Farveblinde følelser: Den retoriske marginalisering af den danske Black Lives Matter-bevægelse

Artiklen er en retorisk kritik af mediedækningen af de danske Black Lives Matter-demonstrationer i sommeren 2020 med fokus på, hvordan følelser som solidaritet, vrede og frygt klæber til bevægelsen. Analysen viser, at protesterne blev inkluderet i det retoriske fællesskab, som udgør den offentlige debat, i den udstrækning, de blev fremstillet som ’solidaritetsdemonstrationer’ med amerikanske ofre for racisme. Vrede, derimod, blev fremstillet som en farlig og illegitim følelse, og kritikken af bevægelsens ’vrede retorik’ manifesterede sig i en retorisk marginalisering. Mediedækningens betoning af solidaritet med amerikanske ofre for racisme som legitimt følelsesudtryk overfor vrede over racisme i Danmark som illegitimt, kan læses som et udtryk for en farveblind racisme, og giver anledning til at kaste et kritisk blik på en kulturel såvel som teoretisk tendens til at afvise ’sociale bevægelsers vrede’. Artiklen er et bidrag til forståelsen af hvordan følelser deltager i at marginalisere sociale bevægelser i den offentlige debat

Denne artikel er premium-materiale. Få tilgang til retorisk kundskab: Digital tillgång – 1 månad, Digital tillgång – Ett halvt år, Digital tillgång – Ett dygn or Retorikförlagets vänner. Allerede tilgang? log ind her

Läs mer…

Aspasia: en hjemsøgende eksistens

Puster man støvet af ældgamle glemmebøger, kan man finde spændende ting, og går man på opdagelse i retorikkens dunkle hjørner og aflåste værelser, vil man opdage at det spøger med glemte eksistenser. En af dem som er blevet forvist til en tvivlsom tilværelse på den retoriske skyggeside, er Aspasia. Aspasia er en antik skikkelse som for mange er gået i den retoriske glemmebog selv om meget tyder på at hun ikke bare var den første kvindelige retoriker, men også en meget beundret underviser i talens kunst. Läs mer…

Mindehøjtidelighedens monstre

Når statsledere træder op på talerstolen efter et terrorangreb, handler det ikke kun om at mindes de døde og samle de sørgende. Det sørgende fællesskab, som Helle Thorning-Schmidt konstruerer i sin tale efter skyderierne i København i februar 2015, har en skyggeside, og her vrimler det med dæmoner. Läs mer…

Kan man twerke sig til ligestilling?

I 2014 rystede hun rumpen på Roskilde Festivals Orange Scene til begejstring for publikum og forargelse for anmeldere. I november 2016 blev hun udråbt som en del af fjerdebølgefeminismens fortrop i et omfattende interview på Zetland. Flankeret af sit Girl Squad poserede hun med spredte ben, gennemsigtige, sorte trusser, bar overkrop og sorte læber. RetorikMagasinet har mødt Louise Kjølsen, cand.psych. og selvudnævnt twerk queen, til en snak om twerk som kønsperformance, reclaiming og nye medier. Läs mer…

Bagefter var de til stede som voksne og vågne mennesker

RetorikMagasinet har mødt Peter Bastian til en snak om det særlige fællesskab som kan opstå når han står på en scene. Når han er fuldstændigt i øjeblikket, når han mærker den følelsesmæssige respons fra salen, når personlige dagsordener træder i baggrunden, og vi forenes over en fælles interesse for at flytte os nye steder hen. Det særlige fællesskab han kalder et skabende fællesskab. Läs mer…