Aktivistisk journalistik med måde

I aktivistisk journalistik (‘advocacy journalism’) arbejder journalister aktivt for at fremme en bestemt politisk eller social sag. Praksissen er omdiskuteret fordi den umiddelbart er i strid med den journalistiske objektivitetsnorm. Denne artikel vender opmærksomheden mod to eksempler hvor danske journalister ikke desto mindre har opnået faglig anerkendelse for at tilskrive sociale bevægelser retorisk handlekraft. Det første eksempel er Erik Thygesens mobilisering af den danske kvindebevægelse i 1970’erne; det andet er Jørgen Steen Nielsens forsvar for den unge klimabevægelse i 2010’erne. Artiklen illustrerer hvordan journalister kan balancere mellem journalistik og aktivisme og tilskrive sociale bevægelser retorisk handle­kraft uden samtidig at kompromittere deres egen privilegerede handle­position som journalister. Om end Thygesen og Nielsen bevarer en kritisk distance til de sociale bevægelser de dækker, bidrager de ikke desto mindre til at fremme bevægelsernes sag ved at etablere mulige kommunikative relationer mellem mennesker der enten har lille kendskab til eller forståelse for hinanden

Denne artikel er premium-materiale. Få tilgang til retorisk kundskab: Digital tillgång – 1 månad, Digital tillgång – Ett halvt år, Digital tillgång – Ett dygn or Retorikförlagets vänner. Allerede tilgang? log ind her

Läs mer…

En medieprovokatør bliver til: Personakonstruktioner og -transformationer i Eva Selsings retorik

Med begrebet medieprovokatør, en personificering af Olivier Driessens’ begreb medieprovokation, peger vi på debattører, der i kraft af provo­kerende retorik og cirkulation på sociale medier opnår en prominent taleposition i traditionelle, journalistiske massemedier. I en nærlæsning af tre udvalgte tekster af Eva Selsing, som vi opfatter som en paradigmatisk case, viser vi, hvordan Selsing konstruerer og transformerer sin provo­kerende persona på tværs af journalistiske genrer og dermed etablerer sig som medieprovokatør i et hybridt mediesystem. På den baggrund disku­terer vi, hvordan provokerende stil kan fungere som en katalysator for retorisk handlekraft for medieprovokatører, de medier, de arbejder for, og potentielt den bredere offentlighed. Offentlighedens handlekraft er dog, som vi ser det, afhængig af, at publicistiske medier ikke blot tilbyder medieprovokatører en platform og bestyrker provokatørernes selv­iscenesættelse; publicistiske massemedier må også tage ansvar for og ­spille en aktiv rolle som kuratorer af den debat, der opstår i kølvandet på medie­provokatørernes retorik

Denne artikel er premium-materiale. Få tilgang til retorisk kundskab: Digital tillgång – 1 månad, Digital tillgång – Ett halvt år, Digital tillgång – Ett dygn or Retorikförlagets vänner. Allerede tilgang? log ind her

Läs mer…

Velkomst og afstandtagen

At introducere en taler er en så konventionel retorisk opgave inden for den epideiktiske genre, at den er tilbøjelig til at blive overset både i retorisk teori og kritik. Netop den høje grad af konventionalisering gør imidlertid, at formatet ofte udfordres i retorisk praksis på måder, der fortjener kritisk opmærksomhed. Med særligt fokus på humor og fremførelse undersøges det, hvordan introducerende værter og introducerede retorer forhandler og fordeler ethos i relation til deres publikum, når de henholdsvis giver og tager ordet. Et ældre og to mere aktuelle eksempler analyseres: Biskop Lovis Henry Ford, der som vært for præsident Bill Clinton i Memphis Church of God in Christ, USA, i november 1993 lægger kimene til en særligt kraftfuld tale; dernæst danske Radio24syvs kanalchefer Michael Bertelsen og Mads Brügger, der agerer ubehjælpsomme værter for viljestærke medarbejdere i en prisbelønnet reklamekampagne; og endelig komikeren Ricky Gervais, der som vært ved uddeling af Golden Globe-filmpriserne bryder eklatant med sin værtsrolle ved at ekskludere de talere, han introducerer, frem for at byde dem velkommen. Tilsammen illustrerer analyserne introduktioners store retoriske potentiale som anledning til retorisk manøvrering i Kendall Philllips’ forstand; det tilsyneladende så trivielle ritual kan tjene til midlertidigt at destabilisere en talesituation og åbne op for refleksion og forhandling af et fællesskabs selvforståelse. Läs mer…

Mandehørm og medborgerskab

At popkultur kan være arnested for retorisk medborgerskab, er der ikke noget nyt i. Film, TV-serier og musik har altid kunnet skabe debat. Men på nettet kan den poppede debat blandt almindelige mennesker i dag flamme op så hurtigt og stort at den sætter den offentlige dagsorden og får indflydelse som aldrig før. Läs mer…

“Vi er vist blevet indtaget af Nationen …”

Når debatter på nettet eksploderer, kan det være noget nær umuligt at holde rede på de mange debattørers meninger. Undertiden kommer vores fortolkning af kommunikationen derfor til at bero mere på vores fordomme om netdebat end på indholdet af de specifikke kommentarspor Läs mer…

Steves minnestal för Jobs

Talarstolen. Retoriskt testamente. Steve Jobs tal från Stanford är ett talande exempel på att genre inte är en inneboende egenskap i talet. Det är istället den retoriska situationen och mottagarens behov som bestämmer vilken funktion talet får. Via internet färdades Jobs tal från en retorisk situation till en annan. I den ena stunden fungerade det som ett avgångstal med funktionen att inspirera och motivera, i nästa stund blev det till en eulogi över honom själv. Läs mer…

Da Steve holdt mindetalen over Jobs

”Stay hungry. Stay foolish.” Sådan lød opfordringen fra Steve Jobs i en tale til de dimitterende studerende på Stanford University i 2005. Seks år senere – i dagene umiddelbart efter hans død – fik talen nyt liv takket være dens lette til-gængelighed og virale spredning på nettet. Jobs’ ønske for hvordan de dimit-terende skulle leve deres liv, kom til at stå som et testamente over hans eget. Läs mer…