
Retorik for alle – en risiko der er værd at løbe
Anmeldelse af Stefan Iversen: Retorik. Tænkepause 95. Läs mer…
Anmeldelse af Stefan Iversen: Retorik. Tænkepause 95. Läs mer…
“Greenwashing” har blivit ett modeord; ett uttryck med uppenbara retoriska effekter, vilket man kan slänga ur sig för att racka ned på den man därmed gör till motståndare. Men vad kännetecknar greenwashing som retorik? Vi ser på de sju gröna synderna – och hur de kan användas konstruktivt, till gröna omställningens fördel. Läs mer…
Peter Larsen anmeldeler Marie Lund (red.): Danske taler – 20 opbyggelige analyser Läs mer…
Vi er interesserede i forskning, som analyserer både historiske og samtidige nordiske sociale bevægelser og deres partikulære retoriske strategier; som bidrager til metodeudvikling for retoriske studier af sociale bevægelser og aktivisme; eller som skaber større forståelse for hvordan sociale bevægelser har påvirket centrale samfundsdebatter, den folkelige opinion og komplekse politiske kontekster Läs mer…
Med begrebet medieprovokatør, en personificering af Olivier Driessens’ begreb medieprovokation, peger vi på debattører, der i kraft af provokerende retorik og cirkulation på sociale medier opnår en prominent taleposition i traditionelle, journalistiske massemedier. I en nærlæsning af tre udvalgte tekster af Eva Selsing, som vi opfatter som en paradigmatisk case, viser vi, hvordan Selsing konstruerer og transformerer sin provokerende persona på tværs af journalistiske genrer og dermed etablerer sig som medieprovokatør i et hybridt mediesystem. På den baggrund diskuterer vi, hvordan provokerende stil kan fungere som en katalysator for retorisk handlekraft for medieprovokatører, de medier, de arbejder for, og potentielt den bredere offentlighed. Offentlighedens handlekraft er dog, som vi ser det, afhængig af, at publicistiske medier ikke blot tilbyder medieprovokatører en platform og bestyrker provokatørernes selviscenesættelse; publicistiske massemedier må også tage ansvar for og spille en aktiv rolle som kuratorer af den debat, der opstår i kølvandet på medieprovokatørernes retorik
Introduktionen fra bogen Klimataler af Rune Kier. Läs mer…
Anmeldelse af Henrik Horstbøll, Ulrik Langen & Frederik Stjernfelt: Grov Konfækt. Tre vilde år med trykkefrihed 1770-73. Bind I & II. København: Gyldendal, 2020. Läs mer…
I dette bidraget analyserer vi anklager på offentlige Facebook-sider i Danmark, Norge og Sverige i tilknytning til Greta Thunbergs tale i FN 23. september 2019. Disse anklagene er av tre typer: 1. anklager som forsterker og gjentar Thunbergs anklage i FN-talen, 2. anklager mot Thunberg og hennes støttespillere, 3. anklager mot dem som hetser Thunberg og hennes tilhengere på nettet. Ingen av anklagene er imidlertid det første trekk i en apologetisk diskurs. Vi argumenterer for at de retoriske funksjonene til slike anklager har to sentrale kjennetegn: 1. de tildeler ansvar til den som anklages gjennom å uttrykke en reaktiv holdning til ham eller henne, 2. anklagene uttrykker en vurdering av at den anklagede har gjort noe klanderverdig. Vi analyserer Facebook-anklagene knyttet talen til Thunberg i dette perspektivet, og karakteriserer de ulike retoriske funksjonene til de tre typene av anklager i materialet
John Magnus Ragnhildson Dahl anmelder Lisa S. Villadsen; Jason A. Edwards (red): The Rhetoric of Official Apologies Läs mer…
Klassiker: Émile Zola: ”Jeg Anklager…!”. Indledning og oversættelse ved Christian Kock Läs mer…
I denne artikel studeres effekten af den flertydige anklageretorik i og omkring Karl Ove Knausgårds Min kamp 1-6 (2009-11). Romanseriens portrætter af en række navngivne personer og familiemedlemmer vakte en heftig debat om forholdet mellem kunstnerisk frihed og æreskrænkelse, om ansvar, skyld og skam, og igangsatte forhandlinger af kollektive normer og værdier i forbindelse med vidnesbyrd i selvbiografiske romaner. Med en analyse af de retoriske strategier bag familiens anklageskrifter ved udgivelsen, belyses indledningsvis de etiske dilemmaer anklagerne var med til at rejse i den offentlige debat. Dernæst studeres anklagerne i romanserien selv, og artiklen viser, hvorledes der er behov for at medtænke, hvor forskelligt anklager optræder i og uden for romanens rum, idet den selvbiografiske romangenre etablerer en tvetydig udsigelse, som ikke genfindes i mediernes dækning
Offentliga anklagelser leder ofta till kontrovers. Anklagelser har studerats utifrån hur de ger upphov till vissa typer av försvar, liksom hur en anklagande part kan övertyga om skuld och förstärka uppfattningen om anstötligheten i en handling. Vi undersöker ett satirprogram som anklagelse, med särskilt fokus på hur dess retoriska struktur strategiskt möjliggör vissa gensvar och motverkar andra. Vi visar hur ett inslag i nyhetssatirprogrammet Svenska nyheter konstruerade en komplex anklagelse mot det svenska friskolekösystemet, och mot karaktären hos den utbildade medelklass som främst använder systemet. Inslagets konstruktion placerar den anklagade medelklassen som adresserad publik i tre olika subjektspositioner, och relationen dem emellan motiverar botgöring snarare än försvar. Analysen visar hur en växlande positionering av samma grupp som domare, offer och anklagad kan fylla särskilda funktioner i anklagelser som anger vägar till upprättelse och öppningar för försoning