Lögn och retorik i antiken
Får talaren ljuga? Pernille Harsting har sett närmare på lögn och retorik i ett historisk perspektiv. Vad säger Aristoteles, Quintilianus, Menander Rhetor och Augustinus om den lögnaktige talaren? Läs mer…
sedan 1997
Får talaren ljuga? Pernille Harsting har sett närmare på lögn och retorik i ett historisk perspektiv. Vad säger Aristoteles, Quintilianus, Menander Rhetor och Augustinus om den lögnaktige talaren? Läs mer…
Temaintro Retorik og historieskrivning, (mini-)temanummer af Rhetorica Scandinavca, nr 28 Läs mer…
Lejlighedsdigtningens popularitet i Danmark i anden halvdel af 1500-tallet skal ses som et direkte resultat af Philip Melanchthons store indflydelse på skole- og universitetsuddannelsen efter den lutherske reformation. Takket være de italienske renæssancehumanisters genopdagelse af senantikkens håndbøger i epideiktisk retorik vandt lejlighedsgenren hurtigt udbredelse til de nationale litteraturer. Melanchthon var en central formidler af sydeuropæisk renæssancehumanisme til det lutherske Nordeuropa. Med sit indblik i vidensstrømningerne sydfra, med sine lærebøger og med sin praktiske pædagogik instruerede han sine danske studerende i at skrive digte, der på klassisk latin og i et klassisk retorisk formsprog udbredte den lutherske lære
I dette nummer bringer vi hele to klassikere – med samme titel: Om efterligning. Det er altså retorikkens gamle imitiatio-princip der er under behandling. Forfatterne er begge centrale skikkelser i retorikkens historie, nemlig ‘Europas lærer’, Quintilian, og ‘Tysklands lærermester’, Melanchthon. Den første redegør blandt andet for forholdet mellem efterligning og originalitet, den anden for at efterligningen ikke består i at sammenstykke et kludetæppe af stilelementer, men snarere i at forstå og efterligne de store mestres måde at tænke på.
Oversat og introduceret af Pernille Harsting (Quintilianus) & Christian Kock (Melanchthon) Läs mer…
Konferensrapport Läs mer…