Greenwashing och grön marknadsföring

“Greenwashing” har blivit ett modeord; ett uttryck med uppenbara retoriska effekter, vilket man kan slänga ur sig för att racka ned på den man därmed gör till motståndare. Men vad kännetecknar greenwashing som retorik? Vi ser på de sju gröna synderna – och hur de kan användas konstruktivt, till gröna omställningens fördel. Läs mer…

CfP: Sociale bevægelser og aktivisme i Norden

Vi er interesserede i forskning, som analyserer både historiske og samtidige nordiske sociale bevægelser og deres partikulære retoriske strategier; som bidrager til metodeudvikling for retoriske studier af sociale bevægelser og aktivisme; eller som skaber større forståelse for hvordan sociale bevægelser har påvirket centrale samfundsdebatter, den folkelige opinion og komplekse politiske kontekster Läs mer…

En medieprovokatør bliver til: Personakonstruktioner og -transformationer i Eva Selsings retorik

Med begrebet medieprovokatør, en personificering af Olivier Driessens’ begreb medieprovokation, peger vi på debattører, der i kraft af provo­kerende retorik og cirkulation på sociale medier opnår en prominent taleposition i traditionelle, journalistiske massemedier. I en nærlæsning af tre udvalgte tekster af Eva Selsing, som vi opfatter som en paradigmatisk case, viser vi, hvordan Selsing konstruerer og transformerer sin provo­kerende persona på tværs af journalistiske genrer og dermed etablerer sig som medieprovokatør i et hybridt mediesystem. På den baggrund disku­terer vi, hvordan provokerende stil kan fungere som en katalysator for retorisk handlekraft for medieprovokatører, de medier, de arbejder for, og potentielt den bredere offentlighed. Offentlighedens handlekraft er dog, som vi ser det, afhængig af, at publicistiske medier ikke blot tilbyder medieprovokatører en platform og bestyrker provokatørernes selv­iscenesættelse; publicistiske massemedier må også tage ansvar for og ­spille en aktiv rolle som kuratorer af den debat, der opstår i kølvandet på medie­provokatørernes retorik

Denne artikel er premium-materiale. Få tilgang til retorisk kundskab: Digital adgang – 1 månad, Digital adgang – Ett halvt år, Digital adgang – Ett år, Digital adgang – Ett dygn or Retorikforlagets venner. Allerede tilgang? log ind her

Läs mer…

‘How dare you!’ – anklager og mot-anklager på Facebook knyttet til Greta Thunbergs FN-tale 23. ­september 2019

I dette bidraget analyserer vi anklager på offentlige Facebook-sider i Danmark, Norge og Sverige i tilknytning til Greta Thunbergs tale i FN 23. september 2019. Disse anklagene er av tre typer: 1. anklager som forsterker og gjentar Thunbergs anklage i FN-talen, 2. anklager mot Thunberg og hennes støttespillere, 3. anklager mot dem som hetser Thunberg og hennes tilhengere på nettet. Ingen av anklagene er imidlertid det første trekk i en apologetisk diskurs. Vi argumenterer for at de retoriske funksjonene til slike anklager har to sentrale kjennetegn: 1. de tildeler ansvar til den som anklages gjennom å uttrykke en reaktiv holdning til ham eller henne, 2. anklagene uttrykker en vurdering av at den anklagede har gjort noe klanderverdig. Vi analyserer Facebook-anklagene knyttet talen til Thunberg i dette perspektivet, og karakteriserer de ulike retoriske funksjonene til de tre typene av anklager i materialet

Denne artikel er premium-materiale. Få tilgang til retorisk kundskab: Digital adgang – 1 månad, Digital adgang – Ett halvt år, Digital adgang – Ett år, Digital adgang – Ett dygn or Retorikforlagets venner. Allerede tilgang? log ind her

