Samtalesaloner som propædeutisk retorisk medborgerskab

Artiklen diskuterer græsrodsinitiativet Borgerlyst og formatet ”Samtalesaloner” ud fra en analyse med udgangspunkt i begreberne vernakulær offentlighed, retorisk medborgerskab og modalitet, og den undersøger projektets selvforståelse som ramme for semi-offentlige samtaler og udgangspunkt for handling på samfundsplan. Der argumenteres for at samtalesaloner ikke umiddelbart falder ind under gængse forestillinger om hvordan offentligheder etableres og mobiliseres, bl.a. fordi handlings­aspektet er diffust. Til gengæld viser analysen at betragtet som propædeutisk retorisk medborgerskab kan salonerne udgøre en proto-offentlighed og dermed en modus for vernakulær retorik

Denne artikel er premium-materiale. Få tilgang til retorisk kundskab: Digital tillgång – 1 månad, Digital tillgång – Ett halvt år, Digital tillgång – Ett dygn or Retorikförlagets vänner. Allerede tilgang? log ind her

Läs mer…

Fy, skam dig ikke!

Artiklen bidrager til forskning om følelser i politisk retorik ved at komplicere almindeligt accepterede synspunkter om hvilke typer følelser der er passende i offentlig debat. Artiklen belyser følelsen skam fra to vinkler der begge er retorisk og kritisk orienterede: en analytisk og en teoretisk. Eksempelmaterialet stammer fra dansk politik hvor en række kendte danskere udtalte sig til pressen om at de følte skam på foranledning af den førte flygtninge- og indvandrerpolitik i Danmark. Jeg undersøger hvordan følelsen skam og dens ophavsmænd dømmes ude af den offentlige debat. I artiklens anden del teoretiseres om negative følelser og skam i offentlig retorik. Jeg trækker på moderne politisk filosofi, feministisk teori samt affektteori for at argumentere for et mere nuanceret syn på appeller til følelsen skam. En nøjere analyse peger på at den ikke nødvendigvis indebærer den ødelæggende distancering man typisk forventer, men at den har potentiale som en solidaritetsmarkør som kan drive konstruktiv kollektiv etisk genovervejelse

Denne artikel er premium-materiale. Få tilgang til retorisk kundskab: Digital tillgång – 1 månad, Digital tillgång – Ett halvt år, Digital tillgång – Ett dygn or Retorikförlagets vänner. Allerede tilgang? log ind her

Läs mer…

Hvad skal vi med retorik?

Tom tale. Lefleri. Kunsten at besnakke. Retorikken er altid blevet anklaget for at være opportunistisk, uvederhæftig, manipulerende. Og med god grund.
Vi har alle erfaring med irritation over politikeres og lederes snakken udenom og åndsforladte gentagelser af klichéer. Følelsen af at blive besnakket til at købe eller gøre noget man bagefter ikke er stolt af, er nok også velkendt. Og værre: Historien er fuld af eksempler på destruktive politiske beslutninger baseret på retorik af værste skuffe. Tænk krige. Tænk Brexit. Tænk Trump. Retorik er med hver gang det går galt, så hvad er dens eksistensberettigelse? Läs mer…

Kenneth Burke’s Attitude Toward Rhetoric

This paper charts a course through Kenneth Burke’s extensive body of works by focusing on his rhetorically inflected theory of social criticism. It progresses from Burke’s ideas about symbolic action and dramatism to a discussion of identification. It features Burke’s definition of man, his treatment of the victimage ritual, and his notion of the comic corrective as three useful heuristics for understanding rhetoric as a vehicle for improving agonistic human relations without sacrificing diversity.

Denne artikel er premium-materiale. Få tilgang til retorisk kundskab: Digital tillgång – 1 månad, Digital tillgång – Ett halvt år, Digital tillgång – Ett dygn or Retorikförlagets vänner. Allerede tilgang? log ind her

Läs mer…

At løbe panden mod genremuren

Det pragmatiske genresyn forstår genrer som handlinger der fortolkes ud fra sociale konventioner. Følger man ikke konventionerne, risikerer man at ens udsagn opfattes som upassende. Sådan en socialt baseret genreforventning måtte præsident Clinton forholde sig til under Lewinsky-skandalen. Han måtte simpelthen skifte genre for at få opbakning af befolkningen Läs mer…

Øjnene der ser: Identitetspolitik i retorisk kritik

Det personlige er politisk, lød det i 60’erne og 70’erne. Men hvorfor og hvordan gør folk deres personlige seksualitet, religion eller hudfarve politisk? Særligt amerikanske retorikere får i disse år øjnene op for hvordan vores udseende og væremåde både skaber vores muligheder og uligheder Läs mer…

A Whisper of Aids

Uvidenhed. Tavshed. Fordomsfuldhed. Det kendetegnede Amerikas holdning til hiv/aids, og det var en alvorlig trussel for landet. Sådan lød essensen af Mary Fishers opsang til det republikanske partis konvent i november 1992. I talen appellerede hun indtrængende til en måbende forsamling som slet ikke mente at folketruslen vedkom dem. A Whisper of Aids Lisa Storm Läs mer…