Personlige fortællinger som rådgivningsværktøj

Det er velkendt, at talerådgivningens indledende sonderinger, typisk betegnet inventiofasen, har afgørende betydning for, hvor godt en taleskrivningsproces lykkes. Det overordnede argument i denne artikel er, at personlige fortællinger kan udgøre et privilegeret værktøj i sådanne inventiofaser. Argumentet hviler på et aktionsforskningsprojekt, gennemført som rådgivningsforløb i forbindelse med Kvindernes Internationale Kampdag i 2021. Artiklens bidrag er tosidet: I forhold til eksisterende håndbøger i retorisk rådgivningspraksis tilbyder den et specifikt, velbegrundet redskab, som har potentiale til at forbedre taleskrivningsprocesser, men som også medfører bestemte udfordringer. I forhold til eksisterende viden om fortællingers rolle i retorisk diskurs forskyder artiklen traditionens fokus. I stedet for at undersøge fortællinger som noget, der fra en færdig tale påvirker et publikum, undersøger artiklen fortællinger som noget, der udspiller sig i og kvalificerer relationen mellem en taleskriver og en rhetor, altså som en del af den proces, der går forud for en færdig tale.

Denne artikel er premium-materiale. Få tilgang til retorisk kundskab: Digital tillgång – 1 månad, Digital tillgång – Ett halvt år, Digital tillgång – Ett dygn or Retorikförlagets vänner. Allerede tilgang? log ind her

Läs mer…

“Men så skedde inte i Sverige” – om anklagens anatomi

Til trods for at forsvaret og undskyldningen har haft en central plads i retorik- og kommunikationsforskningen de seneste årtier, har det natur­lige modstykke, anklagen, fået overraskende beskeden retorikfaglig opmærksomhed. Denne artikel bidrager til at udbedre dele af denne mangel, idet den opstiller en definition af anklagen som en situeret ytring, hvor nogen tilskriver skyld til en gruppe eller et individ. Defini­tionen knytter anklagen til udsagn om fortidige begivenheder, som har udgjort brud på skrevne eller uskrevne normer, og artiklen argumenterer for, at fortællingens logik smitter af på og er bestemmende for anklagens form og funktion. Artiklen bringer definitionen i spil gennem nær­læsninger af forskellige anklager fra den debat, der opstod i de skandinaviske lande i 2020 i forlængelse af coronakrisen. Spændt ud mellem ­ned­slag i en strengt formel juridisk anklage for lovbrud og en uformel, privat anklage, vier artiklen det meste af sin analytiske opmærksomhed til en offentlig anklage, der dels er interessant i sig selv i kraft af sin komplekse komposition, dels er eksemplarisk for, hvordan anklager tilskriver skyld ved hjælp af fortællinger, nemlig en artikel fra Dagens Nyheter, hvor svenske forskere anklagede embedsmænd og den svenske regering for embedsforsømmelse

Denne artikel er premium-materiale. Få tilgang til retorisk kundskab: Digital tillgång – 1 månad, Digital tillgång – Ett halvt år, Digital tillgång – Ett dygn or Retorikförlagets vänner. Allerede tilgang? log ind her

Läs mer…

Dekorum og fortælling: Trump, Clinton og “the deplorables”

Forestillinger om dekorum har i hvert fald siden Cicero stået centralt i uddannelsen af offentlige talere såvel som i refleksionerne over, hvad offentlige samtale er eller bør være. Det aktuelle medielandskab er rigt på følelsesladede debatter om, hvad der er passende; i mange af tidens debatter udgør spørgsmål om det passende ikke marginale perspektiver på diskussionen af en sag, men er i stedet det, som debatten handler om. Denne artikel undersøger aspekter af anklager om brud på dekorum. Det sker ud fra antagelsen om, at kategoria ofte følger narrative logikker: En anklage kan retrospektivt fortælle historien om et brud på dekorum, mens den prospektivt kan bruge denne fortælling til at konstituere en identitet. Artiklen tager som sin genstand Trump 2016-kampagnens anklager mod Hillary Clintons kampagne i kølvandet på Clintons udsagn om, at halvdelen af Trumps potentielle vælgere kunne betragtes som overflødige eller uacceptable (”deplorable”).

Denne artikel er premium-materiale. Få tilgang til retorisk kundskab: Digital tillgång – 1 månad, Digital tillgång – Ett halvt år, Digital tillgång – Ett dygn or Retorikförlagets vänner. Allerede tilgang? log ind her

Läs mer…

Fogh vendte modstandskamp til Irak-krig

Ved talen til Søværnets Officersskole i 2003 overraskede Anders Fogh Rasmussen alle med en usædvanlig skarp kritik af den danske samarbejdspolitik under besættelsen. Men statsministerens hårde kritik rettede sig ikke alene mod historiebøgernes dårlige samvittighed. Kritikken tilskyndede også befolkningen til at udbedre fortidens synder med en beslutsom invasion af Irak. Läs mer…

Narrativ retorik

Hvilke funktioner tjener fortællinger i retoriske tekster, og hvordan analyserer man brug af fortællinger og fortællende elementer i retorisk diskurs? De to spørgsmål er blevet mere påtrængende i takt med, at fortællinger spiller stadigt større roller i mange forskellige typer af senmoderne kommunikation. Der består imidlertid et misforhold mellem fortællingers overrepræsentation i offentligheden og deres underrepræsentation i retorisk kritik, et misforhold, som artiklen tager skridt mod udbedringen af. Via nedslag i dels klassisk retorik, dels moderne retorik argumenterer artiklen for, at traditionelle retoriske tilgange til fortællingens former og funktioner mangler sikre greb om begge dele. Sådanne greb søges derefter udviklet i form af en tidssvarende bestemmelse og afgrænsning af, hvad og hvor fortællinger er i retoriske tekster. Det sker via en skelnen mellem fortælling og narrativitet samt via en skelnen mellem fortælling som narration, som eksempel og som masterplot. Disse greb bringes herefter i anvendelse i en analyse af brugen af fortællinger i Ronald Reagans tale ved mindehøjtideligheden for astronauterne fra rumfærgen Challengers forlis i 1986

Denne artikel er premium-materiale. Få tilgang til retorisk kundskab: Digital tillgång – 1 månad, Digital tillgång – Ett halvt år, Digital tillgång – Ett dygn or Retorikförlagets vänner. Allerede tilgang? log ind her

Läs mer…