“Jeg er mange” – Malala og de 66 millioner piger

Det er svært ikke at være imponeret, grænsende til det ærefrygtige, af Malala Yousafzais livshistorie. Den dengang kun 15-årige pige blev i 2012 forsøgt myrdet af Taleban, men angrebet fik hende kun til at intensivere sin kamp for pigers ret til uddannelse, og i 2014 modtog hun Nobels Fredspris for sin indsats. Efterfølgende har mange prøvet at gøre sig til talerør for Malala og/eller at gøre hende til talerør for sig, men Malala står fast. Hun taler for de 66 millioner piger der i dag ikke har adgang til uddannelse, med det formål at give hver og en af dem en stemme der bliver hørt, og en skolegang der har kvalitet. Läs mer…

Når kultur sættes til debat

Når kultur sættes til debat – argumenter for et diskursivt kulturperspektiv i retorisk kritik
At der er en forbindelse mellem retorik og kultur er ingen opsigtsvækkende påstand. Men hvordan kan denne forbindelse beskrives, og hvordan kan retorisk kritik bidrage til kulturstudier? Det er denne artikels hovedspørgsmål. Artiklen tager udgangspunkt i Barbara Johnstones tre perspektiver på forholdet mellem retorik og kultur: det tværkulturelle, det interkulturelle, og det multikulturelle, og argumenterer dernæst for væsent­ligheden af at supplere med et fjerde, nemlig Gerd Baumanns diskursive perspektiv. Perspektiverne grupperes som henholdsvis første- og anden­ordensperspektiver på kultur og retorik, og der argumenteres for, at Baumanns perspektiv er særligt nyttigt, fordi det favner både første og anden orden. Det diskursive perspektiv har dermed et væsentligt og uudnyttet for­klaringspotentiale: her bliver retorikken omkring kulturbegrebet gen­stand for kritik, hvor kultur i de øvrige perspektiver primært ses som kontekst for den retoriske ytring. En analyse af en række EU-medlemslandes strategier for at skabe interkulturel dialog fungerer som illustrativt ­eksempel på artiklens teoretiske og metodiske pointer

Denne artikel er premium-materiale. Få tilgang til retorisk kundskab: Digital adgang – 1 månad, Digital adgang – Ett halvt år, Digital adgang – Ett år, Digital adgang – Ett dygn or Retorikforlagets venner. Allerede tilgang? log ind her

Läs mer…

Alan Greenspans økonomiske retorik og retoriske økonomi: Da den dystre videnskab blev overstadig

I 1996 stod USA’s daværende nationalbankdirektør, Alan Greenspan, på talerstolen i Washington D.C. for at modtage en fornem hæder for sin varetagelse af embedet. Han benyttede lejligheden til at legitimere sit og nationalbankens virke, formidle sit syn på økonomien som den dystre videnskab og advare mod ’irrational overstadighed’. Dermed introducerede Greenspan ikke bare et begreb der havde konkret effekt i samtiden og kom til at stå centralt i hans eftermæle; han skabte også en ny økonomisk virkelighed. Läs mer…

Dronning Margrethe II – mere end en festtaler

Når dronningen hvert år tager sine læsebriller på og begynder sin nytårstale, følger nationen med, og vi venter ikke bare på at kunne skåle. Dronningens retoriske profil er nemlig præget af andet og mere end lejlighedsretorik; den rummer også potentiale for politisk kritik og kulturel forandring. Läs mer…

Deirdre Nansen McCloskey: Fra Donald til Deirdre

Fra Donald til Deirdre – et retorisk kønsskifte. Deirdre Nansen McCloskey er en af de første forskere der har påvist at økonomi er retorisk. Dette er ikke mindst opsigtsvækkende fordi McCloskey er uddannet økonom, men hendes retoriske profil er også præget af et andet markant træk: Hun var engang en han. Läs mer…

Indirekte kommunikativ konstituering

EU er en retorisk proces, hvilket vil sige at den generelle forståelse af, hvad EU er og bør være, fremkommer via diskussioner af konkrete problemstillinger i specifikke kontekster. Denne artikel påpeger, at selvom samfundsvidenskabelige teorier om den Europæiske Union i stigende grad er opmærksomme på, at unionen er en kommunikativ størrelse, så har teorierne endnu ikke taget højde for den kommunikative konstituerings retoriske og dermed indirekte natur. Artiklens hovedargument er, at de samfundsvidenskabelige teoriers forklaringspotentiale øges, når den retoriske dimension inddrages. Endvidere argumenterer artiklen for, at retorikken bliver i stand til at bidrage til forklaringen af samfundsdannelse som sådan, hvis en samfundsvidenskabelig forståelse af sammenhængen mellem legitimitet, identitet og offentlig meningsdannelse inddrages i den retoriske teoridannelse

Denne artikel er premium-materiale. Få tilgang til retorisk kundskab: Digital adgang – 1 månad, Digital adgang – Ett halvt år, Digital adgang – Ett år, Digital adgang – Ett dygn or Retorikforlagets venner. Allerede tilgang? log ind her

Läs mer…