Gode lejlighedstaler ska’ man grine af

Politikere holder også lejlighedstaler af og til. Så er det vigtigt at nedtone de politiske paroler og sætte fokus på den aktuelle begivenhed. Hovedpersonerne skal hyldes, og skal det være rigtig godt, så skal hele salen helst grine højlydt – eller i hvert fald klukke indvendig. En politisk taleskriver deler ud af sine erfaringer.

Gode lejlighedstaler ska’ man grine af

Jesper Langergaard

 

rm86_praktisk1En minister holder for det meste rendyrkede politiske taler. Talerne består af holdninger, argumenter og budskaber, og de skal overbevise tilhørerne om at regeringen fører de rigtige tiltag og initiativer ud i livet. Med mellemrum skal ministeren dog også holde en lejlighedstale. Her drejer det sig om hyldest – ikke om den politiske dagsorden. Men denne grænsedragning er mere enkel end den er rigtig. For grænserne flyder, og det er sjældent at ministerens lejlighedstaler ikke samtidig indeholder politiske budskaber. Her kommer tre gode råd til den politiske lejlighedstale.

1: Sæt begivenheden i centrum

Gennem de seneste tre år har jeg arbejdet som taleskriver i Uddannelsesministeriet. Det svinger lidt, men omkring hver fjerde tale ministeren holder, kan placeres i kategorien lejlighedstale. Jeg forstår her en lejlighedstale som en tale hvor en person, ting eller begivenhed skal hyldes. Og det er samtidig præcis det man skal have i baghovedet hele tiden: Personen eller den aktuelle begivenhed skal være talens midtpunkt. Jeg tror at vi alle har oplevet familiefester hvor onkel Knuds tale handlede mere om ham selv end festens fødselar. Det er mangel på respekt både for fødselaren og gæsterne. Det samme gælder hvis en minister primært taler om dagpengereform, skattelettelser og den finansielle krise ved en reception i anledning af en rektors tiltrædelse.

Lejlighedstaler handler i høj grad om at hylde det gode, det kloge og det smukke. Den aktuelle person eller begivenhed er hjertet i talen. Som ved andre taler er grundigt benarbejde derfor afgørende. Man skal kende personen eller begivenheden præcis som man kender de politiske initiativer. Uden indgående kendskab mister talen nærvær, og taleren troværdighed.

Hvis det er en person der skal hyldes, så skal der graves informationer frem om personens liv og karriere. Hvilke egenskaber skal fremhæves? Hvilket forhold har taleren til personen der hyldes? Gemmer der sig nogen gode historier og anekdoter? Og naturligvis skal der være en perspektivering af hvorfor personen hyldes.

Den personlige vinkel er vigtig. Men det betyder ikke at der ikke kan komme politiske budskaber med i talerne. Hvis fx en forsker i nanoteknologi fejres i forbindelse med en prisoverrækkelse, vil det være naturligt at ministeren nævner at regeringen netop har afsat et antal millioner til strategisk forskning inden for området.

2: Hyld det med humor

Set fra Christiansborg er grænsen mellem politiske taler og lejlighedstaler således nogle gange flydende. Men det er vigtigt at holde fast i at en lejlighedstale først om fremmest skal fremkalde hyldest, bevægelse og gerne latter.

Hyldest med humor er et godt miks. Lad mig komme med et eksempel. Tidligere videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen skulle i tilknytning til uddelingen af Nykredits Forskningspris holde en kort tale. Nykredits Forskningspris gives til en forsker i økonomi, og selve prisoverrækkelsen var et uformelt, mindre arrangement med primært finansfolk og økonomer. Det skal også nævnes at netop prismodtagerens evne til at kommunikere klart var en del af begrundelsen for at han vandt prisen. Her er et kort uddrag fra talens indledning:
”Ceteris paribus. Sådan hedder det på latin. På dansk siger vi; alt andet lige. Den formulering er specielt populær inden for de økonomiske videnskaber. Og den bruges typisk hvis økonomer vil tage brodden lidt af deres udsagn. Så kan man fralægge sig ansvaret hvis noget nu ikke helt bliver som man forudsagde. Derfor hænder det at det ikke altid er krystalklart når man taler med en økonom. Måske er det derfor at man har gåden: Hvad får man når man krydser en økonom og en mafiaboss? Man får et tilbud man ikke kan forstå.”

Talen fortsætter med en kort redegørelse for prisvinderens arbejde, herunder netop vinderens gode evne til at formidle. Og omkvædet alt andet lige vender tilbage flere gange i løbet af talen.

3: Tilpas talen til publikum

Humor er en svær disciplin. Det gælder i høj grad om at læse publikum. Charlotte Sahl-Madsens tale fungerede netop fordi den både hyldede prismodtagerne og brugte humor der passede til publikum og situationen. Den lidt tørre økonomhumor havde nok ikke været lige så effektiv i en forsamling af fx pædagogstuderende. Lad mig komme med et andet eksempel hvor den humoristiske historie er erstattet af en sjov sammenligning. I forbindelse med det danske EU-formandsskab i foråret 2012 var der en konference i København om uddannelsesprogrammet Erasmus der giver tilskud til studieophold for studerende i Europa.

Ved et større middagsarrangement på Københavns Universitet skulle uddannelsesminister Morten Østergaard holde en tale. Gæsterne var embedsmænd og uddannelsesfolk fra hele Europa. Den særskilte anledning var at Erasmus-programmet fyldte 25 år. Her er en forkortet version af ministerens indledning:
”Hvad kan man opnå som 25-årig? Faktisk ret meget. Lad mig nævne nogle eksempler fra en lidt anden verden end Erasmus-programmet. Pablo Picasso havde, allerede inden han fyldte 25 år, været igennem sin såkaldte blå periode hvor han malede nogle af sine mest populære og betydningsfulde værker. Albert Einstein arbejdede allerede som 25-årig intenst med at formulere relativitetsteorien. Og Paul McCartney var kun 23 år da han skrev sangen ”Yesterday” som er blevet en af de mest spillede sange nogen sinde. Så det er muligt at lave betydelige aftryk i en alder af 25. Og det må man sige også er lykkedes for Erasmus-programmet.”

Som altid skal en tale tilpasses publikum, og i en international forsamling skal der være en vis fællesnævner og fælles referenceramme. Sammenligningen mellem Erasmus og Picasso, Einstein og McCartney fungerede i denne sammenhæng, og den bestod lakmusprøven: Der blev talt om talen bagefter ved middagen.   R


Bibliografisk

Forfatter: Af Jesper Langergaard. Taleskriver i Uddannelsesministeriet.

RetorikMagasinet 86 (2012), s18-19

Skriv et svar