sedan 1997
Truslen som genre og voldshandling. Hvis vi vil forstå menneskelig interaktion – og dermed måske også vores samfund – bedre, så er vi nødt til også at prøve at forstå de dele af kommunikativ og retorisk praksis, som fungerer destabiliserende eller destruktivt i et samfund. Således undersøger projektet Truslers sprog og genre, som er støttet af Carlsbergfondet, truslers sproglige udformning og funktion. Läs mer…
Med sine 48 år i stolen er Dronning Margrethe en af landets længst regerende monarker. I den periode har hun forfinet sine evner som orator, og vi har som befolkning lært at holde ørerne stive, når hun taler. På blot én måned har Dronningen talt til den danske befolkning hele to gange. Men hvad er det, der får os til at lytte til Dronningen, når hun taler? Läs mer…
Shitstorms er blevet en del af hverdagens mediebillede, hvor den ene digitale storm afløser den anden. I 2014 var shitstorms så meget på danskernes læber, at ordet kom på Dansk Sprognævns liste over særligt fremtrædende ord og udtryk fra året. Flyselskabet SAS, Jensens Bøfhus, Sportsmaster, Just-Eat og Michael Rasmussen er blot nogle af de virksomheder og offentlige personer, der har mærket shitstormens rasen de senere år – storme, der ofte har deres arnested på sociale medier med Facebook som tropsfører. Men hvordan kommer man så bedst ud af en shitstorm, når kritikken rammer? Läs mer…
Mette Frederiksens undskyldningstale til Godhavnsdrengene den 13. august 2019 har fået diskussionen om, hvorvidt en stat kan undskylde for fortidens hændelser, til at blusse op igen. Talen er dog i alt overvejende grad blevet vel modtaget i offentligheden og ikke mindst af Godhavnsdrengene selv. Talen rejser således spørgsmålet om, hvorfor den var så vellykket. Vi argumenterer for, at det skyldes, at talen både i et undskyldningsfagligt og retorisk perspektiv er virkningsfuld Läs mer…
I september 2015 skyllede middelhavets bølger en død tre år gammel dreng op på en strand ved Bodrum i Tyrkiet. Den lille Alan Kurdi havde sammen med sin familie forladt Syrien og flygtet til Tyrkiet. Tidlig om morgenen den 2. september gik familien og andre flygtninge ombord på en gummibåd for at komme til Grækenland. Båden var lavet til maksimum at rumme otte personer. De var 16. Efter kun fem minutters transport kæntrede båden. Alans far var den eneste i familien som overlevede Läs mer…
Må man ikke tale om alvorlige emner fordi man lyder ung? Eller er det dét at det er kvinder, der er problemet? Mørkeland er flere steder blevet nedgjort for at være køkkenbordssnak med værter der fniser og koketterer med egen uvidenhed. Alligevel har Mørkeland en imponerende stor lytterskare på det boomende podcastmarked der lige nu tæller mere end 2500 dansksprogede podcasts Läs mer…
På Mattias Tesfayes (S) Facebook-side får udsatte stemmer taletid og viral rækkevidde. Almindelige mennesker får en retorisk handlemulighed og tildeles stor etos gennem Tesfayes etablerede rolle, men han nyder også godt af danskernes autenticitet og virker jordnær og lyttende. I denne kommunikationsform findes et demokratisk potentiale Läs mer…
Hvis du spørger Zetlands chefredaktør, Lea Korsgaard, finder du ikke meningen med tilværelsen ved at grave i din egen navle. Tværtimod. For hende handler det om at være opmærksom, række ud til verden og byde dig selv til. RetorikMagasinet har været en tur forbi Zetlands lokaler beliggende i Københavns nordvestkvarter for at møde avisens chefredaktør til en samtale om hvordan man finder meningen med at være til. Läs mer…
Masseskyderier er et tiltagende problem i USA. Siden massakren Sandy Hook i december 2012 har der ifølge Vox og Gun Violence Archive været 1.847 masseskyderier med minimum fire sårede eller døde. Det svarer til 26 om måneden. Efter tragedier er det kutyme at præsidenten adresserer nationen i en tale der roser og giver hyldest til dem der er døde: en eulogi. Situationen kalder på et præsidentielt fitting response. Trumps krisehåndtering efter masseskyderiet den 14. februar er ikke et eksempel til efterfølgelse. Det er det ikke, fordi præsidenten gør sine modtagere til modstandere Läs mer…
Tom tale. Lefleri. Kunsten at besnakke. Retorikken er altid blevet anklaget for at være opportunistisk, uvederhæftig, manipulerende. Og med god grund.
Vi har alle erfaring med irritation over politikeres og lederes snakken udenom og åndsforladte gentagelser af klichéer. Følelsen af at blive besnakket til at købe eller gøre noget man bagefter ikke er stolt af, er nok også velkendt. Og værre: Historien er fuld af eksempler på destruktive politiske beslutninger baseret på retorik af værste skuffe. Tænk krige. Tænk Brexit. Tænk Trump. Retorik er med hver gang det går galt, så hvad er dens eksistensberettigelse? Läs mer…
… Hvis vi ønsker det skal være sandt.
Hvad giver identitet i den digitale tidsalder, og hvilken identitet kan man få i de digitale billeder? Digitale billeder er nemlig ikke blot værktøj til at skabe bedre virtuelle gengivelser; de er et symptom på et brud i det at være noget. Alt er muligt. De peger på et problem og er samtidig udtryk for en løsning. Vi er ikke blot én identitet, vi har mulighed for at afprøve mange flere. De digitale billeders mutationer viser vejen. Läs mer…
Puster man støvet af ældgamle glemmebøger, kan man finde spændende ting, og går man på opdagelse i retorikkens dunkle hjørner og aflåste værelser, vil man opdage at det spøger med glemte eksistenser. En af dem som er blevet forvist til en tvivlsom tilværelse på den retoriske skyggeside, er Aspasia. Aspasia er en antik skikkelse som for mange er gået i den retoriske glemmebog selv om meget tyder på at hun ikke bare var den første kvindelige retoriker, men også en meget beundret underviser i talens kunst. Läs mer…