Når danskerne holder tale
Peter Larsen anmeldeler Marie Lund (red.): Danske taler – 20 opbyggelige analyser Läs mer…
sedan 1997
Peter Larsen anmeldeler Marie Lund (red.): Danske taler – 20 opbyggelige analyser Läs mer…
Temaintro: Musik & retorik, temanummer af Rhetorica Scandinavca, nr 21 Läs mer…
Den følgende artikel handler om musikkens placering i retorikken og om retorikkens indflydelse på musikken. Der er tale om en skitse. Og selvsagt kan det ikke være anderledes, for det er en overordentlig lang og kroget historie det drejer sig om her, en historie som strækker sig over mere end 2000 år, fra Platons Hellas til 1700-tallets Tyskland og måske endnu videre
Johann Mattheson (1681-1764) var den tyske baroks førende musikteoretiker og
-kritiker. Han var selv sanger, musiker og komponist, men havde desuden en bred uddannelsesbaggrund og fungerede det meste af sit voksne liv som sekretær for den engelske ambassadør i Hamburg. Han udgav Critica Musica (1722-5), det første tyske musiktidsskrift, og skrev en række store værker om musik hvoraf Der vollkommene Capellmeister fra 1739 er det vigtigste. Matthesons gennemgående argument er her at musik må beskrives og vurderes i forhold til de affekter den udløser i tilhøreren. Bogen, som er en encyklopædisk oversigt skrevet i oplysningstidens ånd, gennemgår alt hvad en god kapelmester bør vide om musik og indeholder bland andet en række afsnit hvor kompositionsprocessen beskrives med udgangspunkt i retorikkens bearbejdningsfaser Läs mer…
Dumarsais’ afhandling Troperne, som første gang udkom i 1729, og i 1818 blev genstand for en omfattende kommentar av Pierre Fontanier, er blevet kaldt for “den franske retoriks vigtigste monument” (Genette). Dumarsais afhandling er ikke blot et vigtigt kildeskrift til belysning af retorikkens moderne historie, men også et vægtigt teoretisk bidrag til figurlæren. Første del af afhandlingen bringes her for første gang på dansk, oversat og introduceret af Peter Larsen Läs mer…
Fra Korax og frem til vore dage er retorikkens historie en historie om “generaliseret begræsning”, skriver Gérard Genette i 1970. Den helhedsforståelse af retorikken som vi møder hos Aristoteles og Quintilian har indskrænket sig til den moderne retoriks to porcelænshunde: metafor og metonymi. Genettes artikel beskriver begrænsningens historie og husker os på at vi ikke kan erstatte den generelle retorik med en figurteori. Läs mer…
Begrepsparret metafor/metonymi har en lang historie i retorikken, men inden for den semiotisk inspirerede filmteori er det ofte blevet anvendt med udgangspunkt i den tolkning Roman Jakobson fastlagde i 1950’erne. Forfatteren diskuterer nogle problematiske sider ved denne anvendelse