Mere end et gadedrenge-sprog

Ingen er slang-fri – heller ikke dem med en pæn opdragelse. Læs her om de forskellige former for slang og find ud af, hvad det vil sige, når en knap så knøv kanon-Dario råber Ulrik i den store hvide telefon.

Mere end et gadedrenge-sprog

Christina Matthiesen

Sprog har altid en stil. Spørgsmålet er bare hvilken stil. Traditionelt taler man om den høje stil (det er den med poetiske og højtidelige elementer), den mellemste stil (det er den, der skulle være ren og normal), og endelig som rosinen i pølseenden den lave stil (det er den, der er udpræget dagligdags, nær talesproget og med måske – uha – lidt platte elementer).

Denne tre-deling af stil-arter er umiddelbart ligetil, lige indtil man begynder at diskutere, hvad der er det rene og normale sprog. Lad os droppe diskussionen her og bare sige, at grænserne er lidt flydende. Det er grænser som regel alligevel.

Slang hører ikke overraskende til den lave stil. Her ligger den sammen med bl.a. dialekt og bandeord, og ind imellem hænder det, at de vikler sig ind i hinanden: I Århus kan man fx være alternativt begavet, noller og knap så knøv. I København kan man også godt være alternativt begavet, stupid
osv, men man er sgu’ ikke noller! Her kan man så diskutere, hvorvidt noller og knøv er dialekt eller slang eller begge dele. Samme genre-sammenblanding ses også hos nogle bandeord, som fx fuck og skide godt.

Lamme-Joe

Den lave stil skal man ikke tage fejl af og højt og flot feje af som noget lavsocialt, for man finder den faktisk hos alle, hos nogen mere udpræget end hos andre, men altså hos alle. Den lave stil er lig uformel tale, altså uhøjtidelig tale. Slangens funktion er da også at trække stilen nedad mod det afslappede, til tider sjove, til tider provokerende, men helt sikkert uhøjtidelige.

Annons

Mester-medie-hurtig-kokken Boserup taler fx ikke om at krydre retten, men om at duske den, vel i et forsøg på at bryde med den dersens herskende højsociale kokkejargon. Således finder man også bagerst i kogebogen “Boserups kærlighed” en hel liste af udtryk, der erstatter det franske (og danske) med det mere sprælske Boserupske, hvis holdbarhed og originalitet i øvrigt må siges at være en smagssag. Hvad mener du om lamme-Joe?

En knøs og en kælling

Det er nærmest umuligt at finde en universel definition på slang. Man er enig om dens funktion og dens evner, men når det kommer til at kategorisere de enkelte ord som værende slang eller ikke-slang, går tingene i hårknude.

Hvad en opfatter som slang, opfatter en anden som ganske normalt og neutralt: Hvor vil du placere fx smøg, kontanter, idiot, pils, knøs og tøs?

Ligesom al anden sprogbrug er slang dynamisk, hvilket betyder, at nye udtryk kommer til, andre går i glemmebogen, og nogle slides og slibes til, de glider ind i det mere eller mindre neutrale hverdagssprog. Tænk på, at der engang var spræl i knallert, for i virkeligheden hed det cykel med hjælpemotor.

Samme fænomen gælder bøsse og måske også snart perker? Til gengæld er der stadig imponerende liv i kælling og grunker med henholdsvis ca. 900 år og ca. 400 år på bagen.

Totalt-fucking

Modsat dialekt er slang (og bandeord) et indslag i sproget snarere end et sprog i sig selv, for selv om et sprog kan være spækket med slang, er der altid elementer af ikke-slang. En højere frekvens af slang er der i kliker, fordi slangen forudsætter en vis indforståethed.

Således omtaler HA’eren Jønke generelt politimænd som Gert og Helge, og den er da ikke lige til at Jure, med mindre man kender jargonen eller selv på sær vis har erfaret en forbindelse mellem disse svagt jyskklingende navne og Jandets udøvende magt.

Uden at komme med pseudo-sociologiske forklaringer, så hører kliker jo især teenageårene til, men det er ikke kun p.g.a. klikerne, at slang her er særlig populær: Slang er nemlig, udover at være velegnet til at markere venskab og gruppesammenhold, også velegnet til på markant vis at melde ud om følelser og holdninger. Med sin ekspressive ladning fungerer slang som en slags ventil, der giver afløb og skaber lidt røg. Derfor bruger teenagere også hammer-herre-mange såkaldte forstærkende præfikser, hvoriblandt også kan nævnes mega-, vildt-, skide-, pisse-, rå-, død-, kanon-, totalt- og fucking-.

Brian og Hill-Billy

Det der med at udvælge at enkelt navn (eller to som Jønke har gjort) til at betegne en bestemt type eller gruppe, kender vi jo så udmærket. Hele Danmark var for et par år tilbage helt enige om, hvad det ville sige at være en Brian. Udtrykket er vistnok ved at gå i glemmebogen. Det er Dario derimod ikke. Dario er cirka synonymet på en blankpoleret, spejlglad fyr, der ikke tåler sin egen sved.

I udlandet kender man også godt dette at bruge et navn som etikette på en type: I USA kalder man en bonderøv for en Hill-Billy, hvilket oven i købet indeholder bogstavrim. I Finland kan man erstatte dum med “Uno”, “Matti”, “Heino” og … ja, med et hvilket som helst andet finsk drengenavn. Den ide synes Thomas og Lars vel ikke om?

Regnormen og regnfrakken

Slang er et eksperimenterende kreativt sprog, hvilket allerede slang-manden Kaj Bom var klar over: Han gav den tilnavnet “dagligdagens brugspoesi”. Og slang bruger såmænd også nogle af de samme virkemidler som poesien. Det gælder stilfigurerne, herunder i særdeleshed metaforen, hvor man uden omsvøb laver en sammenligning, fx kalder man hovedet for ægget, bolden og nøden, en stor røv for en ladeport, piger for høns, mænd for tyre, penis for regnorm, kondom for regnfrakke, og når man kaster op bliver toilettet til den store hvide telefon. I et sådan tilfælde af ildebefindeise taler man om, at man råber Ulrik, hvilket ikke er en metafor, men et onomatopoetikon, som er et lydefterlignende ord. Prøv selv at sige “Ulrik” langsomt, dybt, men højt.
En anden hyppig stilfigur i slang er synekdokens pars pro toto, hvilket på almindelig dansk betyder, at man omtaler delen for helheden, i stedet for at sige cigaret siger man nikotin, for øl siger man humle eller G-vitaminer, for pige siger man skede, osv.

Rytme og rim kan også spille en rolle i slang – det har Hill-Billy allerede antydet. Endnu et rytme-rim-eksempel fra “over there” er take a chili pill, hvormed man lige skal tage og slappe lidt af. Herhjemme rimer vi med bl.a. Bror-lort og som her, hvor det handler om elskovsakten: kaffe og kage – frem og tilbage.

Ballade

Slang opstår, når man leger med sproget og vil sige noget mere, noget sjovere og noget grovere, end det konventionelle sprog tillader. Samtidig hiver man tingene – emnet og situationen – ned på jorden, nogle vil måske forarget -i denne tid af politisk fucldng korrekthed – mene helt ned i sølet, og det kan da også godt være, men hvad gør det?

Slang er af varierende kvalitet ligesom al anden sprogbrug, men slang er ikke en alvorlig sag. Slang er bare lidt ballade.

.

Bibliografisk

Af Christina Matthiesen, idag adjunkt ved Institut for Retorik.

Artiklen er fra RetorikMagasinet nr 19, marts 1996, s. 4-5