Man må ikke vildlede. Men vildledning – er det i forhold til talerens sandhedsopfattelse? Eller kritikerens? Mens argumentationsteoretikere gennem tiden flittigt har diskuteret hvornår en fejlslutning er en fejlslutning, har mange overset spørgsmålet om hvorvidt talerens intention er nok til at gøre retorikken legitim. Denne artikel ser på en række fremtrædende teoriers holdning til den gode vilje og sætter spørgsmålstegn ved gavnligheden af den filosofiske stringens der præger eksisterende redelighedsteorier
Denne artikel er premium-materiale. Få tilgang til retorisk kundskab: Digital tillgång – 1 månad, Digital tillgång – Ett halvt år, Digital tillgång – Ett dygn or Retorikförlagets vänner. Allerede tilgang? log ind her