Intro: Sosiale bevegelser: Att sätta det sociala i rörelse
Introduktion till temanummer Sosiale bevegelser, Rhetorica Scandinavica 86, 2023. Läs mer…
sedan 1997
Introduktion till temanummer Sosiale bevegelser, Rhetorica Scandinavica 86, 2023. Läs mer…
Vi er interesserede i forskning, som analyserer både historiske og samtidige nordiske sociale bevægelser og deres partikulære retoriske strategier; som bidrager til metodeudvikling for retoriske studier af sociale bevægelser og aktivisme; eller som skaber større forståelse for hvordan sociale bevægelser har påvirket centrale samfundsdebatter, den folkelige opinion og komplekse politiske kontekster Läs mer…
Den moderne retoriske kritiks sparsomme behandling af anklager har to fællestræk, som danner udgangspunkt for denne artikel. Det første er en fundering af anklagen i et bekræftende motiv. Det andet er en implicit placering af anklagen som en retorisk genre. Ingen af disse er dog blevet udfoldet i særlig høj grad. Denne artikel tager udgangspunkt i Carolyn Millers retoriske genreteori og Celeste Michelle Condits arbejde med vred offentlig retorik for at afdække anklagens sociale motiv ud fra en emotionel ramme. Der argumenteres her for, at hovedmotivet skal findes i ønsket om korrigerende handling, som understøttes yderligere af henholdsvis et definitorisk og et moralsk motiv. Dette udgangspunkt bruges til at afdække generationsanklagen som en specifik form for anklage samt analysere denne form i Greta Thunbergs retoriske anklage mod ældre generationer i klimadebatten
Introduktion till temanummer Retorik, sanser, følelser – Rhetorica Scandinavica 78/2018 Läs mer…
Med udgangspunkt i Walter Fishers teori om det narrative paradigme diskuterer og opdaterer denne artikel et funktionelt perspektiv på narrativ retorik, hvor fortællinger forstås som meningsskabende, identitetskonstruerende og kulturbærende. Artiklen introducerer begrebet retorisk rammefortælling, der defineres som den blandt flere kulturelle fortællinger (masterplots), der indtager en styrende rolle i forhold til en retorisk ytrings udformning. Rammefortællingen som begreb giver den retoriske kritiker anledning til at beskrive både de interne og intertekstuelle dynamikker, som opstår i en tekst med flere indlejrede fortællinger
Berättelser om världens undergång har alltid fascinerat och förfärat människan. Religiösa skrifter har bebådat Domedagen, Ragnarök och Harmagedon som gudarnas vilja. I dag är det klimatförändringarna som leder till människans undergång – och det är människan själv som bebådar och föranleder dem. Läs mer…
Med over fem millioner visninger var Greenpeaces video “Everything is NOT awesome” deres mest succesfulde til dato. Som spydspids for NGO’ens kampagne mod Legos samarbejde med Shell var videoen ikke bare et eksempel på virkningsfuld aktivistisk retorik. Den vidner også om en ny, effektiv retning inden for klimaaktivisme Läs mer…
Fortællingen om verdens undergang har altid fascineret og forfærdet mennesket. I fortiden bebudede de religiøse skrifter dommedag, ragnarok og armageddon som gudernes vilje. I dag er det klimaforandringerne som bliver menneskets undergang – og det er mennesket selv der både bebuder og forårsager dem Läs mer…
Klimadebatten er fuld af forudsigelser om fremtiden og lurende katastrofe. Al Gore har eksempelvis gjort brug af en apokalyptisk fortælling i sin klimaretorik. Tid er en vigtig topos i denne type retorik. Forfatteren viser her, hvordan skiftet til en topos om Sted forandrer den klassiske apokalyptiske fortælling og skaber mulighed for større nærvær i forhold til klimaforandringerne. Som eksempel på dette analyseres fortællinger fra hjemmesiden Facetheclimate.org om allerede eksisterende ”klimabrændpunkter”. Artiklen kan samtidig ses som et skridt imod en teoretisk beskrivelse af en sekulær apokalyptisk retorik
Dette essay fremsætter en teori om menneskelig kommunikation baseret på forestillingen om mennesket som homo narrans. Det sammenligner og kontrasterer dette syn med det traditionelle rationelle perspektiv om symbolsk interaktion. Brugbarheden af det narrative paradigme og dets medfølgende forståelse af fornuft og rationalitet demonstreres igennem en udvidet analyse af nøgleaspekter af den igangværende debat om atomkrig og via en kort anvendelse på Gilgamesh-eposet. Det narrative paradigme bringer to temaer i den retoriske teori sammen: det argumenterende, overbevisende tema og det litterære, æstetiske tema Läs mer…
Konferensrapport Läs mer…