eArtiklar från Rhetorica Scandinavica

This category can only be viewed by members. To view this category, sign up by purchasing Digital tillgång – 1 månad, Digital tillgång – Ett halvt år, Digital tillgång – Ett år, Digital tillgång – Ett dygn or Retorikförlagets vänner.

Generationsanklager – konflikt, følelser og ungdomsaktivisme

Postades den30 augusti, 202130 augusti, 2021FörfattareEsben Bjerggaard Nielsen

Den moderne retoriske kritiks sparsomme behandling af anklager har to fællestræk, som danner udgangspunkt for denne artikel. Det første er en fundering af anklagen i et bekræftende motiv. Det andet er en implicit placering af anklagen som en retorisk genre. Ingen af disse er dog blevet udfoldet i særlig høj grad. Denne artikel tager udgangspunkt i Carolyn Millers retoriske genreteori og Celeste Michelle Condits arbejde med vred offentlig retorik for at afdække anklagens sociale motiv ud fra en emotionel ramme. Der argumenteres her for, at hovedmotivet skal findes i ønsket om korrigerende handling, som understøttes yderligere af henholdsvis et definitorisk og et moralsk motiv. Dette udgangspunkt bruges til at afdække generationsanklagen som en specifik form for anklage samt analysere denne form i Greta Thunbergs retoriske anklage mod ældre generationer i klimadebatten

Denne artikel er premium-materiale. Få tilgang til retorisk kundskab: Digital tillgång – 1 månad, Digital tillgång – Ett halvt år, Digital tillgång – Ett år, Digital tillgång – Ett dygn or Retorikförlagets vänner. Allerede tilgang? log ind her

Läs mer…

En medrivende form for knibeøvelser

Postades den21 maj, 202117 februari, 2022FörfattareChristine Isager & Per Liljenberg Halstrøm

Homologisk analyse har spillet en rolle i retorisk kritik ved at afdække overraskende fælles former og tankemønstre i ellers forskelligartede grupperingers retorik. Artiklen her indkredser, hvordan man kan arbejde bevidst med homologier som diskursive prototyper, når man skal skabe medrivende former og ad retorikfaglig vej designe uventede løsninger på komplekse problemstillinger. Til illustration præsenteres to forskellige cases, der har bækkenbundstræning som fælles tema. Det gælder dels “Partiet Stram Kus”, der som et humoristisk, aktivistisk tiltag søgte at imødegå fremmedfjendtlig retorik fra partiet Stram Kurs under valgkampen i Danmark i 2019 med koordinerede knibeøvelser, dels en aktuel samskabelsesproces mellem designere og mødregrupper om udfindelse af retoriske homologier, der konkret skal motivere kvinder til at lave knibeøvelser i forbindelse med graviditet. Den formbevidste ideudvikling i de to kontekster analyseres for at belyse, hvordan retorisk homologisk tænkning kan understøtte både den kreative udvikling og kritiske evaluering af medrivende former, før de sættes i cirkulation som overraskende forslag til løsninger på små og store problemer i samfundet

Läs mer…

Att göra många till en – om populismens logik

Postades den8 december, 20202 januari, 2023FörfattareTheodor Lalér & Martin Sundby

Den här artikeln introducerar Ernesto Laclaus teori om populism för den skan-dinaviska retorikforskningen i syfte att adressera en beﬁntlig brist på begrepps liga resurser för att analysera populistiska artikulationer. Laclaus teori om populism syftar till att förklara de retoriska processer inneboende i varje politisk kamp såväl som att förstå konﬂiktdimensionen som konstitutiv för demokratisk politik som sådan. Detta perspektiv på populism är relevant för retorikforskare intresserade av politisk retorik i allmänhet eftersom den popu-listiska logiken – att göra många till en – genomkorsar själva essensen av det politiska. Därmed kan Laclaus perspektiv användas för att analysera en myriad av politiska fenomen och praktiker, inte enbart de som antas beﬁnna sig i poli-tikens ytterkanter. Artikeln består av tre delar. För det första, en litteratur -genomgång av populismstudier, för det andra en presentation av Laclaus populismteori och, för det tredje, en exempelanalys som illustrerar använd-ningen av teorins begrepp

Läs mer…

Orla Lehmanns Casinotale 1848

Postades den8 december, 20208 december, 2020FörfattareMarie Lund

Overgangen fra enevælde til demokrati foregik fredeligt i Danmark – det er i hvert fald den almindelige forståelse. Men historieforskning har godt-gjort, at denne fortælling er en myte. Opmærksomheden bør i stedet ret-tes mod en tale, som blev holdt af den liberale politiker Orla Lehmann. I denne tale udlægger Lehmann de seneste efterretninger om de politiske beslutninger i den slesvigske stænderforsamling og advarer om, at slesvig-holstenernes oprør kan føre til det danske riges opløsning. Det gør Lehmann på en måde, der skal opildne til hurtig handling, men han gør det uden belæg og mod bedre vidende. Artiklen diskuterer og vurderer på baggrund af en retorisk nærlæsning af argumentation og insinuationer i Orla Lehmanns Casinotale, om det danske demokrati er grundlagt på et retorisk bedrag

