Affekts effekt
Essay: Hvad er meningen med kommunikation efter den affektive vending? Läs mer…
sedan 1997
Essay: Hvad er meningen med kommunikation efter den affektive vending? Läs mer…
Det er svært ikke at være imponeret, grænsende til det ærefrygtige, af Malala Yousafzais livshistorie. Den dengang kun 15-årige pige blev i 2012 forsøgt myrdet af Taleban, men angrebet fik hende kun til at intensivere sin kamp for pigers ret til uddannelse, og i 2014 modtog hun Nobels Fredspris for sin indsats. Efterfølgende har mange prøvet at gøre sig til talerør for Malala og/eller at gøre hende til talerør for sig, men Malala står fast. Hun taler for de 66 millioner piger der i dag ikke har adgang til uddannelse, med det formål at give hver og en af dem en stemme der bliver hørt, og en skolegang der har kvalitet. Läs mer…
Når kultur sættes til debat – argumenter for et diskursivt kulturperspektiv i retorisk kritik
At der er en forbindelse mellem retorik og kultur er ingen opsigtsvækkende påstand. Men hvordan kan denne forbindelse beskrives, og hvordan kan retorisk kritik bidrage til kulturstudier? Det er denne artikels hovedspørgsmål. Artiklen tager udgangspunkt i Barbara Johnstones tre perspektiver på forholdet mellem retorik og kultur: det tværkulturelle, det interkulturelle, og det multikulturelle, og argumenterer dernæst for væsentligheden af at supplere med et fjerde, nemlig Gerd Baumanns diskursive perspektiv. Perspektiverne grupperes som henholdsvis første- og andenordensperspektiver på kultur og retorik, og der argumenteres for, at Baumanns perspektiv er særligt nyttigt, fordi det favner både første og anden orden. Det diskursive perspektiv har dermed et væsentligt og uudnyttet forklaringspotentiale: her bliver retorikken omkring kulturbegrebet genstand for kritik, hvor kultur i de øvrige perspektiver primært ses som kontekst for den retoriske ytring. En analyse af en række EU-medlemslandes strategier for at skabe interkulturel dialog fungerer som illustrativt eksempel på artiklens teoretiske og metodiske pointer
I 1996 stod USA’s daværende nationalbankdirektør, Alan Greenspan, på talerstolen i Washington D.C. for at modtage en fornem hæder for sin varetagelse af embedet. Han benyttede lejligheden til at legitimere sit og nationalbankens virke, formidle sit syn på økonomien som den dystre videnskab og advare mod ’irrational overstadighed’. Dermed introducerede Greenspan ikke bare et begreb der havde konkret effekt i samtiden og kom til at stå centralt i hans eftermæle; han skabte også en ny økonomisk virkelighed. Läs mer…
Begge metaforer har været flittigt brugt til at frame den offentlige debat om EU – og framingbegrebet kan være nøglen til at forstå vores ambivalente holdninger til det europæiske projekt Läs mer…
Man kan rappe om alt. I hvert fald hvis man er Marvelous Mosell. I spændingsfeltet mellem fiktion og virkelighed skaber Mosell sin persona i et forjættende 80’er-univers der på en og samme tid er vildt overdrevet og helt autentisk Läs mer…
Når dronningen hvert år tager sine læsebriller på og begynder sin nytårstale, følger nationen med, og vi venter ikke bare på at kunne skåle. Dronningens retoriske profil er nemlig præget af andet og mere end lejlighedsretorik; den rummer også potentiale for politisk kritik og kulturel forandring. Läs mer…
Sportsjournalisten og tidehvervsprædikanten Sørine Gotfredsen er en af landets skarpeste tunger. Hun er urokkelig i sin tro, og med en stil der er mere kontant end konfliktsky, går hun i kødet på parnasset og den åndløse dansker. Läs mer…
Deirdre Nansen McCloskey er en af de første forskere der har påvist at økonomi er retorisk. Dette er ikke mindst opsigtsvækkende fordi McCloskey er uddannet økonom, men hendes retoriske profil er også præget af et andet markant træk: Hun var engang en han Läs mer…
Fra Donald til Deirdre – et retorisk kønsskifte. Deirdre Nansen McCloskey er en af de første forskere der har påvist at økonomi er retorisk. Dette er ikke mindst opsigtsvækkende fordi McCloskey er uddannet økonom, men hendes retoriske profil er også præget af et andet markant træk: Hun var engang en han. Läs mer…
Klassiker. Deidre N. McCloskey: Publikumsproblemer i historisk økonomi Läs mer…
Peter Tanevs retoriske profil består af tre dele uforfalsket begejstring, en del glimt i øjet og en del ole-opfinder-pædagogik. Profilen kan opsummeres i det rammende tilnavn: Vejr-Bubber Läs mer…