Fornuftig uenighed

Tanker om deliberativt demokrati handler oftest om borgernes inddragelse i demokratiet som aktive retorer eller debattører. Og de handler ofte om veje til finde gensidig forståelse eller ligefrem konsensus. Denne artikel har en anden vinkel: Den vælger borgernes position som modtagere, ikke afsendere, af deliberativ retorik, og den accepterer at politiske debattører typisk vil forblive uenige. Den redegør for hvorfor det er sådan, og den søger med dette som udgangspunkt at formulere og eksemplificere normer for hvordan uenige debattører kan føre dialog, sådan at borgerne bedst muligt kan bruge dialogen som hjælp til at træffe deres egne valg mellem modstående standpunkter. Grundantagelsen er den enkle at debattører skal give eksplicitte argumenter for deres standpunkter og eksplicitte svar på modparters modargumenter. Der findes derfor to hovedtyper af forsyndelser: 1) at undlade at give argumenter for sine standpunkter, og 2) at undlade at svare på modargumenter. Begge slags forsyndelser skjules ofte med held med teknikker der sammenfattende kan betegnes som ”omvendt lommetyveri”, idet meningen er at tilhørerne skal acceptere et standpunkt uden argumenter, eller et svar uden modargumenter, fordi de ikke opdager at det er hvad de får. Det hævdes at især svar uden reelle modargumenter er en udbredt forsyndelse i nutidig politisk debat. Der opstilles en typologi over begge hovedtyper af debat-forsyndelse, og en række nutidige eksempler fra dansk og amerikansk politik analyseres

Läs mer…

Hermogenes: Om Argumenter

Klassiker. Hermogenes: Om Argumenter (epikheirêmata)

Läs mer…

Retorisk kritik af skønlitterære tekster

Artiklen slår til lyd for at retorikken skal definere sig selv ud fra en funktionel diskursforståelse. Som del af dette program skal retorikken også forstå litteraturens særlige funktion, som er æstetisk, det vil sige psykodynamisk, snarere end kognitiv eller persuasiv, og den skal levere retorisk kritik af litteratur på dette grundlag. Det er så meget mere nødvendigt, hævder artiklen, som en sådan kritik er en mangelvare, også inden for litteraturvidenskaben. Der gives afslutningsvis nogle bud på hypo­teser om æstetisk virkekraftige egenskaber i litteratur og på en empirisk metodik til udforskning af dem

Läs mer…

Tidningen i demokratins tjänst

Retorik i dagstidningen. Vilken roll spelar dagstidningarna för den upplysta demokratin? Kan de göra mer? Och samtidigt rädda sig själva i en tid med fallande upplagor? Dessa frågor var grunden för ett projekt om “Goda nyheter”, gjort som ett samarbete mellan retorikinstitutionen vid Köpenhamns universitet och de danska dagstidningarnas branschorganisation. Efter två års projektarbete redovisas resultaten nu i en bok, och vi publicerar här den danska retorikprofessorns konklusioner. Läs mer…

Verset skal virke

Poes særprægede og forkætrede versifikation har den retoriske funktion, ligesom musik, at hensætte læseren i en drømmeagtig overflod af ‘umiddelbare betydninger’. Det vigtigste umiddelbare symbol i Poes vers er hans brug af novelty, det vil sige en bestandig omgåelse og overgåelse af hvad læseren forventer. Novelty er for Poe et umiddelbart symbol for den himmelske tilstand efter døden, hvor det individuelle jeg er opløst, og hvor enhver sorg og gru over døden derfor er meningsløs

Läs mer…

Melanchthon: Om efterligning

I dette nummer bringer vi hele to klassikere – med samme titel: Om efterligning. Det er altså retorikkens gamle imitiatio-princip der er under behandling. Forfatterne er begge centrale skikkelser i retorikkens historie, nemlig ‘Europas lærer’, Quintilian, og ‘Tysklands lærermester’, Melanchthon. Den første redegør blandt andet for forholdet mellem efterligning og originalitet, den anden for at efterligningen ikke består i at ­sammenstykke et ­kludetæppe af stilelementer, men snarere i at forstå og efterligne de store mestres måde at tænke på.
Oversat og introduceret af Pernille Harsting (Quintilianus) & Christian Kock (Melanchthon) Läs mer…

Retorik og hermeneutik

I foredraget “Retorik og hermeneutik” fra 1976 søger Gadamer at ændre på den fremherskende opfattelse af hvordan den humanistiske forståelseslære, hermeneutikken, historisk er blevet til. Hvor Schleiermacher normalt regnes for hermeneutikkens grundlægger, hævder Gadamer at æren for dens opståen tilkommer reformationstidens protestantiske tænkere – nærmere betegnet i kraft af den anvendelse som de gjorde af den retoriske tradition. For første gang på dansk, oversat og introduceret af Christian Kock Läs mer…