Virksomhetsretorikk: Betingelser og effekter
Introduktion till Virksomhetsretorikk, temanummer av Rhetorica Scandinavica, nr 77 (2018) Läs mer…
sedan 1997
Introduktion till Virksomhetsretorikk, temanummer av Rhetorica Scandinavica, nr 77 (2018) Läs mer…
Relationen mellem retorik og jura er lige så gammel som fagene selv. Retorisk uddannelse og teoribygning knyttede sig i antikken tæt til praksis inden for den forensiske retorik. Dykker man ned i den moderne retsretoriske litteratur erfarer man dog hurtigt, at retsretorik i dag er andet og mere end (effektiv) retorik i retten. De to fag, retorik og jura, sammentænkes på en række forskellige måder og gør retsretorik til en mangefacetteret disciplin. Med afsæt i centrale retsretoriske bidrag argumenteres for, at det retsretoriske felt kan inddeles i tre overordnede forståelsesrammer: Retsretorik qua praktisk kommunikation (i retten), retsretorik qua metodiske og didaktiske overvejelser (på jurastudiet), og retsretorik qua diskussioner af (rets)filosofisk karakter
Hur ger man ett vettigt svar – utan att göra det? Och hur ger man ett meningsfullt svar – som inte besvarar frågan? Och hur gör man alla nöjda ändå? Du får här tips på hur du förskjuter en fråga i tid och nivå, så att du kan se varje fråga som en gåva, snarare än en irriterande utmaning. Läs mer…
# 1 Om bokens idé och hur boken kan läsas; från boken Gabrielsen & Høedt-Rasmussen: Juridisk genomslagskraft. Att övertyga muntligt som jurist. Läs mer…
Retorik kan andet end at afhjælpe juristens kommunikative udfordringer i retten. De to fag har altid kørt parløb og lånt fra hinanden. Mange af de retoriske greb faciliterer derfor selve det juridiske arbejde. Läs mer…
Artikelrop / CFP till Rhetorica Scandinavica: Virksomhetsretorikk: Hva, hvordan og hvorfor? Läs mer…
Klassiker. Deidre N. McCloskey: Publikumsproblemer i historisk økonomi Läs mer…
Debattører dyster tilsyneladende på argumenter når de søger vores tilslutning i verserende sager. Bag argumenterne gemmer der sig dog et andet niveau hvor der kæmpes om at bestemme vinklen på sagen. Med en topikliste kan man afvinkle dette skjulte niveau i debatten Läs mer…
Recension: Ole Togeby: Steder i bevidsthedens landskab – grene på ideernes træ Läs mer…
Introduktion Introduktion til bogen ”Topik. Ekskursioner i den retoriske toposlære”, Jonas Gabrielsen, Retorikforlaget 2008, s. 9-17. Bibliografiskt Författare: Jonas Gabrielsen är adjunkt , Ph.d., ved Institut for Internationale Kultur- og Kommunikationsstudier, Copenhagen Business School, CBS. Introduktionsteksten Den retoriske lære om topik er en hjørnesten i den retoriske tradition. Siden Aristoteles som den første systematiserede retorikken, Läs mer…
Med stasislæren er det muligt at foretage en retorisk kritik af argumentation, der både analyserer, fortolker og vurderer argumenternes betydning for meningsdannelsesprocesser. Denne anvendelse af stasislæren kræver dog en genfortolkning af den klassiske teori, så det bliver tydeligt, at svaret på spørgsmålet om, hvilke staser der skal bruges hvordan, ligger hos retor som en del af hans eller hendes arsenal af argumentative muligheder snarere end at være en situationsbetinget nødvendighed. I denne artikel vil vi diskutere stasislærens teoretiske grundlag, og vi vil vise det kritiske potentiale via en skitse til en retorisk kritik af den offentlige meningsdannelse om det danske boligmarked
Retorik i USA. Retorik är ett ämne du kan lära genom att studera. Men det är också ett ämne som kan lära dig att studera – och öva dig att bli en politisk aktör i samhället runt dig. I det amerikanska universitetssystemet har retoriken därför länge använts som en allmänbildande resurs, som alla studenter har glädje av oavsett ämne eller fakultet. Läs mer…