Lobbyisme er kunsten at undgå overraskelser

Public affairs associeres hurtigt med en uredelig aktivitet hvor halvskumle lobbyister forsøger at påvirke den politiske dagsorden. Men det er langt fra virkelighedens public affairs. Her er nøgleordene nemlig netværk og forberedelse, ikke manipulation og lyssky aftaler.

Lobbyisme er kunsten at undgå overraskelser

Tine Aurvig-Huggenberger.


”Hvad er det egentlig du arbejder med – hvad er det der public affairs”, bliver jeg ofre spurgt om. Public affairs kan spores tilbage til det mere velkendte begreb lobbyisme. Det udtryk stammer fra en vandrehal – nemlig vandrehallen foran det engelske parlament som betegnes en lobby. Her kunne de valgte politikere møde deres vælgere og andet godtfolk ansigt til ansigt.
En tidlig form for public affairs kan man sige.


Public affairs handler om at varetage sine interesser – at sikre at de politiske beslutninger understøtter de interesser man som virksomhed eller interesseorganisation har på forskellige områder, fx skat, afgifter eller anden regulering. Er det vigtigt for danske virksomheder? Svaret er: ”Ja, selvfølgelig er det det.”


Men public affairs er ikke altid nogen enkel sag. Det handler om mere og andet end blot at hive fat i den lokale folketingskandidat og forelægge vedkommende et konkret problem.

Lyt til Mærsk: Vær i god tid!


Mærsk Mc-Kinney har gjort begrebet rettidig omhu landskendt, og faktisk handler public affairs netop om rettidig omhu. Det at kunne påvirke den politiske proces kræver at man er i god tid. Det nytter ikke noget først at blive opmærksom på at et lovforslag kommer til at koste ens virksomhed penge eller ringere forretningsvilkår, når det omtales i TV 2 Nyhederne. Så er toget kørt.


Politikere, uanset hvor i den parlamentariske styringskæde de befinder sig, har travlt, rigtig travlt. Så hvis de skal lytte og tage en problemstilling seriøst, kræver det god forberedelse og tidlig indsats. Derfor er overvågning af det politiske system og løbende dialog med politikere og andre beslutningstagere en afgørende del af en public affairs-strategi.

Annonce

Overvågning af det politiske klima


Overvågning betyder først og fremmest at man skal have fingeren på den politiske puls. Det kræver minimum to ting:

Hav styr på hvad der sker i EU. Eftersom 70-80 procent af al lovgivning enten kommer direkte fra EU eller er inspireret derfra, er det essentielt at have gode forbindelser til EU. Det drejer sig om at vide hvad der er på bedding inden for det område som berører virksomheden.

Christiansborg er vigtig, men glem ikke kommunerne. Du skal naturligvis vide hvilke emner og hvilke lovforslag en regering har i pipelinen. Men det er også vigtigt ikke at glemme kommunerne eller regionerne da de i høj grad også kan indføre regler der påvirker virksomheden.

Der eksisterer mange myter og vrangbilleder af disciplinen public affairs, nogle mere fortjente end andre. Danmark er et åbent land hvor vi har høje idealer. Derfor er vi ikke meget for tanken om halvskumle lobbyister der render politikerne på dørene og i bedste fald påvirker dem, i værste fald manipulerer dem. Vi får billeder på nethinden fra de politiske skandaler i Italien eller fra amerikanske film hvor tvivlsomme politikere mødes i tilrøgede lokaler med repræsentanter fra tobaksindustrien.
Sådan er det ikke i Danmark, og heldigvis for det.


Men realiteten er at alle virksomheders og organisationers vilkår er påvirket, og for nogens vedkommende endda styret, af politiske beslutninger.


Det er derfor helt naturligt at virksomheder og organisationer forsøger at gøre deres indflydelse gældende i den politiske proces.

Et strategisk instrument


Public affairs er det strategiske instrument som analyserer det politiske miljø, præciserer problemstillingen, skaber de nødvendige relationer, kommunikerer de rette budskaber og sidst, men ikke mindst, sikrer at virksomheder og organisationer kan få indflydelse på de politiske beslutninger som påvirker deres vilkår.


I de såkaldt gode, gamle dage blev meget af lobbyismen bedrevet af interesseorganisationer og foreninger. Men i de senere år har mange interesseorganisationer fusioneret sig til større volumen og medlemsskare og dermed også til flere og flere interne, konfliktende interesser.

Dyrk dit netværk


Et andet afgørende element i en public affairs-strategi er at virksomheden eller organisationen bruger tid på systematisk at opbygge og pleje et relevant netværk. Relationerne skal være på plads før man får brug for dem. Netværksopbygning og vedligeholdelse behøver ikke fortabe sig i endeløse frokoster og kaffeaftaler, men kan netop bygge på behovet for at udveksle relevant viden.


Politikernes hverdag er blevet meget mere belastet, og derfor er deres behov for direkte adgang til netop viden støt stigende. De efterspørger information som kommer direkte fra berørte virksomheder og organisationer. Men de efterspørger vel at mærke information som går direkte til biddet og ikke fortaber sig i lange akademiske redegørelser.

Et godt netværk skal som minimum indeholde:

  1. Beslutningstagere
    Det er afgørende for en vellykket public affairs-indsats at man har en god kontakt til de relevante beslutningstagere. Det betyder ikke at man skal være venner. Det betyder at man skal kende dem, vide hvad deres ansvarsområde er og kunne føre en dialog med dem på et professionelt plan.
  2. Eksperter
    For altid at have den mest opdaterede og relevante information skal man have gode relationer til eksperterne og embedsmændene.

Public affairs er ikke en forsikring mod at undgå et bestemt udfald på lovgivningsprocessen. Danske politikere kan ikke overtales til en bestemt favorabel stemmeafgivning. Men man kan med systematisk public affairs være på forkant med lovgivningsprocessen og dermed sikre sin virksomhed eller organisation mod pludselige og ubehagelige overraskelser som kan opstå på baggrund af forskellige politiske dagsordner. Public affairs skærmer virksomheden eller organisationen mod de politiske konjunkturer.


Samtidig kan strategien sikre at politikerne i hvert fald ikke beslutter sig mod bedre vidende. Public affairs er således også redskabet til at sikre at alle beslutningstagere – hvad enten man mødes med dem i en vandrehal eller på deres kontor – får al tilgængelig information og alle argumenter præsenteret før de trykker på knappen i folketingssalen. R

Bibliografisk

Af Tine Aurvig-Huggenberger. Chef for Public Affairs i PrimeTime Kommunikation.

RetorikMagasinet 80 (2011), s 14-15

Skriv et svar