En humanistisk søstjerne

RetorikMagasinets portræt af retorikprofessor Jørgen Fafner ved hans afgang som professor, december 1994.

En humanistisk søstjerne

Mette Avnshøj

fafner1994“Vidste l for øvrigt, at det var Kant, der opfandt sokkeholderen!? Han havde i lang tid gået og ærgret sig over, at hans strømper altid gled ned. Det var jo før elastikken var opfundet, og det er også i det lys, at hans opfindelse skal ses. Så han konstruerede nogle fjedre, en til hver strømpe. Disse fjedre blev fastgjort i den ene og i den anden ende, via et hul han havde lavet i den nederste del af bukselommen. Sådan kunne man opleve Kant komme gående i Königsbergstrasse, let knirkende for hvert skridt han tog, men med ulasteligt opholdte strømper.” Det sidste kvarters tid har man koncentreret sig om at følge med i ordstrømmen, notere det vigtigste og stave det rigtigt. Og så kommer den. Midt i striden mellem retorik og filosofi. Anekdoten. Det er kendetegnende for Jørgen Fafner, at han pludselig afbryder sine forelæsninger for at fortælle de måbende studerende en eller anden morsom, men højst besynderlig anekdote. Utvivlsomt er der en eller anden fornuftig sammenhæng mellem dagens stof og Kants sokkeholdere. Men man undrer sig hver gang over, hvor han får det fra? Efter at begge parter har sundet sig lidt og grinet færdigt, fortsætter han så undervisningen med den mere komplicerede teori.

Søstjernen

Jørgen Fafner har gennem de sidste 25 år været professor på Institut for Retorik, men d. 21 . december 1994 holdt han sin afskedsforelæsning på Københavns Universitet med titlen Retorikkens død og opstandelse. Også her dukkede en anekdote op. En anekdote om søstjernen, der har den egenskab at kunne regenerere. Af en arm kan der vokse fire nye ud. “Som med søstjernens biologi er det med retorikfaget på Københavns Universitet”, forklarede professor Fafner. “l lang tid levede retorikken på en arm – de praktiske færdigheder som fremførelse og stemmetræning. Men efter års ihærdigt arbejde regenererede faget, og andre dimensioner voksede frem. l dag består retorikfaget nemlig ikke kun af det praktiske, af formen, det har også fået sit indhold”.

Søstjernens egenskab er betagende, men dens udseende er også underfundig. De stjerneformede lange arme, brede inde ved den skiveformede krop og tynde ved den yderste spids. På undersiden af armene er der rækker af sugefødder, hvormed dyret kan vandre afsted og fastholde sit bytte. Nogle arter er grålige, andre farvestrålende røde eller orange. l anekdoten symboliserer søstjernen retorikfagets mange arme, men dens symbolik er også karakteristisk for retorikprofessoren selv.

Søstjernen Jørgen Fafner har mange farverige arme, der ikke kun fordyber sig i vershistoriens dunkle verden, men også bevæger sig rundt mellem områder som musik, film og kunst. Tyngdepunktet ligger i den brede ende af armene, det akademiske fundament, og spidserne er de folkelige pigge. De fleste arme er stærke og lange, men en enkelt er kort og tynd.

Annonce

Retorikeren

Den lærde arm, en af de bredeste, voksede sig stærk gennem 10 års studier på Københavns Universitet. Den omfattende vandring skyldtes, at armen snoede sig rundt om flere fag – dansk, tysk, musikvidenskab, anatomi og klassiske sprogfag. Matematik måtte den dog opgive efter et års tid, byttet var for kryptisk til dens sugeevne.

Men vandringen fik sin ende. Efter en forelæsning hos professor Billeskov Jansen gjorde denne høfligt armen opmærksom på, at de to havde haft fornøjelsen af hinanden meget længe, og at det var på tide at melde sig til eksamen. Hovedfaget dansk blev kort tid efter afsluttet – med speciale i Drachmanns verskunst.

Men den lærde arm voksede videre efter studietiden, den forskede, skrev mange retorikbøger og underviste. Og ud af videbegærligheden voksede der også en arm med interesse for litteraturens mangfoldige univers. l den brede ende af den litterære arm rejser versfødderne sig med solen i Kingos berømte digt, mens der i den spidse ende brøler en øgle fra Michael Crichtons roman Jurassic Park.

Filmentusiasten

fafner2Samtidig med den lærde arm begyndte en anden at vokse og suge filmoplevelser til sig. Denne arm bevæger sig ligeledes rundt blandt mange genrer, mest lødige filmatiseringer af klassiske bøger. Men ud af den spidse ende er der vokset en stor interesse for pulp fiction – den voldelige og actionprægede afdeling. Film som Robocop og Terminator 2 sluges råt. Armens fascination af actionfilmene skyldes ikke bare den tekniske dygtighed og opfindsomhed, den beror også på spillet mellem den æstetiske intensitet og den sarnvittighedsløse brug af virkemidlerne, den manglende slidstyrke. Et forhold der gør sig gældende indenfor mange af kunstens forgreninger. Men søstjernen vil bruge den dårlige kunst til at opdage den gode, og dyrker også en af malerkunstens tynde ender; tegneserien.

Kunstneren

Den æstetiske arm voksede ud gennem gymnasietiden. Undervejs vandt den adskillige gange skolens kunstkonkurrencer med malerier og skulpturer, og den brugte yderligere sine kreative evner, humoristiske sans og timerne til at karikere de gamle latinlærere. Men kunstfærdigheden udviklede sig og senere digtede og tegnede armen eventyrtegneserien “Rejsen til Golyppistan”, hvor den opfandt de små grønne, udødelige væsener golypperne.

Den musikalske del af armen er den mest nuancerede og vel nok mest urolige. Til tider bevæger den sig dybt ned i musikkens univers, og svømmer hen over klassisk musik som Mahlers 9. symfoni. Til andre tider plasker den rundt oppe i overfladen og spræller til hård rock som Black Sabbath eller Led Zeppelin. Og nogle gange kan man høre lystige skvulp, når armen har fået spidsen ned i et elorgel med rytmebox.

Men slemt står det til med den sidste arm, den er aldrig rigtig vokset færdig. Sportsarmen. Den er dog engang blevet set spille bordtennis, og den har også forsøgt at simulere tennisarm. Men ellers har denne armstump aldrig bevæget sig ind på en fodboldbane eller rundt i en gymnastiksal. Noget man stadig undrer sig over, hvordan den har kunnet undgå. Men søstjernen har klaret sig foruden. Den farvestrålende skabning var dog hurtigt falmet, hvis dens arme havde fortabt sig i bøgerens univers, intellektets fundament.

Søstjernen og humanisten Jørgen Fafner har også drevet det vidt i verdenen udenfor. Af en arm, videbegærlighed og nysgerrighed, er der vokset flere – forskeren, filmentusiasten, kunstneren og retorikeren.

 

 

Af Mette Avnshøj


Artiklen findes i RetorikMagasinet 15, marts 1995.

Læs også studerende Signe Pildals tale til Jørgen Fafner ved hans afgang som professor, december 1994.

Læs også Charlotte Jørgensens Mindeord om Jørgen Fafner ved hans bortgang 2005.

Author profile

Skriv et svar