The Genre of the Royal Crisis Address

This article offers a rhetorical analysis of the addresses delivered by six Northern European monarchs in response to the Covid-19 pandemic in early 2020. The analysis establishes a new genre with distinctive traits and functions: The royal crisis address. This genre has two constitutive traits: To demonstrate the seriousness of the situation and to constitute the citizens and encourage them to behave in the right way. The genre also has three optional traits: to provide thanks, to empathise with those affected, and to reassure and inspire the nation. In a national crisis such as the Covid-19 pandemic, these rhetorical functions will also be performed by national leaders, however, because of the apolitical position and charismatic and historical power of the royals in the North European monarchies the royals can perform these functions with a special authority. We describe how this is done through the five functions and through epideictic and constitutive rhetoric

Denne artikel er premium-materiale. Få tilgang til retorisk kundskab: Digital tillgång – 1 månad, Digital tillgång – Ett halvt år, Digital tillgång – Ett dygn or Retorikförlagets vänner. Allerede tilgang? log ind her

Läs mer…

Rhetorical Working Through as Praxis, Process, and Philosophy

Kjeldsen, Jens E. “Rhetorical Working Through as Praxis, Process, and Philosophy”. Erik Bengtson, Karl Ekeman, Mirey Gorgis, Louise Schou Therkildsen & Alexander Stagnell (eds.): Shadows in the Cave. Revisiting Rosengren’s Doxology, 223-240. Retorikförlaget, Helsingborg, 2022. https://doi.org/10.52610/XZNE879 Läs mer…

Velgernes reaksjoner på retorikk i TV-debatter

Partilederdebatter spiller en viktig rolle i å engasjere og informere velgerne i forkant av valg. Selv om eksisterende forskning gir en forståelse av de retoriske mekanismer som er i spill i debattsituasjoner, vet vi lite om hvordan seerne reagerer på forskjellige retoriske uttrykk og interaksjonelle og sjangerbestemte forhold som påvirker dem. Denne studien bøter på mangelen ved å gi en empirisk fundert forståelse av hvordan debatter oppleves av seerne. Artikkelen presenterer en retorisk resepsjonsstudie av 55 TV-seere som fulgte den avsluttende partilederdebatten på NRK i Stortings-valget 2017. Studien viser at publikum engasjeres av velformulerte og tydelig strukturerte innlegg. Motsatt faller respondentene av når det oppstår kamp om ordet og resonnementer fragmenteres. Oppmerksomheten flyttes da mot politikernes fremtoning, programformatet og debattledelsen. Funnene demonstrerer slik verdien av å kombinere kvalitative undersøkelser av publikums reaksjoner med retorisk nærlesning i kritisk retorisk debattforskning

Denne artikel er premium-materiale. Få tilgang til retorisk kundskab: Digital tillgång – 1 månad, Digital tillgång – Ett halvt år, Digital tillgång – Ett dygn or Retorikförlagets vänner. Allerede tilgang? log ind her

Läs mer…

Skammens retorik i indvandringsdebatten

Udtryk for skam er blevet fremtrædende i det offentlige rum. Det gælder særligt i udlændingedebatter, hvor borgere giver udtryk for at de skammer sig over hvordan nationen behandler indvandrere og flygtninge eller anklager andre for at de burde skamme sig over denne behandling. ­Artiklen undersøger retorisk brug af skamappeller samt gensvar og modangreb på sådanne appeller i en måneds dansk pressedækning. ­Studiet etablerer fire former for retorisk skam og tre former for gensvar. De fire former for retorisk skam er: følt individuel skam, påført individuel skam, samt følt kollektiv skam og påført kollektiv skam. De tre former for gensvar er: henvise sagligt til faktuelle omstændigheder, modangreb på tone og debatstil, samt populistisk anklage om elite-adfærd. Analysen peger på at retorisk brug af skam i offentlig debat hverken er effektiv eller bidrager til en god debat i deliberativ forstand. Studiet antyder også at brugen af skam som retorisk performativt sprogspil over tid kan ­bidrage til en retorisk bearbejdning som former rammerne for politiske holdninger og handlinger

Denne artikel er premium-materiale. Få tilgang til retorisk kundskab: Digital tillgång – 1 månad, Digital tillgång – Ett halvt år, Digital tillgång – Ett dygn or Retorikförlagets vänner. Allerede tilgang? log ind her

Läs mer…

Digital debat med billeder

I september 2015 skyllede middelhavets bølger en død tre år gammel dreng op på en strand ved Bodrum i Tyrkiet. Den lille Alan Kurdi havde sammen med sin familie forladt Syrien og flygtet til Tyrkiet. Tidlig om morgenen den 2. september gik familien og andre flygtninge ombord på en gummibåd for at komme til Grækenland. Båden var lavet til maksimum at rumme otte personer. De var 16. Efter kun fem minutters transport kæntrede båden. Alans far var den eneste i familien som overlevede Läs mer…

Øjet er vejen til hukommelsen

Min mor døde for nylig. Efter bisættelsen samledes familie og venner sig i hendes hus. Vi snakkede, spiste og drak. Og vi så på fotografier: billeder af min mor, min far, af mig og min søster. De fleste fandt billeder af sig selv. Vi lo af frisurerne fra firserne. Genkaldte dengang det var så koldt at Køge Bugt frøs til is. Vi nikkede anerkendende af det flotte unge par mine forældre var før min søster og jeg kom til verden. “Ja, sådan var det,” tænkte vi når vi så øjeblikkene fra fortiden. Det forgangne er ikke let at gribe og holde fast i, men billeder, særlig fotografier, gør det bedre end andre udtryksformer. Øjet er hovedvejen til hukommelsen Läs mer…

Vores bryster er vores bomber

Jeg sidder i et fly på vej til Stockholm og bladrer åndsfraværende i Dagens Nyheter. Det er sent om aftenen, og det lille spot i loftet lyser ned på avisen. Jeg kan ikke rigtig samle mig om teksterne. Men så stopper jeg op og kan ikke tage øjnene fra fotografiet som er bredt ud over to sider… Läs mer…

Talernes fortolkere. Retorikkeksperter i skandinavisk dagspresse 2001–2010

Gjennom en analyse av 589 artikler fra 18 aviser i perioden 2001–2010 undersøker denne artikkelen hvilken rolle retorikkeksperter har fått i skandinavisk dagspresse. Sentrale forskningsspørsmål er hvem retorikkekspertene er, hvor ofte de uttaler seg, hvilke temaer de uttaler seg om, og hvorvidt de formidler egne forskningsresultater eller kommenterer aktuelle nyhetssaker. Hovedfunnet er at bruken av retorikkeksperter i dagspressen er økende, og at denne typen eksperter først og fremst hentes inn for å kommentere politiske taler og debatter. Analysen viser også at retorikkeksperter fra det private konsulentmarkedet ofte opptrer i svenske aviser, mens de danske og norske avisene i hovedsak henter sine retorikkeksperter fra akademia

Denne artikel er premium-materiale. Få tilgang til retorisk kundskab: Digital tillgång – 1 månad, Digital tillgång – Ett halvt år, Digital tillgång – Ett dygn or Retorikförlagets vänner. Allerede tilgang? log ind her

Läs mer…