Recension: Maria Karlberg & Brigitte Mral: Heder och påverkan. Att analysera modern retorik

Recension: Gert Z Nordström (red.): Rum Relation Retorik

SÅ ER DEN GAL IGEN! Den er faktisk næsten ikke til at slippe uden om: Vi har fundet Jan Gintberg og hans folkeejeværdige “Tale til nationen” fra 1. maj 1997 frem. Denne gang er den gal med arbejdernes internationale kampdag – også kendt som “det psykedeliske gedemarked”.

Komikeren Jan Gintberg, som er aktuel med et show i efteråret, fortæller om fordele og ulemper ved at være kendt når man skal ud at optræde. Og om hvorfor det er vigtigt at skrive hver dag.

Paul de Mans retorikbegreb er problematisk, for ikke at sige mærkeligt. Hvordan kan man hævde at kommunikation ikke er mulig – netop på grund af retorikken? Alligevel advarer forfatteren til denne tema-replik mod overfladisk at affeje den dekonstruktivistiske skepsis. Dekonstruktionen har været med til at synliggøre store erkendelsesmæssige problemer i vor tid – problemer som kun kan løses gennem en mere stringent og radikalt gennemtænkt retorik end den vi hidtil har kendt

Få litteraturvitenskapelige trender har blitt møtt med så mye ukritisk tilslutning og fordømmelse som dekonstruksjonen. Denne artikkelen forsvarer den litteraturvitenskapelige dekonstruksjonens retorikk-forståelse mot utfallene fra Brian Vickers, tar til orde for en pragmatisk tolkning av dekonstruksjonen og antyder til slutt hvordan dekonstruksjonen faktisk bør kritiseres.

Den meget udbredte, postmoderne skepsis over for begreber som ‘sandhed’ og ‘virkelighed’, som man også finder i Paul de Mans retorikinspirerede erkendelsesteori, er i grunden udtryk for et kun halvvejs gennemført opgør med positivismen, hævder Søren Kjørup i denne artikel. Inden for den retoriske tradition finder man imidlertid ansatser til en anden tænkning om sprogets rolle i forbindelse med sandhed og virkelighed, en tænkning man møder i moderne form i neopragmatikken med dens insisteren på erkendelsens konkrete, situationsbestemte karakter

Problemet med språkets mening är inte ett verkligt problem utan ett teoretiskt. För de Man finns det endast en mening med mening. Men i hans försök att visa att meningen inte kan förstås, glömmer han bort att vardagens meningar alltid förstås på det ena eller andra sättet. Michael Gustavsson visar i denna artikel hur de Man faller i samma språkuppfattningsfälla som den metafysik han kritiserar: att teorier inte kan förklara mening entydigt betyder inte nödvändigvis att människor inte kan

Nietzsches berømte utsagn om at sannhet er “en bevegelig hær av metaforer, metonymier og antropomorfismer…” markerer ifølge Paul de Man et vendepunkt i tenkningen omkring språk, litteratur og retorikk. Som innledning til temaet i dette nummeret gir Ellen Mortensen her en introduksjon til dekonstruksjon og retorikk slik disse forstås hos Friedrich Nietzsche og Paul de Man

De språklige formene er tankens former, mener Anders Johansen. Han skriver om å skrive godt, og tenker dermed gjennom retoriske problemstillinger om forholdet mellom innhold og uttrykk. Johansen skriver om den grammatiske konsekvensen som betingelse for tankens konsekvens, om muntligheten, poesien, forfatteren i teksten, skribenttyper og stilarter, samt om kravene til rytmisk balanse og variasjon

Fra Korax og frem til vore dage er retorikkens historie en historie om “generaliseret begræsning”, skriver Gérard Genette i 1970. Den helhedsforståelse af retorikken som vi møder hos Aristoteles og Quintilian har indskrænket sig til den moderne retoriks to porcelænshunde: metafor og metonymi. Genettes artikel beskriver begrænsningens historie og husker os på at vi ikke kan erstatte den generelle retorik med en figurteori.

Recension: Barbro Wallgren Hemlin: Att övertyga från predikstolen