Start » Dansk retorik » Dansk retorik Omtalt » 90 år med radioverdener

90 år med radioverdener

av Iben Andreassen

Anmeldelse i RetorikMagasinet 97

Redigeret af Erik Granly Jensen, Jacob Kreutzfeldt, Morten Michelsen og Erik Svendsen, Radioverdner – Auditiv kultur, historie og arkiver, 2015, Aarhus Universitetsforlag, 322 sider

90 år med radioverdener

Radioen blev spået død i 1950’erne og 1960’erne på grund af fjernsynet. Men udsendelserne blev tilpasset de nye tider, og i år er det 90 år siden at Danmarks Radio gik i æteren. I den anledning har en række forskere nu undersøgt vores auditive kulturhistorie og udgivet antologien Radioverdener. Denne over 300 sider-solide og – som det senere vil vise sig – længe ventede indføring i Danmarks radiofortælling er delt op i tre temaer: radioen og den moderne kultur, programanalyser og radio og digitalisering.

Antologien begynder med et tilbageblik på bl.a. radioens indtog i de danske hjem i 1930’erne. Det kan ifølge artiklens forfatter Charlotte Rørdam Larsen give os en baggrund for at forstå hvorfor radiolytteren befinder sig i kontinuummet ’lytte efter’ og ’lytte til’; at spidse ører og lave noget andet imens radioen summer i baggrunden. Anden del består af programanalyser lige fra det hedengangne ungdomsprogram Det Elektriske Barometer til Danmarks Radio som datidens sproglige forbillede og videre til en analyse af forskellen på jingler skabt til henholdsvis en nyhedsudsendelse og et satireprogram. Tredje og sidste del af antologien handler om radioens rolle på det 21. århundredes digitale scene. Eksempelvis har podcasts både ændret radioens vilkår og vores lyttervaner – og ikke mindst givet lyttere og forskere adgang til en glemt kulturarv.

Forskning i radio har nemlig tidligere været begrænset. Det skyldes ifølge Radioverdener bl.a. at mens fx litteraturvidenskaben og kunsthistorien har haft litterære værker og kunstværker til rådighed til deres analyser, så blev de faktiske historiske radioudsendelser – det såkaldte radiofoniske materiale – først tilgængelige for radioforskerne i forbindelse med LARM-projektet som fandt sted i 2009-2014 og mundede ud i et arkiv med mange hundrede timers lyd. Hvor forskerne tidligere havde fokuseret på andre forhold såsom institutionen og lytterkultur, fik de nu mulighed for at udbygge deres viden med helt nye og centrale analyser af radioprogrammer.

Det er også disse programanalyser som er blandt de mere fængende artikler i Radioverdener. Det er historien om radioens møde med tiden, kulturen og mennesket. Fx Mette Simonsen Abildgaard og Erik Granly Jensens artikel om ungdomsprogrammet Det Elektriske Barometer. Programmets vision var ikke bare at underholde lytterne, men også at aktivere dem gennem bl.a. en lytterbestemt hitliste. Abildgaard og Jensens analyse viser imidlertid også grænserne for inddragelsen af lyttere. Derudover er artiklerne om radio og digitalisering i det 21. århundrede ligeledes interessante. Noget tyder på at radioens nærvær, gode historier og luftige stemmer er ved at få en genopblomstring i disse år. Man kan undre sig over hvorfor det er næsten umuligt at få en billet til radiobiografer rundt omkring i København før der er udsolgt, og hvorfor podcasts både fra radioen og fx også den populære podcast krimidokumentaren Serial pludselig er blevet næsten lige så omtalt som en tv-serie på HBO?

Antologiens opbygning i tre dele fungerer fint og skaber et overblik. Og der kan være behov for et overblik når formidlingen af den ellers relevante og interessante forskning til tider fremstår en smule uforløst, og den krævende historiske gennemgang – fra antologiens første artikel ’højskole for folket’ til ’podcast for folket’ – savner et fokus. Men Radioverdener skal hyldes for at give radioen en central placering i kulturhistorien og for at give os adgang til den historie.

.

RRR

Latest posts by Iben Andreassen (see all)

Kommentera

This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. OK Læs mere