Läs mer…

Karaktermord, angreb og selvanklager omkring Karl Ove Knausgårds Min kamp

I denne artikel studeres effekten af den flertydige anklageretorik i og omkring Karl Ove Knausgårds Min kamp 1-6 (2009-11). Romanseriens portrætter af en række navngivne personer og familiemedlemmer vakte en heftig debat om forholdet mellem kunstnerisk frihed og æreskrænkelse, om ansvar, skyld og skam, og igangsatte forhandlinger af kollektive normer og værdier i forbindelse med vidnesbyrd i selvbiografiske romaner. Med en analyse af de retoriske strategier bag familiens anklageskrifter ved udgivelsen, belyses indledningsvis de etiske dilemmaer anklagerne var med til at rejse i den offentlige debat. Dernæst studeres anklagerne i romanserien selv, og artiklen viser, hvorledes der er behov for at med­tænke, hvor forskelligt anklager optræder i og uden for romanens rum, idet den selvbiografiske romangenre etablerer en tvetydig udsigelse, som ikke genfindes i mediernes dækning

Denne artikel er premium-materiale. Få tilgang til retorisk kundskab: Digital adgang – 1 månad, Digital adgang – Ett halvt år, Digital adgang – Ett år, Digital adgang – Ett dygn or Retorikforlagets venner. Allerede tilgang? log ind her

Läs mer…

Den anklagade tittaren. Strategiskt publiktilltal i satiriska anklagelser

Offentliga anklagelser leder ofta till kontrovers. Anklagelser har studerats utifrån hur de ger upphov till vissa typer av försvar, liksom hur en ­anklagande part kan övertyga om skuld och förstärka uppfattningen om anstötligheten i en handling. Vi undersöker ett satirprogram som ­anklagelse, med särskilt fokus på hur dess retoriska ­struktur strategiskt möjliggör vissa gensvar och motverkar andra. Vi visar hur ett inslag i nyhetssatirprogrammet Svenska nyheter konstruerade en komplex anklagelse mot det svenska friskolekösystemet, och mot karak­tären hos den utbildade medelklass som främst använder systemet. ­Inslagets konstruktion placerar den anklagade medelklassen som adresserad publik i tre ­olika subjektspositioner, och relationen dem emellan ­motiverar botgöring snarare än försvar. Analysen visar hur en växlande positionering av samma grupp som domare, offer och anklagad kan fylla särskilda funktioner i anklagelser som anger vägar till upprättelse och öppningar för försoning

Denne artikel er premium-materiale. Få tilgang til retorisk kundskab: Digital adgang – 1 månad, Digital adgang – Ett halvt år, Digital adgang – Ett år, Digital adgang – Ett dygn or Retorikforlagets venner. Allerede tilgang? log ind her

Läs mer…

Berørte kroppe: Forsinkede anklager, affekt og afmagt

Opsigtsvækkende anklager om krænkelser og overgreb, som ligger årtier ­tilbage i tiden, har med metoo-bevægelsen fyldt i den offentlige samtale. Gennem en læsning af et konkret eksempel fra 2018 reflekteres der i artiklen over, hvorfor mange af anklagerne først fremsættes længe efter det hændte. Afsættet for analysen er retsretorik i kombination med en affektteoretisk ­betoning af krop, affekt og følelsers betydning i offentlig retorik og for retorisk agency. Der peges på, hvordan det ikke er ligetil at fremsætte en anklage mod en foruretter, når krop og sind er stærkt berørt. Den forurettede kan, udover at mangle en igangværende samtale med en retorisk anledning og et kollektivt sprog, som faciliterer anklagen, befinde sig i en affektiv tilstand og forståelseskrise, hvor et narrativ om det hændte ikke lader sig konstruere

Denne artikel er premium-materiale. Få tilgang til retorisk kundskab: Digital adgang – 1 månad, Digital adgang – Ett halvt år, Digital adgang – Ett år, Digital adgang – Ett dygn or Retorikforlagets venner. Allerede tilgang? log ind her

Läs mer…