I aktivistisk journalistik (‘advocacy journalism’) arbejder journalister aktivt for at fremme en bestemt politisk eller social sag. Praksissen er omdiskuteret fordi den umiddelbart er i strid med den journalistiske objektivitetsnorm. Denne artikel vender opmærksomheden mod to eksempler hvor danske journalister ikke desto mindre har opnået faglig anerkendelse for at tilskrive sociale bevægelser retorisk handlekraft. Det…
Frälsningsarmén kom från England till Sverige 1882 och blev snabbt en av de ledande folkrörelserna under slutet av artonhundratalet och början av nittonhundratalet. Användningen av färgglada uniformer, populärmusik, känslomässiga predikningar, och välgörenhet till fattiga och utstötta, möttes av såväl entusiasm som förlöjligande. Redan i samtiden var det tydligt att rörelsen var mer förlöjligad än någon…
Artiklen undersøger de retoriske perspektiver af at formidle en social bevægelses retorikhistorie grafisk. Det gør den dels igennem videnskabelig argumentation og diskussion, dels i form af et tegnet og malet narrativ. Den videnskabelige del er funderet på teorier om sociale bevægelser, feminisme og retorikhistorie, men går særligt i dialog med to teorier om grafisk fremstilling…
Videnskabsfolk griber i stigende grad til aktivisme for at råbe beslutningstagerne op på klimadagsordenen. Denne artikel undersøger et sådant tilfælde: den første nordiske civile ulydighedsaktion udført af forskerbevægelsen Scientist Rebellion foran Klimaministeriet i København i 2021. I min retoriske kritik fokuserer jeg på mediedækningen af demonstrationen for at undersøge, hvordan videnskabelig etos bliver forhandlet i…
Sentralt i den offentlige debatten om de norske klimastreikene var spørsmålet om elevene skulle få fraværsmerknad for å delta eller om deres aktivisme skulle beskyttes av streikeretten. I artikkelen undersøker jeg hvordan politikere og andre aktører i den offentlige debatten argumenterte i saken. Derigjennom avdekker jeg betydningsfulle, men motsetningsfylte antagelser om barns plass i samfunnet…
En ny social bevægelse på Færøerne så dagens lys i 2018, da foreningen Frítt Val, der kæmper for fri abortret, blev stiftet. I denne artikel analyseres bevægelsens kampagner som en form og udtryk for retorisk-reproduktivt medborgerskab, eller hvad jeg med henvisning til Michel Foucaults forfatterskab kalder biopolitisk deliberation, og understreger hvordan institutionel magt kan forstås…
Apokalyptiken är den stora berättelsen om kampen mellan ont och gott. För att förstå attraktionskraften i den Nordiska motståndsrörelsen analyserar artikeln NMR som en apokalyptisk rörelse med hjälp av fyra apokalyptiska topoi: Ondska, Plats, Tid och Auktoritet. Anhängarna ser Norden som invaderat av ”rasfrämlingar.” De ser som sin livsuppgift att forma ett nytt samhälle genom…
Artiklen er en retorisk kritik af mediedækningen af de danske Black Lives Matter-demonstrationer i sommeren 2020 med fokus på, hvordan følelser som solidaritet, vrede og frygt klæber til bevægelsen. Analysen viser, at protesterne blev inkluderet i det retoriske fællesskab, som udgør den offentlige debat, i den udstrækning, de blev fremstillet som ’solidaritetsdemonstrationer’ med amerikanske ofre…
Dramatiske og detaljerede fødselsberetninger har i de seneste år floreret i medier på tværs af Skandinavien. Beretningerne fortæller om alt fra kejsersnit med mangelfuld bedøvelse til taxature under aktiv fødsel og er eksempler på, hvordan borgere bruger erfaringsdeling til at kræve strukturel forandring. I denne artikel undersøger vi fire danske fødselsberetninger for at få et…
This article offers a rhetorical analysis of the addresses delivered by six Northern European monarchs in response to the Covid-19 pandemic in early 2020. The analysis establishes a new genre with distinctive traits and functions: The royal crisis address. This genre has two constitutive traits: To demonstrate the seriousness of the situation and to constitute…
Det er velkendt, at talerådgivningens indledende sonderinger, typisk betegnet inventiofasen, har afgørende betydning for, hvor godt en taleskrivningsproces lykkes. Det overordnede argument i denne artikel er, at personlige fortællinger kan udgøre et privilegeret værktøj i sådanne inventiofaser. Argumentet hviler på et aktionsforskningsprojekt, gennemført som rådgivningsforløb i forbindelse med Kvindernes Internationale Kampdag i 2021. Artiklens bidrag…
En vinterdag dukker et spørreskjema opp i innboksen til de 1700 medarbeidere på et av Norges nye universiteter. Nå skal det svares på spørsmål om arbeidsmiljøet gjennom en såkalt ”ARK-undersøkelse”. Det er flere fusjoner og en runde med universitetsakkreditering siden medarbeiderne har blitt spurt om hvordan de har det. ”Ledelsen ved min enhet opptrer alltid…