Doxa and Dissent
Ingår i: Shadows in the Cave. Revisiting Mats Rosengren’s Doxology. Erik Bengtson, Karl Ekeman, Mirey Gorgis, Louise Schou Therkildsen & Alexander Stagnell (eds.), Retorikförlaget 2022.
Artikel s 123-140 Läs mer…
sedan 1997
Ingår i: Shadows in the Cave. Revisiting Mats Rosengren’s Doxology. Erik Bengtson, Karl Ekeman, Mirey Gorgis, Louise Schou Therkildsen & Alexander Stagnell (eds.), Retorikförlaget 2022.
Artikel s 123-140 Läs mer…
Artiklen diskuterer græsrodsinitiativet Borgerlyst og formatet ”Samtalesaloner” ud fra en analyse med udgangspunkt i begreberne vernakulær offentlighed, retorisk medborgerskab og modalitet, og den undersøger projektets selvforståelse som ramme for semi-offentlige samtaler og udgangspunkt for handling på samfundsplan. Der argumenteres for at samtalesaloner ikke umiddelbart falder ind under gængse forestillinger om hvordan offentligheder etableres og mobiliseres, bl.a. fordi handlingsaspektet er diffust. Til gengæld viser analysen at betragtet som propædeutisk retorisk medborgerskab kan salonerne udgøre en proto-offentlighed og dermed en modus for vernakulær retorik
Artiklen bidrager til forskning om følelser i politisk retorik ved at komplicere almindeligt accepterede synspunkter om hvilke typer følelser der er passende i offentlig debat. Artiklen belyser følelsen skam fra to vinkler der begge er retorisk og kritisk orienterede: en analytisk og en teoretisk. Eksempelmaterialet stammer fra dansk politik hvor en række kendte danskere udtalte sig til pressen om at de følte skam på foranledning af den førte flygtninge- og indvandrerpolitik i Danmark. Jeg undersøger hvordan følelsen skam og dens ophavsmænd dømmes ude af den offentlige debat. I artiklens anden del teoretiseres om negative følelser og skam i offentlig retorik. Jeg trækker på moderne politisk filosofi, feministisk teori samt affektteori for at argumentere for et mere nuanceret syn på appeller til følelsen skam. En nøjere analyse peger på at den ikke nødvendigvis indebærer den ødelæggende distancering man typisk forventer, men at den har potentiale som en solidaritetsmarkør som kan drive konstruktiv kollektiv etisk genovervejelse
Tom tale. Lefleri. Kunsten at besnakke. Retorikken er altid blevet anklaget for at være opportunistisk, uvederhæftig, manipulerende. Og med god grund.
Vi har alle erfaring med irritation over politikeres og lederes snakken udenom og åndsforladte gentagelser af klichéer. Følelsen af at blive besnakket til at købe eller gøre noget man bagefter ikke er stolt af, er nok også velkendt. Og værre: Historien er fuld af eksempler på destruktive politiske beslutninger baseret på retorik af værste skuffe. Tænk krige. Tænk Brexit. Tænk Trump. Retorik er med hver gang det går galt, så hvad er dens eksistensberettigelse? Läs mer…
Ifølge Burke er vi besatte af tanken om at opretholde social orden. Så hvad sker der når den trues? Man udpeger en syndebuk. Bare spørg Anders Fogh. Läs mer…
This paper charts a course through Kenneth Burke’s extensive body of works by focusing on his rhetorically inflected theory of social criticism. It progresses from Burke’s ideas about symbolic action and dramatism to a discussion of identification. It features Burke’s definition of man, his treatment of the victimage ritual, and his notion of the comic corrective as three useful heuristics for understanding rhetoric as a vehicle for improving agonistic human relations without sacrificing diversity.
Det pragmatiske genresyn forstår genrer som handlinger der fortolkes ud fra sociale konventioner. Følger man ikke konventionerne, risikerer man at ens udsagn opfattes som upassende. Sådan en socialt baseret genreforventning måtte præsident Clinton forholde sig til under Lewinsky-skandalen. Han måtte simpelthen skifte genre for at få opbakning af befolkningen Läs mer…
Anmeldelse: Retorisk kritik. Teori och metod i retorisk analys Läs mer…
Det personlige er politisk, lød det i 60’erne og 70’erne. Men hvorfor og hvordan gør folk deres personlige seksualitet, religion eller hudfarve politisk? Særligt amerikanske retorikere får i disse år øjnene op for hvordan vores udseende og væremåde både skaber vores muligheder og uligheder Läs mer…
Officiell ursäktsretorik handlar om att erkänna skuld – inte om att undvika den. Det är en egen genre som genom hyllning och klander påminner oss om våra gemensamma värden. Läs mer…
Uvidenhed. Tavshed. Fordomsfuldhed. Det kendetegnede Amerikas holdning til hiv/aids, og det var en alvorlig trussel for landet. Sådan lød essensen af Mary Fishers opsang til det republikanske partis konvent i november 1992. I talen appellerede hun indtrængende til en måbende forsamling som slet ikke mente at folketruslen vedkom dem. A Whisper of Aids Lisa Storm Läs mer…
Officiel undskyldningsretorik handler om at anerkende skyld – ikke om at undvige den. Det er en genre som gennem hyldest og dadel minder os om vores fælles værdier. Läs mer…