Berørte kroppe: Forsinkede anklager, affekt og afmagt

Opsigtsvækkende anklager om krænkelser og overgreb, som ligger årtier ­tilbage i tiden, har med metoo-bevægelsen fyldt i den offentlige samtale. Gennem en læsning af et konkret eksempel fra 2018 reflekteres der i artiklen over, hvorfor mange af anklagerne først fremsættes længe efter det hændte. Afsættet for analysen er retsretorik i kombination med en affektteoretisk ­betoning af krop, affekt og følelsers betydning i offentlig retorik og for retorisk agency. Der peges på, hvordan det ikke er ligetil at fremsætte en anklage mod en foruretter, når krop og sind er stærkt berørt. Den forurettede kan, udover at mangle en igangværende samtale med en retorisk anledning og et kollektivt sprog, som faciliterer anklagen, befinde sig i en affektiv tilstand og forståelseskrise, hvor et narrativ om det hændte ikke lader sig konstruere

Läs mer…

When everything is NOT awesome

I 2014 gik en video fra Greenpeace viralt, som opfordrede Lego til at afbryde deres samarbejde med Royal Dutch Shell. Videoen rejste en uformel anklage og inviterede sit publikum til at støtte den, og det gjorde mere en million mennesker. En omdømmekrise blev påført de to globale virksomheder. Artiklen diskuterer den retorik, som muliggjorde den aktivistiske effekt og reflekterer over, hvorvidt Greenpeace satte et eksempel, der er værd at efterligne. Der argumenteres for, at videoens mobiliserende effekt ikke kan forklares alene ud fra dens spektakulære form og indhold. Vi må se også på klimakrisen som kontekst, og hvordan dens iboende affekt betød, at de følelsesmæssige appeller i videoen fik gennemslagskraft. Det var i høj grad den aktuelle klimakrise, sådan som den var indskrevet i videoen, der gjorde det muligt for Greenpeace at skabe en brændende platform for forandring i Lego og Shells adfærd. Artiklen retter den retoriske kritikers blik mod affekt som retorisk vilkår og krisen som en kontekst præget af destabilisering, hvor strukturer kan blive åbne for reform

Läs mer…

Retorisk handlekraft hviler på tillid

Tillid er et underbelyst begreb i retorisk teori til trods for, at indbyrdes tillid faktisk er en forudsætning for retorik. I denne artikel ses på forholdet mellem tillid og retorisk handle­kraft, og det fremføres, at retorisk handle­kraft tilskrives i tillid til andre, selvet og sam­fundets institutioner. I tillids­kriser er de retoriske udfordringer derfor også betydelige. Når tilliden ­svigter, beskytter vi os selv snarere end at komme hinanden i møde, og det påvirker de retoriske ytringers udformning, mening og kraft til at ­virke

Läs mer…

Retorisk agency – Hvad skaber retorikken?

Begrebet agency har i de senere år stået centralt i retorikfaglige diskussioner. Dels om retorik som handleform generelt, dels om retorens personlige muligheder for at handle symbolsk i forhold til sociale strukturer, der bestemmer hvem, hvornår og hvordan der kan tales. Den fremtrædende amerikanske retoriker Michael Leffs besøg i Danmark gav anledning til en temadag på Københavns Universitet om begrebets anvendelsesmuligheder i retorisk kritik og de perspektiver, det indebærer for retorisk teori

Läs mer…