7 genveje til overblik og struktur på nettet

praktiskside_logo

Når du skriver tekster til nettet, skriver du til en travl og utålmodig bruger der ’læser’ med musen i hånden. Klik, klik, klik… På jagt efter relevant information om et bestemt emne, løsningen på et bestemt problem eller svaret på et bestemt spørgsmål. Klik, klik, klik… Brugeren stiller høje krav om fremdrift og overblik som du ved at følge syv genveje kan tilrettelægge din webtekst efter.

7 genveje til overblik og struktur på nettet

Skær din webtekst ind til benet

Nanna Friis

 

Som netskribent skal du gøre alt hvad du kan, for at strukturere din tekst så den er nem at gå til. En webside skal ved første øjekast være overskuelig og læsbar. Man skal kunne se om man er havnet det rigtige sted – uden at kæmpe sig gennem for meget tekst.

De 7 genveje til overskuelige og læsbare tekster

  • Overskrifter
  • Resuméer
  • Blokke med luft imellem og kun
  • én idé pr. blok
  • Underoverskrifter
  • Punktopstillinger
  • Fremhævninger
  • Links.

Overskrifter skal sige det hele

Overskifter er nærmest det vigtigste stykke indhold på dit website. Dårlige overskrifter vildleder og frustrerer din bruger. Gode overskrifter giver overblik og danner grundlag for om din bruger vælger at investere tid i din tekst.

På nettet skal en overskrift blandt andet

  • Skabe de rette forventninger  til indholdet (er det her virkelig værd at give mig i kast med?)
  • hellere være klar end kæk (på nettet er betydningsbærende bedst)
  • kunne stå alene (overskrifter optræder ofte uden for kontekst – fx i søgeresultater)
  • helst indeholde nøgleord fra teksten (brugeren læser ofte kun de første par ord).

Ud fra et enkelt kig skal man vide hvad teksten handler om. Derfor er klarhed vigtigt. Overskrifter er ikke det samme som menupunkter som skal være korte fordi der er begrænset plads. Selv om det er blevet et mantra at alt på nettet skal være kort, gælder det omvendte faktisk for overskrifter. De må nemlig gerne være lidt længere. Gerne fire til seks ord. Nogle gange mere.

Sådan gør du: Lad dig inspirere af avisoverskrifter på nettet. De har stor informationsværdi på begrænset plads. Hvad er hovedpointen i din tekst? Brug den som overskrift. Skriv aktivt og mundret. Giv som minimum svar på hvem, hvad, hvor. Som her i disse overskrifter:

  • Svensk rektor raser over dansk studiegebyr
  • Danske Nordkorea-venner mindes Kim Jong-il
  • Irans flådechef er parat til Golf-lukning
  • Hver femte unge gør skade på sig selv
  • Hindbærimportør: Der er altid smittefare
  • Obamas popularitet stiger omsider igen

Tip! Brug ikke store bogstaver eller centeret tekst i overskrifter. Heller ikke selv om du synes det ser smart ud. Begge dele er svært at læse på en skærm.

Resuméer

friis4Når du har længere tekster eller artikler, er det en fantastisk service at give læseren et resumé øverst på siden hvor du opsummerer og giver overblik på et par linjer. Vi ved at 95 % af web-brugere læser hele eller dele af resumeet hvis der er et – og at det ofte er det eneste de læser på siden.

Sådan gør du: Kig din færdige tekst igennem. Saml op og konkluder – og skriv så resuméet ud fra det. Fremhæv det som læseren får ud af at læse din tekst. Altså ’outcome’, som man siger på godt dansk. Se et eksempel på et resumé her ved siden af..

Du behøver ikke resuméer på meget korte sider som for eksempel kun består af punktopstillinger og links. Og husk: Resuméer må aldrig være menu- eller navigationsforklaringer. Forfald ikke til komplet meningsløse resuméer som ’Her på denne side kan du læse mere om os’ eller ’Du kan finde ledige stillinger ved at kikke i menuen til venstre’.

friis1Blokke

Selve din tekst skal du inddele i blokke med luft (to linjeskift) imellem. Brug ikke indryk til at markere et nyt afsnit på en skærmside. Det hører trykte tekster til. Hold dig til ét emne i hver blok. Det er nemmere at læse, nemmere at orientere sig i, og din bruger kan så let som ingenting hoppe frem og tilbage i teksten. Én stor tekstblok er vanskelig, trættende og urimelig tung at læse på skærmen – og de fleste giver op. Se bare her:

Underoverskrifter

For hver blok laver du en god og meningsfuld underoverskrift. Jo flere, jo bedre. Når du kun har ét emne i hver blok, er det også nemmere at finde en overskrift – og nemmere for din læser at orientere sig lynhurtigt.

