Anti-asocialt fællesskab

Du går rundt inde ved DGI-byen i København da sære skabninger pludselig myldrer frem: Pikachu står på hjørnet som om Pokémon Go-spillet havde materialiseret sig fysisk. En flok kommer gående med langt hår i alle regnbuens farver opsat i vilde frisurer og med korte strutskørter på. Du springer til side for en pige i stramtsiddende tøj og med vældige vinger på ryggen. Hun har følgeskab af kulørte ninjaer. Du er ikke uforvarende havnet i en parallel virkelighed. I stedet er du landet i besøgsstrømmen til J-Popcon, en begivenhed hvor unge mennesker mødes om deres store interesse: cosplay.

Anti-asocialt fællesskab

Marie Højlund Roesgaard

Ordet cosplay er en sammentrækning af de engelske costume og play (kosupure på japansk). Det blev konstrueret af spildesigneren Nobuyuki Takahashi i 1984 til at beskrive de udklædte Star Trek-fans han stødte på ved Los Angeles Science Fiction Worldcon samme år.

Mens det at klæde sig ud har en lang historie i Danmark og andre steder både i form af karneval og historiske opførelser såsom  vikingespil, så har cosplay alligevel bidt sig fast som term. Det beskriver nemlig noget der ikke er helt som det vi laver i forvejen.

Cosplay er nært forbundet med Japan og japansk popkultur. Inspirationen har vi oplevet før, også længe inden Pikachu invaderede gaderne. Fra slutningen af 1800-tallet taler vi om japonisme i vestlig kunst der blev påvirket stilistisk og teknisk af den japanske kunst, og den måde den japanske popkultur bruges på i dag, kan siges at have fællestræk med japonismen. Der er tale om at vi både importerer direkte fra Japan, og at vi lader os inspirere. De karakterer, der optræder i cosplay, er overvejende fra japanske popkulturelle produkter, og cosplayere er også ofte meget optaget af andre sider af Japan og japansk kultur.

Fra fankultur til bonede gulve

Annonce

Cosplay som en fan- og performancebaseret bevægelse spores af nogle tilbage til Mari Kotani der i dag er litteraturkritiker med speciale i fantasy og sci-fi, og som i 1978 lavede parodiske performancer forklædt som karakterer fra de japanske tegneserie og -filmuniverser, manga og anime. Siden har bevægelsen taget fart, ikke blot i Japan, men over hele verden. Det japanske udenrigsministerium har tilmed anerkendt cosplay som en del af sit kulturdiplomati og arrangerer cosplay summits hvor deltagere fra hele verden inviteres til Japan for at konkurrere om de flotteste kostumer og bedste optræden. I skrivende stund findes der i Danmark to årligt tilbagevendende cosplay conventions, altså messer med over 500 deltagere, og et utal af mindre begivenheder hvor cosplay er en del af arrangementet. Selv én af vores mest hæderkronede kulturinstitutioner, Nationalmuseet, har siden 2014 haft en permanent udstilling om cosplay som vidner om at fænomenet i den grad har bidt sig fast i Danmark.

Helt derinde hvor man bliver ét

Som fan, der cosplayer en karakter, kan man så at sige appro- priere karakteren og transformere den, performe den og virkeliggøre en eksisterende historie i tæt forbindelse med sin egen identitet. Idealet er at komme så tæt på den oprindelige karakter som muligt, så man kan performe den overbevisende for andre når man går på scenen. Det er ikke usædvanligt at deltagere i løbet af “con’en”, som de kærligt kalder deres messer, nu og da trækker på deres karakterers talemåder, gestik eller karaktertræk når de interagerer. For at dette skal kunne afkodes korrekt af andre, er en fælles vidensbase nødvendig hvilket betyder at fælles kendskab til historier og karakterer er essentielt.

Når man er blevet i stand til at performe karakteren korrekt, kan man lade karakteren, nu legemliggjort i egen krop, opleve eller gøre ting der ikke findes i den oprindelige historie, men som den der nu er ‘blevet til’ karakteren, kan mærke er den rigtige måde for karakteren at reagere på. På denne måde udvikles karakteren samtidig med at cosplayeren udforsker og udfolder sin egen identitet med karakteren som medium. Derfor kan vi for eksempel se Pikachu i en dansk inkarnation hvor leverpostej og røde pølser kan være livretterne. Det er dog vigtigt at huske at denne performance for cosplayeren er tiltænkt conventions, til scenen, video- eller fotooptagelser og ikke vil blive udført i det daglige liv eller tilfældige steder på gaden.

Det koster både tid, flid og penge at være cosplayer. For nogle få kan der være enkelte præmier i at vinde konkurrencer, men for de fleste skal gevinsten findes andre steder, eksempelvis i det faktum at cosplay er en udfordrende hobby hvor kostumet skal ligne forlægget så meget som muligt. Det er selvsagt ikke let at skabe et tredimensionelt kostume ud af et tegnet eller animeret forlæg der ofte trodser fysiske love.

Fællesskab før flugt 

Man kunne umiddelbart få den tanke at denne trang til at påtage sig en anden identitet hænger sammen med usikkerhed eller virkelighedsflugt. Men når man sammen arbejder på kostumer og karakterer, er det en tæt proces hvor man blotter sig for hinanden og kommunikerer meget direkte om hvad der virker, hvad der er rigtigt, og hvad der ikke er i forhold til performance, karakterens natur og håndværket i fremstillingen af kostumet. Der er så at sige afregning ved kasse et; du kan ikke gemme dig for dem du cosplayer med. Når en cosplayer klæder sig ud, handler det om samværet med andre, men også om at blive set og forhåbentlig rost for sit resultat.

For mange cosplayere er det vigtigste de nære venskaber de opbygger med ligesindede landet over – i nogle tilfælde verden over internationale conventions eller online. De optræder sammen, de syr sammen og deler tips, de tager til fotosessioner og ser anime sammen. Cosplayere er ikke sociale analfabeter der gemmer sig bag fiktive karakterer. De er kreative og sociale individer der lader sig inspirere af japansk popkultur, og deres kostumer og performance viser deres værdsættelse af en karakter eller et narrativ samtidig med at de også udtrykker sig som individer over for resten af gruppen. Det er en omstændighed der er værd at huske på, næste gang du løber på skabninger som Pikachu. Der er nemlig snarere tale om en eksponent for et socialt og kreativt fællesskab end en enspænder i forklædning.

R

Læs mere
Jason Bainbridge & Craig Norris: “Posthuman Drag: Understanding Cosplay as Social Networking in a Material Culture” i Intersections: Gender and Sexuality in Asia and the Pacific, nr. 32, 2013.

Nicolle Lamerichs: “Stranger than Fiction: Fan Identity in Cosplay” i Transformative Works and Cultures, nr. 7, 2011.
www.natmus.dk/historisk-viden/temaer/cosplay

http://natmus.dk/historisk-viden/temaer/cosplay/

Bibliografisk

Af Marie Højlund Roesgaard, lektor i japanstudier ved Københavns Universitet.

RetorikMagasinet 103 (2017), s 32-33.

Skriv et svar