Mennesket skal overtales ved tankestrømme, vaner og associationer frem for rationelle argumenter. Politikerne slås om at få skabt de rigtige forbindelser.
Dine fordomme sætter dagsordnen
Ali Hansen.
Politikerne har for længst fundet ud af at politisk kommunikation hovedsagelig handler om at skabe de ønskede associationer hos vælgerne. Hvis en politiker ønsker at afskaffe efterlønnen, så er én taktik at associere ordet med luksuriøse vaner finansieret af offentlige midler. Hvis man forstiller sig at efterlønnen går til en 60-årig tandlæge der hygger sig på golfbanen, så har politikeren skabt en association der er meget virkningsfuld.
I sprogpsykologien ser man associationer som altafgørende: Forståelse og dermed overtalelse skabes gennem association.
Vi har altid vores fordomme med
Jeg har selv undersøgt hvordan forforståelse og associationer har betydning for vores forståelse af noget nyt. Sammen med sprogpsykolog Marie Bamberger har jeg lavet en undersøgelse af 185 9. klasseselevers tekstforståelse. Teksten handlede om en mørklødet person der opfører sig racistisk over for en anden person. Undersøgelsen viste at allerede en time efter læsningen svarede 54 % af respondenterne at det var en hvid person der opførte sig racistisk. Efter to uger udvalgte vi ca. 25 % af den oprindelige respondentgruppe til en samtale om teksten. Når vi trækker irrelevante svar fra, så var der hele 75 % der svarede at det var en hvid person der udtalte sig racistisk om en anden.
Vores tradition og vores vanemæssige tænkning danner vores forforståelse. Eleverne forstår teksten ud fra deres fordomme: ”racistiske handlinger udføres af de hvide.”
Vanerne skal ikke forstås som konkret viden, men derimod måder vi ’plejer’ at anskue og anvende viden på, altså måder der plejer at give mening for os.
Går vi tilbage til ordet efterløn og den ældre mand på golfbanen, så skaber det naturligvis forargelse og misundelse hvis det lykkes for en politiker at associere luksuriøse vaner med ordet efterløn. På den måde kan det lykkes en politiker at overbevise en vælger om at afskaffelse af efterlønnen er en god ide. Associationsloven gør underværker. Det er altså ikke tilfældigt når Lars Løkke Rasmussen i sin nytårstale sætter spørgsmålstegn ved præcist hvor hårdt efterlønnerne har det: ”Langt de fleste efterlønnere er hverken mere eller mindre syge end deres jævnaldrende på arbejdsmarkedet”(fra Lars Lykkes Rasmussen nytårstale 2011).
Tankestrømme og gode vaner
En af sprogpsykologiens inspirationskilder William James (1842-1910) beskriver hvordan vi i vores strøm af tanker oftest har nogle fokuspunkter vi er mere opmærksomme på end andre. Uden om fokuspunkterne er der en bræmme eller en rand (fringe) der består af vores fornemmelser for hvilke relationer et objekt indgår i. Viden om en ting er ifølge James viden om dens relationer. Når vi forsøger at forstå en ny ytring, søger vi efter nogle relationer i vores bræmme. Giver disse relationer en harmonifølelse, inkorporerer vi den nye ytring i vores tankestrøm. Noget har givet mening for os, og vi har forstået noget nyt. Omvendt, hvis vi mangler denne harmonifølelse, bortkaster vi ytringen og søger videre i vores bræmme.
Sprogpsykologi gør os opmærksomme på hvor svært det er at opnå en fælles forståelse (hvis en sådan overhovedet er mulig). Vi ser og hører det samme, men hver af os opfatter noget der er forskelligt fra andre da opfattelsen er afhængig af det vi har med i bagagen. Det drejer sig først og fremmest om vores vaner. Ifølge James er alle levende væsener bundter af vaner. Vaner skal ikke forstås som noget negativt; de sparer os for en del nerve- og muskelenergi ved at mindske vores bevidste opmærksomhed på handlinger. Derfor er vores kommunikation med omverden og vores forståelse influeret af vaner. Næsten alt hvad vi læser og hører, har vi vænnet os til at forstå på bestemte måder.
