Om talekunst

Kirkefaderen Augustin (354–430) er en sentral figur i den retoriske tradisjon, ikke minst i kraft av sin avhandling om den kristne veltalenhet i verket De doctrina christiana. Vi bringer ett av de mest berømte avsnitt i verket, de innledende kapitler i bok IV. Augustin argumenterer her blant annet for nødvendigheten av sann veltalenhet: Den er et våpen i kampen mot løgnen. Oversatt til norsk av Hermund Slaattelid, introduksjon ved Amund Børdahl Läs mer…

Memorias skabende funktion

Af de retoriske partes er vel memoria den mindst omskrivne eller forskningsmæssigt behandlede.
Ikke mindst derfor publicerer Rhetorica Scandinavica hermed Jan Lind­hardts artikel fra 1982 som klassiker, en artikel som tager os på en rejse fra myten om Theut og alfabetets opfindelse til den moderne pædagogik, i et favnende forsøg på at indkredse erindringskunstens betydning for erkendelsen. Läs mer…

Der vollkommene Capellmeister

Johann Mattheson (1681-1764) var den tyske baroks førende musikteoretiker og ­
-kritiker. Han var selv sanger, musiker og komponist, men havde desuden en bred uddannelsesbaggrund og fungerede det meste af sit voksne liv som sekretær for den engelske ambassadør i Hamburg. Han udgav Critica Musica (1722-5), det første tyske musiktidsskrift, og skrev en række store værker om musik hvoraf Der vollkommene Capellmeister fra 1739 er det vigtigste. Matthesons gennemgående argument er her at musik må beskrives og vurderes i forhold til de affekter den udløser i tilhøreren. Bogen, som er en encyklopædisk oversigt skrevet i oplysningstidens ånd, gennemgår alt hvad en god kapelmester bør vide om musik og indeholder bland andet en række afsnit hvor kompositionsprocessen beskrives med udgangspunkt i retorikkens bearbejdningsfaser Läs mer…

Forsvar for Talons ramistiske retorikk

Claude Mignault (1536-1606) publiserte i 1577 en kommentert utgave av Omer Talons Retorikk, som var den ramistiske lærebok i faget. I forordet svarer han på noen av de innvendinger som i samtiden ble fremført mot den ramistiske retorikken. Teksten gir et innblikk i den diskusjon som på 15- og 1600-tallet ble ført om retorikkfagets art og domene, og spesielt gir den inntrykk av hvordan en typisk ramist argumenterte. Mignault hevder at det er den ramistiske retorikken, ikke den klassiske, som er “en generell retorikk”. Oversatt og med introduksjon av Amund Børdahl. Läs mer…