Sådan gør du: Hvis du har svært ved at finde en overskrift til et afsnit, er det ofte indholdet i afsnittet den er gal med. Måske står der ikke rigtig noget, måske står der alt for meget – eller det er for uklart. Prøv at skrive om, for eksempel ved at dele det endnu mere op i bidder.

Tip! Hvis du kan regne ud hvad indholdet og pointen er i teksten ved kun at læse underoverskrifterne, har du gjort det rigtig godt.

Punktopstillinger

Punktopstillinger fungerer godt på nettet, fordi de gør dit indhold nemt at skanne med øjnene og let at gå til. Det er ’grab ’n go’, som amerikanerne siger. Men husk: Indholdet i punkterne skal være i samme kategori og have nogenlunde samme vægt.

friis2Et før og nu-eksempel: Prøv at se forskellen på de to tekster herover. I det første eksempel mangler vi overblik og sortering af informationerne. Det får vi med et enkelt blik når vi splitter teksten op i punkter. Og som ekstra bonus bliver teksten halvt så lang.

Friis3Tip! Brug samme sætningsstruktur for hvert punkt (gerne bydeform som i eksemplet). Brug tal i punktopstillinger hvis du beskriver trin i en proces eller en instruktion. Tal i parentes (1) er mest læsbart.

Fremhævninger

Nøgleord fremhævet med fed er også med til at gøre teksten ’skanbar’. Brugeren får et glimt af indholdet – uden at skulle læse. I eksemplet med lufthavnstog fremhævede jeg de tre muligheder for transport med fed.

Tip! Du må ikke fremhæve nøgleord med (sjove) farver eller understregning. Det er en konvention på nettet at farvet tekst og understreget tekst er = links. Ved at bryde denne konvention forvirrer og irriterer du din bruger unødigt.

Links

Links er nettets byggesten. Ingen web uden links. Alligevel er der mange sider hvor der ikke er så meget som et eneste link. Som grundregel må du ikke have ’døde sider’, altså sider hvor der ikke er mulighed for en eller anden form for handling.

Tænk altid på: Hvor er det relevant for min bruger at gå hen herfra? Hvordan kan jeg hjælpe videre? Hvad er min brugers næste logiske skridt? Link på kryds og tværs af dit site. Men også gerne ud af dit site. Eksterne links øger din troværdighed fordi det signalerer overskud at du ikke er bange for at linke væk fra dit site. Husk at advare om at man ryger over på et andet site (ligesom jeg har gjort i eksemplet med TGV).

En af de ting der irriterer web-læsere allermest, er nemlig misvisende links. For eksempel links der ikke holder hvad de lover; links der ikke virker, eller links der åbner i en tung pdf. Uden nogen form for advarsel.

Sådan gør du: Skriv meningsfulde link-tekster. Beskriv hvor linket leder hen. Skriv aldrig ’Klik her’ eller ’læs mere’. De tider er forbi. Alle ved at man skal klikke på et link. Vær præcis så der ikke er tvivl om hvor man kommer hen når man klikker.

Ikke:
Klik her for at læse om vores åbningstider, filialer og erhvervscentre.

Men:
Se vores åbningstider, filialer og erhvervscentre.

Tip! Hvis du kniber øjnene sammen mens du kigger på din webside – og du tydeligt kan se hvad der er links, og hvad der ikke er, har du gjort livet meget nemmere for din bruger.   R

 

Bibliografisk

Forfatter: Nanna Friis. Cand. mag. og selvstændig kommunikationsrådgiver; web-konsulent, -skribent og -underviser i Friis Kommunikation.

RetorikMagasinet 83 (2012), side 11-13.

rm83

Author profile

Skriv et svar