Läs mer…

Antimilitaristisk retorik og metaforisk transcendens

Postades den8 december, 20208 december, 2020FörfattareHanne Roer

Viggo Hørup og Carsten Jensens kritik af dansk krigspolitik
Artiklen belyser dansk antimilitaristisk retorik med eksempler fra journalist og politiker Viggo Hørup og forfatteren Carsten Jensen. Hørup kæmpede i slutningen af 1800-tallet mod en militaristisk politik der var grundlaget for Estrup-regeringens konstante indskrænkninger af den demokratiske forfatning fra 1848 (hvorved kong Christian IX ﬁk fornyet magt). Jensen har i ﬂere årtier kritiseret dansk kulturliv, fremmedfjendskhed og, siden 2003, dansk deltagelse i krigene i Afghanistan og Irak. Både Hørup og Jensen er eksempler på dissident-retorik, retorik der søger at nedbryde stivnede modsætningspar og afsløre manipulerende argumentation. Robert Ivies teori om dissident-strategier og metaforiske taktikker anven-des i analysen af Hørup og Jensens metafortunge retorik, der trods mere end 100 års tidlig afstand minder slående om hinanden. Det skyldes at de begge søger at nedbryde og ombryde en dikotomisk argumentation i en re-approprierende bevægelse. Hvor kritikernes modsvar på militaristiske strategier minder ganske meget om hinanden, har krigen fuldstændig ændret karakter; dette kommer til udtryk i Jensens roman Den første sten fra 2015

Läs mer…

Retorisk konstituering af en sag. Den græske tradition

Postades den8 december, 20201 september, 2021FörfattareCarsten Madsen

Denne artikel forfølger Maurice Charlands antagelse om, at modellen for konstitutiv retorik kan spores tilbage til sofisterne. Gennem en fremstilling af de væsentligste begrebslige og ontologiske sammenhænge mellem logos, tale, og eris, strid, er hensigten at vise, hvordan talen om fred og konflikt er underordnet en definition af retorik som den kunst at konstituere en sag. Artiklen henviser til Hesiod, Heraklit, Protagoras, Gorgias og Aristoteles og søger gennem inddragelse af Heidegger, Gadamer og Grassi at løsne retorik fra den almindelige forståelse, at den skulle være rettet mod en sag som noget på forhånd givet. Det er på den baggrund målet at uddybe Charlands redegørelse for den konstitutive retoriks konstruktion af et “folk” som en historisk bestemt identitet ved at klargøre, hvordan en konstitueret sag beror på tilsløringen af en forudgående konstituerende strid, og kort vise, at en retorik om “folkets sag” blot er et særtilfælde af konstitutiv retorik

Läs mer…

Hovets sofister: Diplomati, retorik och representationens problem

Postades den8 december, 20202 januari, 2023FörfattareAlexander Stagnell

Retoriken och diplomatin delar något vi kan kalla representationens problem och som springer ur svårigheterna att någonsin på ett korrekt sätt representera någonting. Föreliggande artikel tar sig an detta gemensamma problem genom att undersöka de olika lösningar som erbjudits genom historien, något som tar oss från Platons och Aristoteles kritik av sofisterna, via Demosthenes och Aeschines ansträngningar att mäkla fred med Filip den II av Makedonien, till Rousseau, Kant och det samtida studiet av diplomatisk retorik. I Kants idé om den eviga freden och Perlmans begrepp om det universella auditoriet finner vi också något som framstår som modernitetens svar på detta antika problem, accepterandet av vad vi med Hegel skulle kunna kalla språkets och fredens dåliga oändlighet. Slut ligen diskuterar artikeln Lacans förståelse av diplomaten som representant och de möjligheter som erbjuds att undkomma den oändliga dialektiken mellan försöket och dess misslyckande

Läs mer…

Hållbarhetsretorik och hållbar retorik

Postades den25 juni, 202025 juni, 2020FörfattareMaria Wolrath Söderberg

Nu växer forskningsfältet environmental humanities. Mänsklighetens stora utmaningar när det gäller miljön kan inte lösas enbart med naturvetenskap och teknik. Humanistiska och kommunikativa perspektiv har visat sig fruktbara för förståelsen av varför människor väljer som de gör och vilka förutsättningar som krävs för förändring. Förvånansvärt lite retorikforskning handlar dock om hållbarhetsfrågor trots att retoriska begreppsapparater och synsätt har potential att ge viktiga bidrag. Den här översiktsartikeln handlar om vad fältet hållbarhetsretorik skulle kunna vara och bidra med. Den sammanfattar fältets historik, kartlägger forskningsfronten och lyfter fram tre exempel på särskilt intressanta teman. Dessutom diskuterar den ett förhållningssätt till relationen mellan forskning, utbildning och medborgarskap.