Med andre ord kan vi ikke forstå en ytring uden at lægge noget i som vi allerede har med i bagagen. Når vi møder en ytring, går vi aldrig til den forudsætningsløst og med en ren tavle.
Vores fordomme er vores forudsætninger for at forstå noget nyt. Det nye kobles sammen med noget andet som vi allerede kender. Vores forudsætninger er ikke kun noget der begrænser os da vi uden dem simpelt hen ikke ville være i stand til at få noget til at give mening. Vores forforståelse har derfor indvirkning på det vi forstår og lægger mærke til i en ytring.
Når ord skaber (de forkerte) associationer
Går vi igen tilbage til en politiske case om at afskaffe efterlønnen og associationen til manden på golfbanen, så er den røde blok også udmærket klar over associationslovens virkningskraft og sætter derfor straks en modkampagne i gang. Den røde blok satser på vores viden om og forforståelse af vablede hænder. Når det lykkes en politiker at sætte ”efterløn” sammen med vablede hænder, så er det svært at fjerne denne association ved faglige og saglige argumenter. Det ser vi fx i SKÆVT-kampagnen som 3F står bag. Her er et af sloganerne ”Lykke giver skattelettelser til de rige. Imens 201.400 lever under fattigdomsgrænsen – 56.100 af dem er børn”. Ifølge denne argumentation er det samfundets svageste som er ofre for regeringens økonomiske politik, og derfor opstår der en skævhed.
Associationen er afhængig af vælgernes baggrund, forforståelse, fordom eller vanemæssige tænkning. Hverken den blå eller røde blok laver kampagner rettet mod deres egne kernevælgere da de fleste af disse allerede vanemæssigt har den ”rette” forforståelse. Både den blå og den røde bloks kompagnier er derimod rettet mod det tvivlende segment. De prøver hver især at give de tvivlende vælgere netop den association som er i tråd med deres politik.
Det amerikanske forbillede
En af de bedste måder at skabe de ønskede associationer på blev udført af Obama under valgkampen. Obamas valgkomite var længe inspireret af Drew Westen og George Lakoffs (to fremtrædende sociolingvister) tanker om ordenes associationsmagt.
I sine forskellige valgtaler valgte Obama bevidst at overkategorisere (hypernymisere) i stedet for at underkategorisere (hyponymisere). Underkategorisering medfører mere præcise associationer, mens overkategorisering medfører friere associationer. En stor del af de amerikanske vælgere var trætte af Bush-administrationens mangeårige dominans og ønskede ændringer. Men deres ønsker til ændringer var ret forskellige. Med Obamas ”We want change” kunne de forskellige grupper danne deres egne associationer af ”change”. De arbejdsløse associerede ordet med mere arbejde. De etniske og seksuelle minoriteter associerede det med mindre diskrimination. Middelklassen associerede det med mere jobsikkerhed. På den måde lykkedes det Obama at forene disse grupper under den samme paraply.
Forståelse går forud for overtalelse. At skabe den samme forståelse hos modtageren er en svær og til tider umulig opgave. Men vi kan prøve at give modtageren en ønsket association. Hvorvidt det lykkes, er afhængig af en horisontsammensmeltning mellem vores budskab og modtagerens traditioner, fordomme og vaner.
Mange vil hævde at de ser utallige eksempler på at overtalelse kan lade sig gøre. De vil henvise til meningsdanneres rolle i at udforme folks mening om bestemte fænomener eller begivenheder. Sprogpsykologer vil dog pege på at dette ikke har noget med fælles forståelse at gøre. Hvis vi ulejliger os til at lave en kvalitativ undersøgelse af disse populære meninger og opfattelser (diskurser), vil vi sikkert finde ud af at hver person forstår noget forskelligt. R
Læs mere:
Hans-Georg Gadamer, Sandhed og metode, (1986), Systime Academic, dansk oversættelse 2004.
William James, The Principles of Psychology, vol. 1, Dover Publications, New York, 1890.
William James, Psychology: The Briefer course, Harvard, 1892.
Peter Naur, Antifilosofisk leksikon – Tænkning – Sproglighed – Videnskabelighed, naur.com publishing, 1999.
Bibliografisk
Af Ali Hansen. Ekstern lektor i sprogpsykologi ved Københavns Universitet.
RetorikMagasinet 80 (2011), s 33-35