Scenen er sat: Lyngsies 1. maj-tale 1925

Fagforeningsmanden Michael Christian Lyngsie benyttede i en opsigtsvækkende 1. maj-tale på Falster lejligheden til at kommentere den igangværende arbejdskonflikt. Talen er gået over i historien som et pragteksempel på en 1. maj-tale hvor taleren indtager og behersker scenen og til fulde udnytter øjeblikket. Läs mer…

Er Heltbergs retorik redelig?

Om karaktermord og fordrejninger kan kaldes redelig retorik, er et spørgsmål om hvad vi forstår ved redelig retorik. RetorikMagasinet har bedt to retorikere komme med forskellige redelighedsvurderinger af én og samme aviskommentar. Läs mer…

Retstalen på komedie: Ciceros forsvarstale for Marcus Cælius

En spektakulær retssag udspiller sig mellem berømtheder i Roms politiske og mondæne liv. Ciceros forsvarstale er kendt for sit sprudlende vid og er et mesterligt eksempel på overtalelse der satser på etos og på at underholde Läs mer…

God og dårlig debatadfærd

Offentlig debat: normer og praksis – med den danske prostitutionsdebat som eksempel
De tre artikler i dette nummer af Merete Onsberg, Christian Kock og Charlotte Jørgensen udgør en tematisk helhed. De er udgået fra forskningsprojektet ”Offentlig debat” ved Afdeling for Retorik på Københavns Universitet. Artiklerne blev oprindelig præsenteret ved den Fjerde Nordiske Retorikkonference på Södertörn Högskola 6.-8.10.2010 og er her ud­videt og bearbejdet. De tre artiklers fælles formål er at belyse typiske egenskaber ved offentlig debat om vigtige sociale emner. For at gøre ­dette fokuserer de på den aktuelle danske diskussion om prostitution – et spørgsmål der har skabt ophedet debat i de sidste år. Den første artikel (af Merete Onsberg) bruger et korpus af debatindlæg fra aviser til at påpege typiske træk ved debatten, og den påpeger blandt andet at en udstrakt brug af pathos går hånd i hånd med uklar forståelse af faktuelle forhold. Den anden artikel (af Christian Kock) ser nærmere på typiske argumentative ‘uskikke’ i debatten og skitserer i tilslutning dertil en generel normativ teori om offentlig deliberativ debat. Den tredje artikel (af Charlotte Jørgensen) illustrerer en normativ tilgang til offentlig debat gennem en indgående analyse af to debattekster der har samme standpunkt. Men hvor den ene eksemplificerer en række uproduktive uskikke, kan den anden stort set betragtes som et produktivt og anerkendelsesværdigt bidrag til en offentlig debat

Läs mer…

Fordi at!

De fleste retorikstuderende støder i løbet af deres grunduddannelse på forklaringen om hvorfor det faktisk ikke er en sprogfejl at sige ’fordi at’. Den er dog lige så svær at huske som den er god at have klar i situationer hvor man bliver irettesat. Her har du muligheden for en gang for alle at lære forklaringen der sætter dig i stand til at kontrakorrekse autodidakte pseudosprogrevsere. Läs mer…

Hvem bestemmer hvad der er god retorik?

For dem der slet og ret betragter retorik som et fag om overtalelse for enhver pris, er svaret ligetil: Det gør publikum! Artiklen anfægter ud fra et normativt retoriksyn denne opfattelse, der ensidigt betoner effektivitetsprincippet. Der argumenteres for at en faglig retorisk vurdering må hæve sig over modtagerinstansen og inddrage andre kriterier end spørgsmålet om tilslutningens omfang hos det faktiske publikum. Overvejelser om hvordan modtagerhensynet indgår i en kontekstuel vurdering, fører frem til en diskussion af begrebet implied audience ud fra Booth og Black og af Perelmans universal audience

Läs mer…