eArtiklar från Rhetorica Scandinavica

Här hittar du alla artiklar från Rhetorica Scandinavica sedan 1997. Drygt 250 peer reviewade artiklar – tillgängliga som pdf.

Det sublime er – når?

Opprinnelig en kategori innen retorikken, har begrepet om det sublime tatt form og blitt omdannet i ulike versjoner opp gjennom historien, i ulike typer estetiske og filosofiske diskurser. Det viktigste fellestrekket i de versjoner som har fanget Pålshaugens interesse, dreier seg om det sublime som kategori for en type erfaring som sprenger alle kategorier: det sublime setter vår erfarings- og erkjennelsesevne ut av spill – for et øyeblikk. Diskursen om det sublime i kunsten dreier seg ikke minst om å utforske hva som finner sted i slike øyeblikk. Dette er også tema for denne artikkelen…
Denna artikel är premium-material. Få tillgång till retorisk kunskap: Digital tillgång or Digital tillgång plus. Redan prenumerant? logga in här och läs, läs!

Adorno som Bjørnson-tolker

I sitt posthume verk, Estetisk teori (1970), ­kritiserer Theodor W. Adorno det sublime slik det ble presentert i tradisjonen fra Kant. Han vil løsrive begrepet fra dets idealistiske arv og dets positive innhold. Ifølge Adorno representerer den sublime rystelsen en erfaring av det rene nærværets negativitet. Subjektet erkjenner seg selv som natur, ikke som ideal størrelse hevet over den. ”Ørneredet” (1859) av den ­norske forfatteren Bjørnstjerne Bjørnson fungerer som eksempel på denne dynamikken. Fortellingen integrerer de sosiale motivene knyttet til utelukkelse og anerkjennelse og relaterer dem til motsetningen mellom natur og kultur. På den måten demonstrerer fortellingen spenningen mellom en tradisjonell, idealistisk versjon av det sublime, og det vi kan kalle en modernistisk eller negativ versjon av det sublime slik vi finner den hos Adorno…
Denna artikel är premium-material. Få tillgång till retorisk kunskap: Digital tillgång or Digital tillgång plus. Redan prenumerant? logga in här och läs, läs!

Tor Ulvens dikt i lys av Longinos

Hvordan kan begrepet om det sublime bidra til å forstå en lesers livsendrende leseopplevelse, og hvordan kan kvalitative intervjuer av vanlige lesere gi oss økt innsikt i det sublime? Artikkelen presenterer en single-case undersøkelse av en lesers transformative opplevelse av Tor Ulvens dikt. Tidligere empirisk forskning på livsendrende leseopplevelser har fokusert på udelt positive virkninger og hvordan lesingen hjalp leseren gjennom en krise. Den overveldende leseopplevelsen som snarere ser ut til å utløse en krise, har ikke vært belyst. Tilfellet blir diskutert i lys av to passasjer fra Longinos’ Det opphøyde i litteraturen, hvor begrepene ekplexis og hypsos relateres til psykologisk forskning på akkomodasjon, emosjoner og transformasjonsprosesser. Det argumenteres for at viktige betydninger av disse begrepene har blitt borte i det sublimes virkningshistorie, og at det ekplektiske og det hypsotiske er anvendbare begreper for å forstå en leseopplevelse som var uventet, overveldende og samtidig oppløftende…
Denna artikel är premium-material. Få tillgång till retorisk kunskap: Digital tillgång or Digital tillgång plus. Redan prenumerant? logga in här och läs, läs!

Habermas og strategisk kommunikasjon

Denne artikkelen er et bidrag til den orientering retorikken som vitenskap har hatt mot samfunnsvitenskapelige og sosialfilosofiske retninger – nærere bestemt mot offentlighetsteori, deliberativt demokrati og enkelte retninger innen sosiologi. Artikkelen tar for seg Habermas språkfilosofi, som formulert i The Theory of Communicative Action (1984). Hovedargumentet i artikkelen er at Habermas’ teorier og kategorier er nyttige for retorikkfaget. De knytter vurderingen av ytringer tettere opp mot toneangivende demokratiteori, i tillegg til å tilby supplerende eller bærende verktøy i de konkrete retoriske analyser. For at teoriene og kategoriene skal bli nyttige, er det imidlertid nødvendig med visse grep og justeringer. Hovedgrepene består i å behandle forholdet mellom konseptene ‘strategisk’ og ‘kommunikativ’ som et glidende kontinuum fremfor en streng dikotomi, å anerkjenne kategorienes iboende normativitet, samt å veksle mellom en deskriptiv og en normativ posisjon. Artikkelen ser disse teoriene i lys av diskusjonen rundt det norske forbudet mot politisk reklamefilm…
Denna artikel är premium-material. Få tillgång till retorisk kunskap: Digital tillgång or Digital tillgång plus. Redan prenumerant? logga in här och läs, läs!

