Start » Dansk retorik » Dansk retorisk Arena » Genvejen til grundlovstalen

Genvejen til grundlovstalen

av RMdakz

Det er grundlovsdag, og det betyder trængsel på landets talerstole. Her får du tre tips, så du hurtigt kan afgøre, om talerne klarer sig godt eller dårligt.

Genvejen til grundlovstalen

Christian Stenz Kirkebæk
chefredaktør på RetorikMagasinet

Retorisk arena:
Aktuelle online artikler

I dag er det store-tale-dag i Danmark. Vi fejrer vores grundlov. Vi fester for vores demokrati. Og skal der rigtig være fest, skal der selvfølgelig også være taler. Derfor stiger kulturpersonligheder, præster og politikere en masse op på talerstole rundt omkring i hele landet. De hylder de fælles værdier, som vi har bygget det danske samfund på, og de husker på, at værdierne stadig er et vigtigt fundament for det danske demokrati.

Grundlæggende er grundlovstalen en såkaldt lejlighedstale. Den bliver holdt på årsdagen for indførelsen af vores grundlov. Det er altså denne særlige lejlighed, der er anledningen hvert år. Den årlige gentagelse har desuden skabt nogle klare forventninger til talens budskab.

Typisk griber talen fat i grundlovens demokratiske idealer og samler publikum om at fejre dem. Man kan sige, at det er en slags hurra-tale. Den bestyrker fælles værdier. Og den skaber et nationalt fællesskab.

Annonce

Men især politikere holder grundlovstale. Og derfor får talen tit nogle meget tydelige politiske overtoner. Så handler den ikke kun om fællesskab og hurraråb for det danske demokrati. Så drejer talen sig også om at skabe kant til andres udmeldinger, om at markere sig, og om at levere slagkraftige politiske punchlines.

Det kan man gøre på mange måder. Og der er ikke kun én opskrift på den gode grundlovstale. Ikke desto mindre får du her tre spørgsmål, som enhver grundlovstale helst skal give et godt – og originalt! – svar på. Kan du sætte hak ud for alle tre, kan du med ro i sindet trisse op til talerstolen og rose taleren for en god tale.

X

#1: Hvorfor er grundloven aktuel?

Som nævnt er grundlovstalen en lejlighedstale, og derfor er det vigtigt at have fokus på selve lejligheden: Talen skal på den ene eller anden måde handle om grundloven. Men det betyder ikke, at man som tilhører skal føle, at man sidder og lytter til sine historielærer fra folkeskolen. Kunsten er at gøre grundloven ved­kommende og relevant i forhold til de udfordringer, som Danmark står over for i dag.

Det kan man fx gøre ved at bruge grundloven som målestok for et politisk initiativ, som man gerne vil tale om. Man kan spørge sig selv: Hvad ville grundloven sige til det? Ud fra grundlovens demokratiske idealer kan man bestemme, om noget fortjener ros eller kritik.

Eksempelvis var der sidste år flere talere, som brugte grundlovstalen til at skyde med skarpt efter den netop vedtagne offentlighedslov. Den var udemokratisk, lød det fra kritikerne, og på den måde fik de trukket tråde fra 1849 og frem til 2013. Det er god grundlovstaleskrivning: at spejle nutidens politiske diskussioner i den lov, der lagde grunden til vores demokrati.

X

#2: Hvad er den politiske vision?

Grundlovsdag er en festdag. Derfor gider vi altså ikke høre på politisk fnidderfnadder og skænderier mellem politikerne. Talerne må godt være lidt højtidelige. De må godt hæve sig op over hverdagens diskussioner og tage fat på nogle mere vidtrækkende temaer – og gemme spinneriet til folketingssalen.

Med andre ord skal en grundlovstale helst rumme nogle politiske visioner. Den særlige lejlighed lægger op til, at der ligesom er lidt mere swung over budskaberne. Ved at bruge grundlovens værdier som springbræt kan politikerne med fordel præsentere os for deres ideer om fremtidens Danmark i stedet for at anklage hinanden for synder, de har begået i fortiden.

Sidste år brugte Helle Thorning-Schmidt (S) og Lars Løkke Rasmussen (V) fx begge deres grundlovstaler til at diskutere, hvem der skulle have lov til at pryde sig med æren for blokpolitikkens død. Selvom begge partiledere prædikede forsoning og samling, må den slags ikke tage overhånd. Det kommer nemlig nemt til at virke småligt på en dag som i dag.

X

#3: Taler de overhovedet til mig?

Her skal svaret helst være ja. Og det skal helst falde straks. Ellers gør grundlovstalen sig skyld i en alvorlig fejl. På grundlovsdag bliver mange af vælgerforeningerne aktiveret, og en del politikere taler til lokale medlemmer af deres parti. Det er vigtigt, at de indretter talen, så den passer til tilhørerne.

Det kan være en stor udfordring. Især for de mere profilerede politikere, som ved, at deres taler bliver filmet og fulgt af journalister på landsdækkende medier. Her er der et dobbelt publikum at tage hensyn til – både dem, der sidder på stolerækkerne, og dem, der kigger med i nyhedernes 30-sekunders-uddrag på tv om aftenen eller læser om talen i avisen dagen efter.

Det er en svær balancegang, men det er vigtigt ikke at tippe for meget til den ene side. Ellers kan tilhørerne foran talerstolen godt få det indtryk, at taleren har glemt dem og i stedet taler til kameraet. Og det virker sjældent godt. For hvis taleren kun taler til kameraet, kunne man jo lige så godt være blevet hjemme og have set talen i fjernsynet.

Den mundtlige performance rummer dog et utal af muligheder for at skabe nærvær i forhold til publikum på stolerækkerne. Taleren kan fx benytte sig af små indforståetheder, som er særligt rettet mod tilhørerne. Eller vittige bemærkninger, der kan få folk til at trække på smilebåndet og føle, at taleren laver sjov med netop dem. Og selvom ikke alle disse små indstik fanges af det tv-kameraet, udfører de grundlovstalens egentlige funktion: at tale direkte, håndgribeligt og jovialt til dagens Danmark med demokratiet i ryggen.

X

LÆS OGSÅ: Gode lejlighedstaler ska’ man grine af

You may also like

This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. OK Læs mere