Under den kolde krig havde USA et fasttømret fjendskab med Sovjetunionen hvor amerikanske præsidenter indskrev kommunismen som et rødt monster i amerikanernes bevidsthed. Det bipolare verdensbillede der blev skabt derigennem, hjalp dog også præsidenterne med at fremme deres agendaer både på hjemmefronten og på den kolde krigs internationale slagmarker
Fortællinger er allestedsnærværende i amerikansk politik, og en politikers evne til at skrive sig selv ind i sin tids store kulturelle fortællinger er et essentielt skridt på vejen til Det Hvide Hus.
Præsident Richard Nixon har ikke kun sørget for det populære skandale-suffiks “-gate” der kan sættes på alt fra døde giraffer til politiske talebøffer. Han skabte også med begrebet “the silent majority” en politisk identitet for en stor gruppe amerikanere der ikke følte sig som en del af 60’ernes protestbevægelser mod Vietnamkrigen. Men ved at fremhæve det tavse flertal udstødte han det utilfredse mindretal – og splittede det amerikanske samfund i to.
Hur gör man Europeiska Unionen populär och vidkommande för medborgarna? Med en berättelse! Men det reser såklart frågor om vem som berättar för vem – och om vems berättelse det egentligen är
Som ingen anden præsident har Barack Obama skrevet minoriteterne ind i fortællingen om Amerika. Med små tilføjelser i sine indsættelsestaler har Obama gjort slavernes arbejde, de homoseksuelles kamp og kvindeforkæmpernes oprør til en del af den amerikanske drøm.
Mens nationalistiske og EU-kritiske bevægelser vinder frem over det europæiske kontinent, er det svært at finde frem til budskaber der kan give vind i sejlene for unionens tilhængere. Det forsøger EU nu selv at råde bod på med projektet “A New Narrative for Europe”. Det er desværre endnu uklart, hvem fortællingen egentlig henvender sig til.
Väljer politiska aspiranter rätt låt för sin kampanj samlar musiken röster, skapar positiva associationer – och kanske även underminerar motkandidaten på ett humoristiskt sätt. Politiker räds inte musik och oavsett om låten är ett hemmabygge eller ett smart lån från populärmusiken kan tonerna sätta sinnen i rörelse
Vælger præsidentaspiranterne den rigtige kampagnesang, så samler musikken stemmer, skaber positive associationer – og underminerer måske endda modkandidaten på humoristisk vis. Politikerne skyr ingen musik, og hvad enten slagsangen er en hjemmelavet hyldesthymne eller et snedigt lån fra populærmusikken, kan tonerne sætte gemytterne i brand.
Massemedierne har gjort tragedien til allemandseje–og den nationale mindetale over ofrene forener sorg og samfundsrevision. Præsident Obamas opbragte taler over de amerikanske masseskyderier har gjort mindetalen politisk.
Dette essay fremsætter en teori om menneskelig kommunikation baseret på forestillingen om mennesket som homo narrans. Det sammenligner og kontrasterer dette syn med det traditionelle rationelle perspektiv om symbolsk interaktion. Brugbarheden af det narrative paradigme og dets medfølgende forståelse af fornuft og rationalitet demonstreres igennem en udvidet analyse af nøgleaspekter af den igangværende debat om atomkrig og via en kort anvendelse på Gilgamesh-eposet. Det narrative paradigme bringer to temaer i den retoriske teori sammen: det argumenterende, overbevisende tema og det litterære, æstetiske tema
Den amerikanske valgkamp er i fuld gang, og præsident Barack Obama og udfordreren Mitt Romney har for længst stillet kanonerne ind på hinanden efter de republikanske primærvalg er overstået. RetorikMagasinet kigger kandidaterne i kortene og analyserer sammen med den amerikanske retorikprofessor John Murphy to taler hvor Obama og Romney føler hinanden på tænderne før det store slag i efteråret
