Nidkære sprogbetjente

Omtale i RetorikMagasinet 90 (2013):
George Lakoff & Mark Johnson, Hverdagens Metaforer, (først udgivet 1980) Hans Reitzels Forlag, 2012, 268 sider, 298 kr.

Nidkære sprogbetjente

omtalt90 1Hvorfor bliver vi i højt humør når vi letter på skattetrykket? Sprogets metaforiske opbygning besjæler livløse genstande, udmåler humørsvingninger, sætter samfundsroller i hierarki – og er vi ikke varsomme, binder det os let små forudindtagetheder på ærmet. I Lakoff & Johnsons klassiske værk har de gjort det til deres mærkesag at gå sproget efter i sømmene og aflure det alle dets djævelske detaljer. Hverdagens metaforer er en stående opfordring til at vriste tanke og tale fri af forældede sprogparadigmer og til atter at genvinde herredømmet over sproget gennem valget af de rette metaforer. Bogens rige eksempelbrug berettiger denne danske oversættelse som fint fanger vores lokale sproglige ejendommeligheder.

Læs den omhyggeligt – og så ender du måske med at få horisonten udvidet med et par breddegrader.

 


Author profile

Redaktør på RetorikMagasinet 2012-2015

Skriv et svar