Start » Dansk retorik » Intro til danske numre » Intro: Populærkultur

Intro: Populærkultur

av Frida Hviid Broberg

Intro i RetorikMagasinet 103 (20167)

Intro: Populærkultur

Der er retorik i ballet, opera og teater. Det har vi fået slået fast i tidligere numre af RetorikMagasinet. Men hvad med twerk, internetmemer og musikvideoer? Er det også retorik? Gemmer der sig et budskab og måske endda et potentiale til retorisk handlekraft bag de poppede, provokerende, grineren og glitrende overflader?

Ja, lyder det korte svar. Når Beyoncé iklædt balkjole og baseballbat smadrer biler og brandhaner i musikvideoen til nummeret Hold Up, kan det ses som et veludført forsøg på at skabe nye og nuancerede narrativer om kvinden. Når vi sender et kattebillede med en morsom tekst skrevet i Impact-font til hinanden på Facebook, kan det ses som en fællesskabsopbyggende retorisk handling. Og når Louise Kjølsen, selvudnævnt Twerk Queen, ryster numsen på Roskilde Festivals Orange Scene, kan det ses som en feministisk performance med potentiale til at udvide normerne for køn.

I RetorikMagasinet nummer 103 ser vi nærmere på populærkulturen. For lige så vel som den kunstnerisk veleksekverede og æstetisk sofistikerede kultur kan populærkulturelle fænomener anskues retorisk.

Populærkulturen påvirker vores identitetsdannelse. Det er en af pointerne i Pernille Saabyes artikel om popdigte som du kan læse på side 11. Og populærkulturen kan påvirke debattens dagsordener, argumenterer Rasmus Rønlev i artiklen “Mandehørm og medborgerskab”. Christian Kock viser hvordan populærkulturen har potentiale til politisk forandring i en analyse af Charlie Chaplins The Great Dictator. Og i en analyse af de store fortællinger i amerikansk politik viser Mark Heron at påvirkningen går begge veje: Politisk retorik kan også udvide rammerne for hvad der er muligt i populærkulturen.

Annonce

God læselyst,

fridahviidbrobergFrida Hviid Broberg
Ansvarshavende redaktør

.

retmaglogo

Frida Hviid Broberg

Redaktør på RetorikMagasinet 2015-2018. Ansvarshavende redaktør 2016-2017.
Frida Hviid Broberg

Latest posts by Frida Hviid Broberg (see all)

You may also like

Kommentera

This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. OK Læs mere