Fordi at!

De fleste retorikstuderende støder i løbet af deres grunduddannelse på forklaringen om hvorfor det faktisk ikke er en sprogfejl at sige ’fordi at’. Den er dog lige så svær at huske som den er god at have klar i situationer hvor man bliver irettesat. Her har du muligheden for en gang for alle at lære forklaringen der sætter dig i stand til at kontrakorrekse autodidakte pseudosprogrevsere.

Fordi at!

Charlotte Jørgensen

De fleste har vist oplevet at blive rettet midt i talestrømmen: Du sagde fordi at – det hedder fordi! Sagen er at de fleste danskere siger det selv om der er en almindelig udbredt regel om at det er en sprogfejl. Sprogrevseren anfører gerne at det er ulogisk ud fra den betragtning at det lille at er overflødigt eftersom fordi er en konjunktion. Det skulle så kunne sammenlignes med at sige ’som at’ som indledning på en ledsætning.

Nu er der så meget i sproget der strengt taget er ulogisk og overflødigt, men lige i dette tilfælde er der faktisk en logisk forklaring på hvorfor danskere siger fordi at – og vedbliver med det. Forklaringen er sproghistorisk. Vi har nemlig altid sagt det, dvs. konstruktionen kendes fra de ældste kilder på de nordiske sprog.

Fra en nutidig betragtning er fordi ganske rigtigt en underordningskonjunktion, men sproghistorisk er det en sammentrækning af en præpositionsforbindelse hvor ’for’ er præpositionen (forholdsordet) og ’di’ en rest af ordet ’det’ i dativ som altså var styrelsen i præpositionsforbindelsen.

På oldislandsk hedder det ’fyrir því at’ (þ er det islandske bogstav ’thorn’, udtalt som det engelske ord). Det oprindelige udtryk kan altså oversættes med ’for det at’ eller ’for den ting at’. Og sjovt nok kan man stadig høre folk der udtaler fordi med en e-lyd til sidst, jf. også det talesproglige udtryk: ’Det er ikke for det, men …’

Annons

Fordi at står på listen med Ofte stillede spørgsmål på Dansk Sprognævns hjemmeside (dsn.dk). Her anføres det at udtrykket næppe kan kaldes ukorrekt talesprog, men at man skal undlade at når man skriver hvis man lægger mere vægt på at blive forstået end at vække opsigt.

Fra et retorisk synspunkt vil jeg tilslutte mig dette råd, men når det drejer sig om tale, må det være kommunikationssituationen der er det afgørende. I mere formelle situationer hvor der kan være medlemmer af publikum der får røde knopper af fordi at, vil jeg også råde til at man dropper at.

Sprognævnet plejer at anlægge følgende fornuftige betragtning som sit overordnede princip: Vær kritisk med hensyn til dit eget sprog – og tolerant over for andres! Og lige netop i dette sprogrigtighedsspørgsmål er der altså en særlig grund til at understrege det sidste. Mine råd om fordi at lyder derfor:

• Skriv det aldrig!

• Drop for en sikkerheds skyld at når du taler i formaliserede situationer og offentlig sammenhæng!

• Sig det bare når du taler spontant, specielt i privat sammenhæng, og lad være med at lade dig tromle af sprogrevsere der håndhæver den stive regel over for dig! ◗

Forfatter:
Charlotte Jørgensen Lektor i retorik ved Københavns Universitet.

RetorikMagasinet 74/2009, side 8.