Bloggerne indtager den politiske debat

De sociale medier og bloggere er ved at overhale de traditionelle medier i USA. Huffington Post, Politico og The Daily Beast overhaler de traditionelle medier i USA. Politiske blogs er blevet en magtfaktor.

Bloggerne indtager den politiske debat

Annegrethe Rasmussen.


I USA, hvor tempoet i den politiske dækning er vanvittigt og betydeligt højere end i Danmark, har de sociale medier og de politiske blogs allerede overhalet printmedierne i betydning for den politiske kommunikation.


Selv det ellers stærke tv-medie er i store vanskeligheder på netop dette felt.

Tv udfordres af internettet


Når det gælder nyhedsforbrug – og forbrug i det hele taget – så viser en undersøgelse fra 2010 fra analysefirmaet Steve Sternberg at de unge amerikanere foretrækker internettet. Under sidste præsidentvalg slog nettet for første gang papiraviserne som amerikanernes foretrukne nyhedskilde, og tv holdt kun lige akkurat førstepladsen. De unge under 30 har nettet som nummer to som nyhedskilde med 64 procent og tv som nummer ét med 70 procent. For dem mellem 30 og 49 år siger tallene 62 procent til tv og 54 til nettet. I 2012 er det ikke sikkert tv holder skansen.


Samtidig ser man i USA at de mest vægtige, aktive politiske bloggere har enorm indflydelse. Ikke først og fremmest som ’breaker’ af nyheder, men som kommentatorer i den klassiske fødekæde hvor de etablerede medier ofte fortsat lancerer historierne, men hvor de skarpeste bloggere erobrer den efterfølgende offentlige diskussion både online i en dialog med deres ’followers’ og på tv hvor weekendens tilbagevendende politiske talkshows – som alle de store tv-kanaler tilbyder søndag formiddag og lørdag aften – oftere og oftere inviterer bloggerne ind som hovedkommentatorer sammen med politikerne selv.

En elite der taler med sig selv?


Det hjælper naturligvis også på trafikken at de fleste af bloggerne linker til hinanden og er relativt flinke til at kommentere på hinandens analyser. En forbundet diskussion er i den sammenhæng i øvrigt om bloggerne tenderer mod at skabe en lukket ’elite-offentlighed’ hvor de herrer (og enkelte damer) diskuterer med sig selv og politikerne mens befolkningen blot er vidner til diskussionerne. Dette udfordrer i givet fald påstanden om internettets demokratiserende eller ensartende funktion – eller som det moderne svar på fortidens forsamlingshus eller vælgermøder. Om end det som bekendt også ’i de gode gamle dage’ var en mindre og udvalgt skare der mødte op til vælgermøder.

Annonce

Amerikanske blogs

I USA er adskillige historier, som har fået betydning for amerikansk politik, startet online, både ’rene’ politiske og mere kulørte. Hvad det sidste angår, er det mest berømte eksempel givetvis afsløringen af den tidligere (dengang gifte) demokratiske præsidentkandidat John Edwards’ dobbeltliv og affære med videofotografen Rielle Hunter, hvis barn Edwards er far til. En historie der startede som politisk sladder, men som endte med at torpedere alle Edwards’ politiske ambitioner. Men først og fremmest spiller bloggerne som sagt en tung rolle som nogle af USA’s mest betydningsfulde kommentatorer. Og som sådan er de naturligvis også dagsordenssættende.


New York Times har spået at bloggerne ved det kommende amerikanske præsidentvalg i 2012 vil være altdominerende når det gælder den politiske debat. Og at bloggerne i stigende grad vil producere egne historier og ikke bare henvise til andres.


I en artikel med titlen ”Political Blogs Are Ready to Flood Campaign Trail” fra februar i år spår avisen at de politiske bloggeres planer om en massiv tæppebombning af både forberedelserne til præsidentvalget og selve valget ikke bare vil forandre det politiske landskab og amerikansk politik som sådan, men også stille de etablerede medier i et alvorligt dilemma: Skal de hoppe med på vognen eller udvælge mere kræsent?


For kandidaterne er der også nok af spørgsmål at forholde sig til. Skal de fx selv ansætte bloggere eller nøjes med at kultivere visse privilegerede kontakter på de eksisterende netmedier? Og hvem skal politikerne i givet fald udvælge; blogs som Huffington Post, der er mere almen, men som har en stor politisk stab, eller Politico og RealClearPolitics, der koncentrerer sig om amerikansk politik? Eller samfundspolitiske blogs, der også har kulturelt stof, men hvis fokus er politik såsom Daily Beast og Talking Points Memo?


De eksklusivt politiske har mere begrænsede klik-tal (mellem halvanden og fem millioner, hvilket i en amerikansk sammenhæng er beskedent, men stort nok til at være interessant). De gamle, tunge netmedier, der er funderede i eksisterende elektroniske eller papiruniverser som CNN og New York Times, kan fortsat fremvise langt mere imponerende tal (mellem 15 og 20 millioner besøgende), men til gengæld er brugerne ikke eksklusivt interesserede i politisk stof.

Under alle omstændigheder er det en udvikling som intet medie og ingen politisk interesseret vælger eller journalist har råd til at ignorere.

Kontekst er det nye sort


Hvad der er også er vigtigt at huske når det gælder politisk blogging, er at kontekst er lige så afgørende som content – indhold. De to står side om side så det er med andre ord ikke altid nok at en blogger er skarp og god – vedkommende skal også lægges mærke til de rigtige steder på slagkraftige platforme.


Igen er der, hvis man vil lære af de amerikanske erfaringer, forskellige kommunikationsstrategier. Washington Post – som stadig er den amerikanske hovedstads førende medie, både på papir og online – har et betydeligt antal politiske bloggere og sværger til et stort, men stramt prioriteret udvalg af politiske kvalitetshistorier online. Man kan dog ikke matche de rene politiske blogs, som fx Politico som er førende på nettet, men man tror heller ikke i The Posts ledelse at læserne ønsker sig mere.


Netop på Politico forfølger ledelsen omvendt en helt anden strategi. I 2008 var de ”bare en håndfuld mennesker i en garage”, har stifteren udtalt til New York Times. Op til præsidentvalget i 2012 har sitet allerede nu, året før, tredoblet bemandingen og stiller med et ”200 mands hold med en præcis slagplan der ved hvad vi foretager os”. Politico er også ansvarlig for hjemmesiden 2012 Live (www.politico.com/2012-election) der startede en minutiøs dækning af præsidentvalget allerede i starten af 2011. Her kan den interesserede finde dækning af hver eneste stat, hver eneste kandidat, hver eneste donation og hver eneste valgkreds’ resultater og vælgermøder.


Det bliver interessant at se, om denne udvikling og opgradering af det politiske blogunivers kan være medvirkende til at højne og skærpe den politiske debats kvalitet, og om blogformen kommer til sin ret som det 21. århundredes elektroniske svar på det 20. århundredes forsamlingshusdebat eller vælgermøde. R

Bibliografisk

Af Annegrethe Rasmussen Dagbladet Informations korrespondent i Washington, D.C.

RetorikMagasinet 80 (2011), s 26-27

Skriv et svar