnas intresse är att med dialogteoretiska och samtalsanalytiska begrepp och metoder studera dynamiken inom och mellan olika offentliga arenor. Delprojekten inriktar sig på diskurser där frågor om ansvar, säkerhet och risk, moral och politik står i fokus. Artikeln avslutas med en jämförelse mellan retorik och kommunikationsforskning.

Peter Larsen: "Fra figur til figurering - om film & retorik", s 44-53
Begrepsparret metafor/metonymi har en lang historie i retorikken, men inden for den semiotisk inspirerede filmteori er det ofte blevet anvendt med udgangspunkt i den tolkning Roman Jakobson fastlagde i 1950’erne. Forfatteren diskuterer nogle problematiske sider ved denne anvendelse.

Ottar Grepstad: "Den norske EU-debattens retoriske paradoks", s 54-63
Få europeiske land har hatt så mange, grundige og langvarige debatter om medlemsskap i EU som Norge. Ottar Grepstad har funnet et retorisk paradoks i tida fram mot folkeavstemningen 28. november 1994: Til tross for et altomfattende engasjement ble retorikken i EU-debatten annerledes enn situasjonen skulle tilsi. Og han mener nyere dansk teori om stemmesamlende og stemme-flyttende retorikk krever en nyansering.

Anne Katrine Lund: "Formidler & Formilder", s 64-71
Hvorfor virker studieværten ofte som en overfladisk konferencier i nyhedsudsendelserne i stedet for at guide seerne til en forståelse af indholdet? Anne Katrine Lund har fulgt studieværterne i Danmarks Radios TV-Avisen på tæt hold i tre måneder og siden analyseret 14 vilkårlige udsendelser. Hendes konklusion er, at bevidstheden om situationens og genrernes krav er meget begrænset. Studierne bygges om, og teknikken giver mulighed for smarte effekter, men hvordan indholdet formidles bedst, levnes der hverken nok ressourcer til eller interesse for.

Recensioner
“Rhetoric, Knowledge, Mediation. A Project on Theories of Knowledge and Media at the University of Bergen, Norway” & Jostein Gripsrud (ed.) 1996. “The Current Status of The Rhetorical Tradition” anmeldes af Kjell Lars Berge · Jostein Gripsrud replikerer

Beställ RhS#1/1997
SEK, DKK, NOK 45:- EUR 6.-

Beställningskupong

Jag beställer ovanstående nummer av Rhetorica Scandinavica