Disciplinen retorik rummer to indbyrdes uforenelige holdninger til sprog: erkendelse og teknik. Er den første type retorik indgået som frugtbart element i nutidens sprog- og litteraturforskning, er den anden type endnu næppe blevet reciperet i sin egenart. Artiklen argumenterer for at denne asymmetri er betinget af sprogteoretiske faktorer og bringer fire eksempler på vanskelighederne ved at forstå en rent teknisk funderet retorik. Afslutningsvis forsøger artiklen at skitsere rammerne for en sprogopfattelse som indfrir den tekniske retoriks erkendelsesskepsis