Derfor skal du læse ­denne artikel

I denne artikel kortlægges og analyseres de stilistiske greb, journalister bruger for at vække læsernes interesse på nettet. Her er konkurrerende historier kun et gratis klik væk, og rubrikkens form bruges derfor i udtalt grad til at fange og fastholde læserne. Analyserne viser, at journalister bruger en bred vifte af retorisk-stilistiske virkemidler for at pirre nysgerrigheden, bryde forventningen, aktivere forestillingsevnen og stimulere symmetrisk tænkning. Nogle af grebene er gamle kendinge fra antikke be­skrivelser af ornatus, andre er nyere og mere mediespecifikke, heriblandt kataforer, der skaber spænding ved at tilbageholde information. Artiklen positionerer sig normativt ved kritisk at diskutere konsekvenserne af en sådan sproglig strategi, der sælger historien ved at sløre indholdet i rubrikken. Samtidig fremhæves en række fyndige alternativer, hvor rubrikkens form fremmer forståelsen og lever op til retorikkens klassiske stil­dyder, virtutes elocutionis…
Denna artikel är premium-material. Få tillgång till retorisk kunskap: Digital tillgång or Digital tillgång plus. Redan prenumerant? logga in här och läs, läs!

“Jeg taler her om Tale–Konstens Misbrug”

Mange forskere med god kjennskap til retorikk har skrevet om Holberg, men hans retorikk og retorikksyn er lite behandlet. Målet med artikkelen er å vise hvordan Holbergs retorikksyn er motsetningsfullt, og et interessant eksempel på retorikkens status i den tidlige opplysningstiden. ­Holberg var dypt forankret i en retorisk tradisjon, men kritiserte den ­senbarokke retorikken i tråd med tidens idealer. Å sette merkelappen ”anti-retoriker” på Holberg blir likevel for enkelt. Hans tekster er for ­avanserte, og hans behov for det jeg vil kalle situasjonell tenkning for stort. Dette viser seg i forhandlingene mellom politisk eller juridisk ­prinsipp og konkrete situasjoner. Artikkelen hevder at dette kan forstås som Holbergs ”naturrettslige retorikksyn.”…
Denna artikel är premium-material. Få tillgång till retorisk kunskap: Digital tillgång or Digital tillgång plus. Redan prenumerant? logga in här och läs, läs!

Det indskrevne publikum i politiske kommentarer

I denne artikel fremsættes en kritik af kommentargenren i en dansk ­kontekst. Med udgangspunkt i 90 kommentarartikler fra landsdækkende aviser under folketingsvalget i 2011 laves en analyse af genrens ind­skrevne publikum efter Edwin Blacks analyseforskrifter i tre trin: Først ­analyseres materialets væsentligste påstande og stilistiske spor for at ­kunne tegne et billede af det indskrevne publikum. Herefter relateres ­dette billede til forskellige demokratiforståelser og herunder forståelser af borgerrollen, og der argumenteres for, at det diskursive publikumsbillede er sammenfaldende med forståelsen af borgerrollen i et konkurrence­demokrati. Slutteligt gives en moralsk vurdering af publikumskonstruk­tionen, og i forlængelse heraf diskuteres konsekvenserne af denne ud fra to studier, der hver giver et bud på et faktisk publikums reaktion på ­publikumskonstruktionen. Artiklen kan være udgangspunkt for komparative analyser i et skandinavisk retorikmiljø og bidrage til mere generelle diskussioner om massemediernes rolle i et demokrati…
Denna artikel är premium-material. Få tillgång till retorisk kunskap: Digital tillgång or Digital tillgång plus. Redan prenumerant? logga in här och läs, läs!

Når kultur sættes til debat

Når kultur sættes til debat – argumenter for et diskursivt kulturperspektiv i retorisk kritik At der er en forbindelse mellem retorik og kultur er ingen opsigtsvækkende påstand. Men hvordan kan denne forbindelse beskrives, og hvordan kan retorisk kritik bidrage til kulturstudier? Det er denne artikels hovedspørgsmål. Artiklen tager udgangspunkt i Barbara Johnstones tre perspektiver på forholdet mellem retorik og kultur: det tværkulturelle, det interkulturelle, og det multikulturelle, og argumenterer dernæst for væsent­ligheden af at supplere med et fjerde, nemlig Gerd Baumanns diskursive perspektiv. Perspektiverne grupperes som henholdsvis første- og anden­ordensperspektiver på kultur og retorik, og der argumenteres for, at Baumanns perspektiv er særligt nyttigt, fordi det favner både første og anden orden. Det diskursive perspektiv har dermed et væsentligt og uudnyttet for­klaringspotentiale: her bliver retorikken omkring kulturbegrebet gen­stand for kritik, hvor kultur i de øvrige perspektiver primært ses som kontekst for den retoriske ytring. En analyse af en række EU-medlemslandes strategier for at skabe interkulturel dialog fungerer som illustrativt ­eksempel på artiklens teoretiske og metodiske pointer…
Denna artikel är premium-material. Få tillgång till retorisk kunskap: Digital tillgång or Digital tillgång plus. Redan prenumerant? logga in här och läs, läs!