Start » Dansk retorik » Dansk retorisk Arena » Drik mælk og voldtag en ko

Drik mælk og voldtag en ko

av Daily Snow Leth

Veganisme er ikke fanatisme. Men når dyreaktivister – bevidst eller ubevidst – vildleder med generaliseringer, faktuelt forkerte oplysninger og væmmelige billeder, begynder vi at nærme os noget der ligner mere propaganda end rationel argumentation. Syllogismen ‘konception sker ved sex – insemination fører til konception – derfor er insemination sex’ holder ikke rigtigt. Når den så bruges til at stemple dem der spiser ost som nogle der støtter voldtægt af dyr, er den helt gal.

Drik mælk og voldtag en ko

Daily Snow Leth

Hvis du bor i Københavnstrup, er det sandsynligt at du har en ven der lige er blevet veganer. Og du har sikkert også stiftet bekendtskab med de følelser der er forbundet med veganisme, eftersom din ven nok har delt sin nye livstil med alle på Facebook. Denne video er én af disse posts. Den er lavet af dyreaktivist og ’YouTube-journalist’ Erin Janus som på fem minutter forklarer hvordan mejeribranchen virker. Videoen er blevet set 650 tusind gange på YouTube, over 2,3 millioner gange på Facebook og delt over 62.000 gange.

 

Pathos ad nauseam

Erin indleder videoen med sin viden om pattedyr: når pattedyr får afkom, producerer de mælk til ’babyen’. Derfor bliver køer insemineret – for at producere mælk. Så langt så godt. Måden det ifølge Erin foregår på – og her tager videoen en uventet drejning – er ved at ’industrien river den af på nogle tyre’ (”jacks off a bunch of bulls”), enten ved at bruge en hånd eller en ko-dildo som stikkes op i enden på tyren, så den sprøjter (’blows’). Billede følger selvfølgelig med.

Det næste chok-moment kommer blot et par sekunder senere, hvor Erin forklarer at sæden bliver indsprøjtet i koen med et langt rør. Billedet viser en ældre herre med dette rør i munden og en hånd i røven på en ko. Det, siger hun, foregår ofte i en såkaldt ’rape rack’.

Her opstår hendes første alvorlige redelighedsproblem. Hun antyder ikke blot at inseminationen er voldtægt, men hun viser også et billede af køer der står i en cirkel. Har man lidt viden om det der sker udenfor midtbyen (eller kendskab til søgemaskinen Google), ved man at køerne står i en malkestald – ikke i et voldtægtskammer.

Erin kører ud ad samme tangent, og nu bliver det – ud over tyrepenis og kovagina – vist hvordan en inseminator har sin hånd i koens anus, efterfulgt af billedteksten ”Got beastiality?”. Her mener hun nok ’bestiality’ som er seksuel omgang med dyr. Billedet af inseminationen bliver derfor forbundet med bestialitet i stedet for et klinisk indgreb. Formuleringen ”Got …?” har også en klar reference til den kendte reklame ”Got milk?”. Det konnoterer ikke kun perversitet, men forbinder den direkte med forbrug af mælk. Selv den mest forhærdede seer mærker nok lidt afsky på det her tidspunkt – hvis ikke man har slukket for videoen.

Annonce

Erin fortsætter videoen med følelsesladet musik og billeder af kalve der bliver slået. Hun klipper billeder ind sådan at de mennesker der drikker mælk, bliver gjort kyniske, og dyrene der producerer den, lider. Til sidst siger hun højt at køerne bliver ”sexually exploited”. Der hersker altså ingen tvivl om at hun mener at inseminering er af seksuel karakter.

At tale forbi sit intenderede publikum

Erin prøver uden tvivl at nå ud til dem der stadig drikker mælk, og få dem til at holde op med det. Her opstår strid mellem to værdisæt; de der mener at mennesker kun bør spise plantebaseret føde, og de der ikke ser noget galt i at vi får vores føde fra andre dyr. Når dyreaktivisten så framer det sådan at mælkedrikkeren og ostespiseren bidrager til seksuel mishandling af dyr, skaber det ikke ligefrem velvilje hos seeren (der stadig drikker mælk).

Rand1 skriver at polemik er retorisk, og at den evt. kan have retorisk handlekraft. Polemik som genre kendetegnes ved forskellige formtræk; ”ved at støde folk fra sig med stærke følelsesudtryk, skråsikre udsagn og skabelse af modstandere”2 – samt at man antager at folk deler de samme moralske værdier som én selv. Problemet med polemik er at det intenderede publikum ofte bliver gjort til fjender. Erins video kan derfor have den modsatte effekt end hun håber på.

Om Erins radikale ordvalg som ’voldtægt’ og ’seksuel udnyttelse’ overhovedet kan appliceres parallelt på husdyrhold, kan diskuteres. Selvom seksualframingen uden tvivl sætter tingene i perspektiv, vil de fleste mælkedrikkere nok alligevel hævde at en voldtægt ikke kan sammenlignes med en insemination af en ko. Heller ikke kvinder der har måttet få hjælp til at få børn og er blevet insemineret, ville nok betragte det som noget seksuelt.

I det kommende nummer af RetorikMagasinet skriver Jens E. Kjeldsen, professor i retorik ved Bergen Universitet, om dyreværnsorganisationen PETAs brug af chokerende billeder i sine kampagner. Hans konklusion peger netop på at chok-effekten ikke nødvendigvis er gavnlig for sagen.

Det ville være ærgerligt hvis uredelig og misvisende argumentation kastede dårligt lys over en vigtig sag: at værne om dyrenes velfærd. Derfor bør veganere tænke sig grundigt om før de laver eller deler videoer af den art.


1 Erin J. Rand (2008) An Inflammatory Fag and a Queer Form: Larry Kramer, Polemics, and
Rhetorical Agency, Quarterly Journal of Speech, 94:3, 297-319

2 Lisa Villadsens oversættelse af begreberne


Daily Snow Leth,
Redaktør på RetorikMagasinet

Daily Snow Leth

Redaktør på RetorikMagasinet, 2015-
Daily Snow Leth

Latest posts by Daily Snow Leth (see all)

Kommentera

This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. OK Læs mere