Giv stemmen sexappeal

Nogle stemmer fanger øret med det samme, smyger sig langs huden og får det til at kilde steder vi ikke har kontrol over. Vi forestiller os let at den kvindelige radiovært der taler blidt og blødt i mikrofonen, har en lige så blid og blød krop. Kort sagt: Vi tænder på stemmer.

Giv stemmen sexappeal

Thea Sejr

Det er ikke kun retorikere der interesserer sig for stemmens (tiltræknings-)kraft. Også i medierne er der konkurrencer og test af lækre stemmer. Det er dog stadig de færreste der kan identificere hvad der gør en stemme lækker. I DR3’sHjernevask” om hvorfor vi falder for hinanden, bruger deltagerne ord som ”frisk”, ”kedelig” og ”pornostjerne” til at karakterisere hinandens stemmer i en blindtest. De danner sig altså et billede af personen bag stemmen og vurderer om han/hun er attraktiv eller ej. Hvad der er sexet, er selvfølgelig en smagssag, og hvad der er ’en sexet stemme’, er, som al anden retorik, situationsafhængigt. Undersøgelser viser dog at der er visse træk som er mere tiltrækkende end andre.

Med fagtermer kan man tale om disse fem sexede stemmetræk: knirk, toneleje, melodik, tempo og læsp. Fremstillingen herunder er meget karikeret og får nok et par kønsforskere op af stolen. Men måske er det ikke så utænkeligt at vi umiddelbart tiltrækkes af det der opfattes som typisk maskulint eller typisk feminint. De fleste undersøgelser (primært foretaget blandt heteroseksuelle) viser at de mest sexede stemmer som regel er dem som er naturlige, som skiller sig ud, og som passer til personen. Artiklen er altså ikke en opfordring til at lave sin stemme om, men et forsøg på at skitsere hvad vi umiddelbart tiltrækkes af.

En kælen hvisken i øret kan gøre dig rød i kinderne og få det til at kilde i maven. Fem ophidsende egenskaber giver dig opmærksomhed og gør din stemme uimodståeligt sexet. Illustration: Jonathan Ovesen

Noget ved musikken (knirk)

Knirk er en svag hæshed. Det lyder som om der lægges et filter af underliggende støj på stemmen. Knirkende stemmer forbindes tit med en tilbagelænet, sej, underspillet attitude som hos unge mennesker i musikbranchen eller hos folk der lever et hårdt liv med for lidt søvn og for meget røg. Knirk høres oftest hos mænd og opfattes som sexet fordi det udtrykker mandlig autoritet. Men efterhånden hører man også tit knirk hos kvinder, fx blandt P3’s musikværter, og det er faktisk der det oftest karakteriseres som sexet. Et amerikansk studie af ph.d. ved Iowa University Ikuko Patricia Yuasa viser at kvindestemmer med knirk skaber en persona som er ”hesitant, nonaggressive, and informal but also educated, urban-oriented, and upwardly mobile”. Samtidig er det feminint. Knirk virker altså i baren og i radioen, men i andre sammenhænge kan det have visse ulemper da man kan virke (for) tilbage-lænet, distanceret og useriøs. Derudover kan det medføre træthed fordi støtten (mellemgulv og mavemuskler) ikke er i spil.

 

I seng med Don og Marilyn (toneleje)

Dybe stemmer forbindes ofte med mandlig autoritet, men mange finder det også sexet – hos både mænd og kvinder – fordi det udtrykker kontrol og dominans og dermed en form for styring. Også i forførelsesøjemed. En canadisk undersøgelse viser at mænd med dybe stemmer umiddelbart vurderes mere maskuline og testosteronfyldte og derfor mere attraktive – men kun når det gælder one night stands eller kortere forhold. Mændene med dybe stemmer opfattes nemlig som ”bad boys” og ”playboys” a la Don Draper. Mænd med lidt lysere stemmer foretrækkes derfor til længere forhold. Omvendt finder mændene lyse kvindestemmer feminine og forførende, og nogle af de største sexikoner, som fx Marilyn Monroe, har en lys lillepigestemme som en betydelig del af deres image. Den lyse stemme er tegn på ungdom og god sandsynlighed for reproduktion. Efter overgangsalderen falder stemmen nemlig i toneleje, men hvad den dybe stemme mangler i ungdommelighed, opvejes af erfaring, kontrol, dominans og sensualitet. Præferencerne er altså igen en smagssag. Ulemperne ved at gøre sin stemme højere eller dybere er at det kan overanstrenge halsmusklerne og medføre træthed. På sigt kan det også give langt værre stemmeproblemer.

 

Spice it up (melodik og tempo)

De udsving vi laver med stemmen, fortæller hvilket humør vi er i. Stor variation i tonegang og tempo er som regel udtryk for nærvær, glæde og energi, mens monotoni ofte er forbundet med nedtrykthed og eftertænksomhed. Derfor kan en varieret stemmebrug få både mænd og kvinder til at virke mere attraktive, og i scoringsfasen er det som regel en god ting at virke frisk og veloplagt. Så må man gemme den langsomme, luftfyldte sovekammerstemme til – ja – sovekammeret. Udsvingene skal helst være motiveret af situationen, ellers vil det lyde mærkeligt og sandsynligvis have den modsatte effekt. Så kort sagt giver et langsomt tempo og svage toneudsving udtryk for at man lytter, er til stede og interesseret i den man taler med, men også er lidt tilbageholdende. Brugt forkert kan man dog virke nervøs, mest optaget af sig selv og som om man allerede er på vej videre.

Den hurtige og varierede tale giver derimod indtryk af en selvsikker, frisk og energisk person.

 

Ung og dum (læsp)

Læsp er for nogles vedkommende en sociolekt ligesom knirket, altså noget man (ubevidst) tillægger sig for at etablere en bestemt persona. Det addentale læsp, også kaldet ’ungpigelæsp-et’, kan fx smitte i en pigegruppe, så alle til sidst udtaler ’s’ og ’t’ som ’z’ og ’ts’ og derfor kan opleves at ville købe et ”tsurpaz i Tsivoli”. Læspet kan være sexet fordi det er udtryk for ungdom, femininitet og flirt. Læspet kan også være et personligt kendetegn, noget der får en til at skille sig ud fra mængden som fx MGP-vinderen Emmelie de Forest. Læsp kan dog også gøre at man opfattes som (for) ung, sød, umiddelbar og ikke alt for intelligent, så uden for telefonflirten kan læspet være en hæmsko. Mænd der læsper, anses sjældent for sexede – medmindre de hedder Sean Connery, og så er der ikke tale om addentalt læsp.    
R


Persona kort fortalt

Begrebet stammer fra teaterverdenen og betød oprindeligt ’maske’. I en retorisk sammenhæng beskriver begrebet en persons mulighed for at vinkle sin egen fremtoning så man fremstår mest overbevisende i situationen


Læs mere:

Sørensen, Nanna Vestgård: Med stemmen som adgangsbillet, speciale, 2010.

Yuasa, Ikuko Patricia: ”CREAKY VOICE: A new feminine voice quality for young urban-oriented upwardly mobile American women?”, American Speech, Vol. 85, No. 3, 2010.

 

Bibliografisk
Af Thea Sejr. Cand.mag. i retorik med stemmebrugsprofil og stemmetræner.

RetorikMagasinet 91 (2014), s 8-9.

Author profile

cand.mag. i retorik og stemmebrugsekspert

Skriv et svar