En medrivende form for knibeøvelser

Homologisk analyse har spillet en rolle i retorisk kritik ved at afdække overraskende fælles former og tankemønstre i ellers forskelligartede ­grupperingers retorik. Artiklen her indkredser, hvordan man kan arbejde bevidst med homologier som diskursive prototyper, når man skal skabe medrivende former og ad retorikfaglig vej designe uventede løsninger på komplekse problemstillinger. Til illustration præsenteres to forskellige cases, der har bækkenbundstræning som fælles tema. Det gælder dels “Partiet Stram Kus”, der som et humoristisk, aktivistisk tiltag søgte at imødegå fremmedfjendtlig retorik fra partiet Stram Kurs under valg­kampen i Danmark i 2019 med koordinerede knibeøvelser, dels en aktuel samskabelsesproces mellem designere og mødregrupper om udfindelse af retoriske homologier, der konkret skal motivere kvinder til at lave knibe­øvelser i forbindelse med graviditet. Den formbevidste ideudvikling i de to kontekster analyseres for at belyse, hvordan retorisk homologisk tænkning kan understøtte både den kreative udvikling og kritiske evaluering af medrivende former, før de sættes i cirkulation som overraskende forslag til løsninger på små og store problemer i samfundet

Läs mer…

Artikelrop: Temanummer: Efterligning!

Efterligningsprincipper bruges til stadighed i retorikundervisningen på forskellige uddannelsesniveauer i Skandinavien – men med hvilke formål og på hvilket teoretisk grundlag? Og hvordan kan efterligning mere generelt – fra overlagt imitation til mere ubevidst afsmitning – sætte sit præg på tekst og tale og med hvilke konsekvenser for kommunikationen? Läs mer…

Seminar: Efterligning med vilje

SKANDINAVISK RETORIKSEMINAR: Efterligning med vilje Hvordan bruges efterligningsprincipper i undervisningen på forskellige niveauer rundt omkring i Skandinavien – med hvilke formål og på hvilket teoretisk grundlag? Hvordan kan mere eller mindre reflekteret efterligning sætte sit præg på tekst og tale og med hvilke konsekvenser for kommunikationen?   TID OG STED: Fredag d. 14. marts kl. Läs mer…

Det var min ildhu der gjorde det!

I undercoverjournalistik fører journalister per definition deres kilder bag lyset for at få fat i en historie. Dette indbyggede troværdighedsproblem skal løses når historien fortælles, og her kan journalisten bede om vores overbærenhed ved at pege på sit personlige, næsten skæbnesvangert stærke engagement: “Jeg var simpelt hen nødt til at gøre det her, og det blev faktisk
værst for mig selv – okay?” Läs mer…

En helt tredje Charlotte

Gennem retorisk fremførelse kan man præge sit publikum, men man præger også sin egen karakter. Rækkevidden af denne klassiske lære bliver anskueliggjort i bogen Forklædt som nazist, den 21-årige Charlotte Johannsens fortælling om, hvordan hun infiltrerer et højreekstremt miljø i sin hjemby Århus for siden at beskrive sine oplevelser i samarbejde med to journalister. Johannsens muldvarpehistorie beror på en klar skelnen mellem et autentisk og et kon­strueret selv, men denne skelnen er teoretisk uholdbar og viser sig også vanskelig at ­op­retholde i praksis. Med reference til både klassisk retorisk imitatio-pædagogik og nyere tids performativitetsteori læses Johannsens selvfremstilling i stedet som efterlignende frem­førelse, der danner – og potentielt også korrumperer – retors karakter, hvormed skellet mellem det offentlige og det private selv opløses, og retoriske enkeltsituationer bliver ­vanskelige at afgrænse. I dette perspektiv præsenteres Johannsens dannelseshistorie som et typisk snarere end et exceptionelt eksempel på retorisk selvfremstilling

Läs mer…

Riddare av den radikala lösmyntheten

Vid bildskärmen, som en ovanligt duktig ­programmerare och hackare, är Julian Assange nyckelfiguren i skötseln av websajten WikiLeaks, där whistleblowers i regeringar och organisationer över hela världen läcker hemligstämplat ma­terial till offentligheten. Och på skärmen, i världspressen, upp­träder Assange som en lågmäld aktivist som har intagit podiet förundrad över att de många läckorna inte talar för sig själva. ­RetorikMagasinet ser ­närmare på en modern journalistisk aktivist. Läs mer…

Julian Assange: Ridder af den radikale åbenhed

Bag skærmen som ualmindeligt habil programmør og hacker er Julian Assange nøglefigur i driften af websitet WikiLeaks hvor whistleblowers i regeringer og organisationer over hele verden lækker fortroligt materiale til offentliggørelse. Og på skærmen, i verdenspressen, optræder Assange som en lavmælt aktivist, der har indtaget podiet i forundring over at de mange lækager ikke taler for sig selv. Profilen ser nærmere på en moderne journalistisk aktivist Läs mer…

Günter Wallraff: En mand ser rødt

Forklædt som tabloidjournalist, tyrkisk gæstearbejder, telefonsælger, fabriksarbejder, somalisk flygtning eller som hjemløs har Günter Wallraff gennem næsten 40 år oplevet og portrætteret Tyskland indefra og nedefra. Med indignation og en påfaldende ensidig rød retorik skriver han samfundets skyggesider frem i lyset. Läs mer…

Tilsløring og afsløring af retorikken

Retorik er gennem hele sin historie blevet betegnet som en kunst, der må tilsløre sig selv for at lykkes. To felter, hvor retorikken er blevet særdeles effektivt tilsløret, er videnskaben og teknologiens. Denne artikel udforsker de generelle betingelser og begrundelser for at skjule retorikken og afdækker fire principper, der går igen i den klassiske tradition: mistænksomhed, spontanitet, oprigtighed og mimesis eller efterligning. Som reaktion på disse har retorikfaget udviklet strategier, der skal imødekomme mistænksomhed, skabe indtryk af spontanitet og oprigtighed og understrege sprogets direkte mimetiske kraft. Og også disse strategier skal tilsløres. To eksempler hentet fra videnskabelig og teknologisk retorik, nærmere bestemt fra risikoanalyse-diskurs, bliver brugt til at illustrere, hvordan retorisk tilsløring foregår. Det første eksempel er ingeniør Chauncey Starrs paradigmedannende videnskabelig artikel fra 1969, der trækker på en patosretorik, den ikke vedkender sig; det andet, The Reactor Safety Study, der blev udarbejdet af The U.S. Nuclear Regulatory Commission i 1975, trækker på en etosappel, der optræder forklædt som teknisk ekspertise

Läs mer…