Derfor elsker vi selvironi, sarkasme og satire

Vores danske humor afspejler vores danske værdier: Med janteloven og ytringsfriheden i ryggen underdriver vi os selv, kritiserer andre og nedgør samfundet.

Derfor elsker vi selvironi, sarkasme og satire

Mette Møller

Tre teorier dominerer inden for humorforskning når det gælder hvad vi overordnet set ler af: teorierne om overlegenhed, inkongruens og forløsning. Vi ler, groft sagt, når nogen kommer galt af sted, når noget usædvanligt og overraskende sker, og når tabuer bliver brudt. Selv om disse teorier dækker over brug af humor helt generelt, er der alligevel forskel på hvad der vækker latter i forskellige kulturer. Således også i dansk sammenhæng. Vi skal derfor se nærmere på hvad der typisk kendetegner dansk humor, og hvordan den ligner eller adskiller sig fra vores nabolande.

(Selv)ironi med bid

Tvetydige ordspil, selvmodsigende udsagn og indirekte vittigheder rettet mod os selv eller andre: En forståelse af dansk humor kræver en forståelse af vores brug af ironi. Et typisk eksempel på (dansk) brug af ironi er at udbryde “Sikke dejligt vejr” når det øsregner. Eller råbe “Godt gået!” når nogen støder ind i, vælter eller taber noget på gulvet. Vi udtrykker altså det modsatte af det vi egentlig mener, og den indirekte facon er ofte med til at understrege og forstærke vores faktiske holdning.

Ironien tager også ofte form af selvironi hvilket statsminister Helle Thorning-Schmidt udviste i sin kongrestale i 2012: “Venstre taler meget om skat – og nej, det er vist ikke kun mine skatteforhold de taler om.” Altså en klar reference til sin længe verserende og – må man formode – trættende skattesag, her omtalt selvironisk og med overskud.

Er ironien mere bidende, bliver den til sarkasme – også en form for humor danskere flittigt benytter. Fx da Villy Søvndal i sin jubilæumstale til Anders Fogh Rasmussen tilbage i 2010 bemærkede at han slet ikke var klar over at det var 10-års-jubilæet man fejrede. Han troede bare Venstre holdt sådan en fest hver gang Fogh var i landet …

At ironi, selvironi og sarkasme er blandt de mest danske former for humor, kan måske hænge sammen med at vi har ry for at være et reserveret folkefærd der derfor ofte benytter en indirekte form for humor. Særligt selvironi er vigtig da det er en måde at signalere “jeg er heller ikke perfekt”, underforstået: “jeg er ikke bedre end dig” hvilket klinger godt med den herskende jantelov. Vores humor vidner samtidig om at vi ikke tager os selv, herunder samfundets autoriteter, særlig højtideligt.

Vi kører den ind med satire

Det afslappede forhold til autoriteter kan også aflæses i en populær humoristisk genre herhjemme: satire. Satire finder og har fundet sted i mange former og sammenhænge lige fra Holbergs komedier og Scherfigs romaner til politiske revyer og karikaturtegninger. I historisk sammenhæng blev satire brugt som en form for kritik der tjente højere moralske formål. Og litterær satire var ikke nødvendigvis humoristisk. I moderne sammenhæng forstås satire snarere som en gren af massemedieunderholdning – en form for comedy med et socialt og/eller politisk indhold.

I Danmark har der gennem de seneste årtier været en udvikling i hvem eller hvad satiren rettes mod. Hvor det
tidligere primært var politikere der stod for skud i politiske satireprogrammer såsom Hov Hov fra 1960’erne eller Tv-ansjosen fra 1990’erne, udstiller satiren i dag i højere grad sociale tilfælde og forhold. Den sociale satire kan blandt andet ses i tv-serier som Drengene fra Angora, Rytteriet og Tomgang. At den politiske satire fortsat trives, er programmer som Selvsving på P1 og satireserien Partiets mand eksempler på.

At vi danskere generelt tager let på autoriteter og på os selv er også reflekteret i vores brug af sort humor. Farven angiver at humoren behandler emner der normalt tages meget alvorligt eller er tabubelagte, såsom sygdom, krig eller religion. Den populære danske film Kunsten at græde i kor drejede sig eksempelvis om incest og mord tilsat sort humor. Vi tåler altså generelt meget og sætter vores ytringsfrihed højt.

Vores humor eller deres humor?

Men hvor dansk er dansk humor egentlig når det kommer stykket? Hvad og hvor meget har vi “lånt” fra andre lande – og hvilke elementer af vores humor har vi helt for os selv?

Det er nærliggende at pege på ligheder mellem britisk humor og den danske ditto da briterne også flittigt benytter sig af ironi og underdrivelser. Britisk humor er desuden kendt for at være en tør humor, såkaldt “deadpan humour”, det vil sige underspillet og sarkastisk. Den britiske komiker Rowan Atkinson er en mester udi tør humor, blandt andet i rollen som Blackadder i tv-serien af samme navn (på dansk: Den sorte snog). Næsten hver eneste af Atkinsons replikker i tv-seriens senere sæsoner er gennemsyret af tyk sarkasme – fx da Atkinson fortæller sin lidet intelligente tjener Baldrick: “A conversation with you, Baldrick, and somehow, death loses its sting.”

Den direkte inspiration som dansk satire har hentet fra den britiske, er heller ikke til at overse. Satireprogrammet Casper og Mandrilaftalen fra 1990’erne leverede sketcher stærkt inspireret af Monty Python, og selveste John Cleese medvirkede endda også i et afsnit.

Sammenligner vi dansk humor med vores svenske naboers, ser vi omvendt nogle forskelle. En stor undersøgelse fra 2013 af skandinavers holdninger til reklamer, herunder (brug af) humor i reklamer, karakteriserede danskere som platte og svenskere som dramatiske. Dansk humor er mindre politisk korrekt end svensk humor der tager større hensyn til forskellige samfundsgrupper og -lag. Danskere er generelt mere afslappede og nyder grovkornet humor og prutte-jokes hvor svenskere er mere seriøse og sætter pris på en mere sofistikeret form for humor – i hvert fald i en reklamekontekst.

Og så er der tyskerne(s humor). Men der er vist ikke meget at sammenligne med …

R

Bibliografisk

Af Mette Møller. Ph.d.-stipendiat i Retorik ved Københavns Universitet.

RetorikMagasinet 95 (2015), s 8-9.