Intro: Videnskab

Intro i RetorikMagasinet 96 (2015)

Intro: Videnskab

35096Du skal ikke mene, du skal vide – så tvivl om alt, og stol ikke på andre fakta end dem, du selv har fabrikeret.

Alligevel fyger det med statistik, gisninger og gæstimater i Folketingssalen og i medierne: Hver dag vandrer 800.000 arbejdsduelige danskere omkring på overførselsindkomst; Hvis Jyllands-Posten ikke havde trykt sine karikaturtegninger, var 241 menneskeliv blevet sparet; Den gennemsnitlige dansker skaber et årligt underskud i den danske statskasse på 6.000 kroner, og den gennemsnitlige østeuropæer skaber et overskud på 16.000 – og de selvsamme østeuropæere begår halvdelen af alle indbrud i Danmark.

Alle disse skråsikre fakta har DR-programmet Detektor afsløret som enten fup, fejl eller fordrejninger. Mistroen til tallene har givet anledning til både mundheld og mundhuggerier.

For intet er mere effektivt til at underminere et politisk forslag end at afsløre de
”sikre kendsgerninger” og den “skudsikre ekspertise” som simple holdninger og ren meningshaveri.

Annons
Retorisk praksis
Retorisk praksis

Retorisk praksis handler om retorik som praktisk udøvelse af sproget. Fordi retorikken handler om frembringelse – ikke kun beskrivelse – af tekster til brug i praksis, er den retoriske argumentationsteori ikke kun deskriptiv, men også normativ... Läs mer...

Men de mange faktabaserede argumenter ændrer også debattens udseende.
For mens en politiker ofte kun kan bestride eller lægge afstand til sin meddebattørs holdninger, kan hun derimod diskvalificere sin meddebattørs fakta som simpel fup.

I denne 96. udgave af RetorikMagasinet kigger vi nærmere på retorikken i videnskaben.

I den anledning har vi interviewet Thomas Buch-Andersen fra DR-programmet
Detektor om hvad der i virkeligheden er videnskabelige fakta. Vi har desuden spurgt fire
eksperter fra den politiske debat om deres eget syn på deres ekspertudtalelser.

Og derefter følger en hel række artikler der alle centrerer sig om det gode ord ’egentlig’ – efterfulgt af et godt journalistisk spørgsmålstegn. Hvad fortæller tallene i Venstres plakatkampagne fra foråret 2015 egentlig om danske kontanthjælpsfamilier? Er ordet “videnskabsjournalistik” egentligt et oxymoron? Har antipsykiatrien egentlig hold i virkelighedens verden?
Kan feministerne egentlig adskille ordene sex og gender på videnskabelig vis? Og er det mon egentlig bedre at være faktatjekker end meningsdanner?

Vi vil så gerne vide mere. Og selv hvis vi ikke bliver klogere, bliver vi forhåbentligt
mere kritiske.
Godt udbytte og god læselyst.

JakopbTorrildJakob Torrild Hansen
Chefredaktør på RetorikMagasinet

.

retmaglogo

Author profile

Redaktør på RetorikMagasinet 2012-2015

Lämna ett svar