Läs mer…

Velgernes reaksjoner på retorikk i TV-debatter

Postades den17 mars, 202030 december, 2020FörfattareEirik Vatnøy, Jens E. Kjeldsen & Ida V. Andersen

Partilederdebatter spiller en viktig rolle i å engasjere og informere velgerne i forkant av valg. Selv om eksisterende forskning gir en forståelse av de retoriske mekanismer som er i spill i debattsituasjoner, vet vi lite om hvordan seerne reagerer på forskjellige retoriske uttrykk og interaksjonelle og sjangerbestemte forhold som påvirker dem. Denne studien bøter på mangelen ved å gi en empirisk fundert forståelse av hvordan debatter oppleves av seerne. Artikkelen presenterer en retorisk resepsjonsstudie av 55 TV-seere som fulgte den avsluttende partilederdebatten på NRK i Stortings-valget 2017. Studien viser at publikum engasjeres av velformulerte og tydelig strukturerte innlegg. Motsatt faller respondentene av når det oppstår kamp om ordet og resonnementer fragmenteres. Oppmerksomheten flyttes da mot politikernes fremtoning, programformatet og debattledelsen. Funnene demonstrerer slik verdien av å kombinere kvalitative undersøkelser av publikums reaksjoner med retorisk nærlesning i kritisk retorisk debattforskning

Läs mer…

Skammens retorik i indvandringsdebatten

Postades den4 december, 201919 april, 2021FörfattareJens E. Kjeldsen

Udtryk for skam er blevet fremtrædende i det offentlige rum. Det gælder særligt i udlændingedebatter, hvor borgere giver udtryk for at de skammer sig over hvordan nationen behandler indvandrere og flygtninge eller anklager andre for at de burde skamme sig over denne behandling. Artiklen undersøger retorisk brug af skamappeller samt gensvar og modangreb på sådanne appeller i en måneds dansk pressedækning. Studiet etablerer fire former for retorisk skam og tre former for gensvar. De fire former for retorisk skam er: følt individuel skam, påført individuel skam, samt følt kollektiv skam og påført kollektiv skam. De tre former for gensvar er: henvise sagligt til faktuelle omstændigheder, modangreb på tone og debatstil, samt populistisk anklage om elite-adfærd. Analysen peger på at retorisk brug af skam i offentlig debat hverken er effektiv eller bidrager til en god debat i deliberativ forstand. Studiet antyder også at brugen af skam som retorisk performativt sprogspil over tid kan bidrage til en retorisk bearbejdning som former rammerne for politiske holdninger og handlinger

Läs mer…

Den fantastiske retorik

Postades den16 oktober, 201919 april, 2021FörfattareHanne Roer

Artiklen præsenterer et næsten glemt værk af den italienske jesuit og retorikprofessor Giovambattista Noghera (1719-1784): Della moderna eloquenza sacra e del moderno stile profano, e sacro, ragionamenti di Giovambattista Noghera della Compagnia di Gesù (Venezia: Stamperia Remondini 1753). Noghera skrev en lang række værker der udkom samlet i 18 bind efter hans død. Hans værk om kristen retorik og veltalenhed der er henvendt til hans studerende i Milano og Wien, er et livligt forsøg på at opdatere denne særlige tradition for kristen retorik. Noghera udvider kanon af tekster til imitation med moderne litteratur, filosofi og naturvidenskab, og han forsvarer retorikkens betydning for menneskelig erkendelse og kommunikation ved at insistere på fantasiens afgørende rolle. Han nævner aldrig Giambattista Vico (1668-1744), selvom han argumenterer på tilsvarende vis for retorikkens betydning for uddannelse og opdragelse til medborgerskab. Men mens Noghera står solidt plantet på den klassiske retoriks fundament, udvikler Vico den til en original kultur- og historieteori i Den nye Videnskab

Läs mer…

Den populistiske retoriks potentiale

Postades den1 augusti, 201919 april, 2021FörfattareGry Inger Reiter

Populistiske bevægelser har succes i Vesten, mens etablerede partier og institutioner som menneskerettighedskonventioner, frihandelsaftaler, EU og NATO bliver dyrket som folkelige fjendebilleder. Men hvad er populisme, og hvad kendetegner populistisk retorik? Gennem en læsning af Donald Trumps valgkampagne og de samtidige reaktioner på den udvikler denne artikel en topik over den populistiske retoriks kendetegn, herunder den populistiske retoriks særlige potentiale for at skabe uforudsigelig retorisk agency

Läs mer…