Velkomst og afstandtagen

At introducere en taler er en så konventionel retorisk opgave inden for den epideiktiske genre, at den er tilbøjelig til at blive overset både i retorisk teori og kritik. Netop den høje grad af konventionalisering gør imidlertid, at formatet ofte udfordres i retorisk praksis på måder, der fortjener kritisk opmærksomhed. Med særligt fokus på humor og fremførelse undersøges det, hvordan introducerende værter og introducerede retorer forhandler og fordeler ethos i relation til deres publikum, når de henholdsvis giver og tager ordet. Et ældre og to mere aktuelle eksempler analyseres: Biskop Lovis Henry Ford, der som vært for præsident Bill Clinton i Memphis Church of God in Christ, USA, i november 1993 lægger kimene til en særligt kraftfuld tale; dernæst danske Radio24syvs kanalchefer Michael Bertelsen og Mads Brügger, der agerer ubehjælpsomme værter for viljestærke medarbejdere i en prisbelønnet reklamekampagne; og endelig komikeren Ricky Gervais, der som vært ved uddeling af Golden Globe-filmpriserne bryder eklatant med sin værtsrolle ved at ekskludere de talere, han introducerer, frem for at byde dem velkommen. Tilsammen illustrerer analyserne introduktioners store retoriske potentiale som anledning til retorisk manøvrering i Kendall Philllips’ forstand; det tilsyneladende så trivielle ritual kan tjene til midlertidigt at destabilisere en talesituation og åbne op for refleksion og forhandling af et fællesskabs selvforståelse.

Läs mer…

Gør som jeg

Imitatio som didaktisk metode i retorisk stemmebrugsundervisning omfatter først og fremmest undervisers demonstration af stemmeøvelser, som siden efterlignes af den studerende. Da undervisningen har til formål at udvikle den studerendes individuelle stemme og performative talent, er det en stående pædagogisk udfordring for en talelærer ikke at præge den studerende for meget med sin actio, så undervisers vokale kendetegn og kropssprog reproduceres i for stort omfang. Nogle indsatsområder kan imidlertid sikre, at fokus på den studerendes autonomi fastholdes inden for rammerne af en moderne stemmebrugspraksis, der stadig er forankret i den klassiske imitatio-tradition. Det gælder bl.a. bevidst brug af metakommunikation, italesættelse af dynamiske roller for både underviser og studerende, der kan understøtte den vokale udvikling, og brug af ny teknologi, som kan introducere nye forbilleder for den studerende

Läs mer…

Spøger Gøgereden stadig i opfattelsen af psykiatrien?

Selvom der i dag er bred enighed om, at psykisk sygdom eksisterer og bør behandles, ses aspekter af antipsykiatrien stadig i kunst. Film som Gøgereden, der ofte genudsendes, kan være med til at vække modstand mod psykiatrien som institution og hermed svække psykiatriens retoriske handlekraft Läs mer…

Publikum svinger den retoriske taktstok

Poul Henningsens ”Man binder os på mund og hånd” er et godt eksempel på at publikum kan tage magten fra forfatteren. Revyvisen er oprindeligt tænkt som en kulturradikal kritik af borgerskabet, men er siden blevet brugt som både modstandssang mod nazisterne og frihedssang for palæstinenserne. Läs mer…

Consubstantiality som ledelsesstrategi

Det retoriske begreb consubstantiality kan oversættes med ’følelse af fællesskab, der kan lede til identifikation’. Mange moderne virksomheder – blandt andre Ikea, DSB og McDonald’s – har opdaget hvad denne følelse betyder for de ansatte og virksomheden udadtil. Läs mer…

En DDR-sympatisør kan man ikke stole på

Personangreb hører den politiske sfære til. Beskyldninger om madrester i en skraldespand eller ubetalte regninger kan skade troværdigheden. Men når emnet negligeres og personen sættes i centrum, er det med fare for uredelig argumentation. Läs mer…

Decorum – ytringens sømmelighed

I retorikkens terminologi er decorum et centralt begreb som stammer helt tilbage fra den klassisk græske tradition. Decorum henviser til at retor må passe sine valg af ord til situationen ud fra et etisk perspektiv. Lektor ved Københavns Universitet Jette Barnholdt Hansen forklarer her begrebets historie og vigtighed for retorikken. Läs mer…