Melanchthon, epidektisk retorik og lejlighedsdigtning

Lejlighedsdigtningens popularitet i Danmark i anden halvdel af 1500-tallet skal ses som et direkte resultat af Philip Melanchthons store indflydelse på skole- og universitetsuddannelsen efter den ­lutherske reformation. Takket være de italienske renæssancehumanisters genopdagelse af sen­antikkens håndbøger i epideiktisk retorik vandt lejlighedsgenren hurtigt udbredelse til de ­nationale litteraturer. Melanchthon var en central formidler af sydeuropæisk renæssancehumanisme til det lutherske Nordeuropa. Med sit indblik i vidensstrømningerne sydfra, med sine lærebøger og med sin praktiske pædagogik instruerede han sine danske studerende i at skrive digte, der på ­klassisk latin og i et klassisk retorisk formsprog udbredte den lutherske lære

Denne artikel er premium-materiale. Få tilgang til retorisk kundskab: Digital tillgång – 1 månad, Digital tillgång – Ett halvt år, Digital tillgång – Ett dygn or Retorikförlagets vänner. Allerede tilgang? log ind her

Läs mer…

Quintilianus: Om efterligning

I dette nummer bringer vi hele to klassikere – med samme titel: Om efterligning. Det er altså retorikkens gamle imitiatio-princip der er under behandling. Forfatterne er begge centrale skikkelser i retorikkens historie, nemlig ‘Europas lærer’, Quintilian, og ‘Tysklands lærermester’, Melanchthon. Den første redegør blandt andet for forholdet mellem efterligning og originalitet, den anden for at efterligningen ikke består i at ­sammenstykke et ­kludetæppe af stilelementer, men snarere i at forstå og efterligne de store mestres måde at tænke på.
Oversat og introduceret af Pernille Harsting (Quintilianus) & Christian Kock (Melanchthon) Läs mer…