Pia & retorikken

Pia Kjærsgaard vandt Christiansborg-avisen Altingets kommunikationspris i år. Men hvad er det hun kan? Hvem er hendes retoriske forbilleder? Og hvad vil hun gerne blive bedre til? Retorikmagasinet mødte hende til en snak om retorikken.

Pia & retorikken

Heidi Jønch-Clausen

Hvorfor tror du lige at det var dig der fik prisen?
For at være totalt ubeskeden synes jeg jo nok at jeg er svær at komme udenom!
Og så synes jeg jo at politik er følelser. Og det er simpelthen sådan
en stor del af mit liv. Jeg ville slet, slet ikke kunne være i noget andet parti. Jeg synes det må være så besværligt at give udtryk for noget man ikke helt mener, bare fordi man gerne vil have en stærkere position – blive minister eller noget i den stil. Alt hvad jeg siger, kommer fra hjertet – og jeg ved godt det lyder lidt primitivt, men man kommer ikke på glatis ved at være ærlig.

        Man skal tage alle alvorligt, undtagen én – og det er én selv.

Hvilke tre ting skal der til for at være en god kommunikatør i dine øjne?
For det første at man ved hvorfor man er der – at man er valgt, at man arbejder for folket. Man er ikke overmenneske fordi man er politiker. Det er der jo desværre nogle der tror.
For det andet så er det at være i øjenhøjde – et udtryk jeg egentlig ikke kan lide, det lyder så nedladende. At man lytter til folk og tager
dem alvorligt. Man skal tage alle alvorligt, undtagen én – og det er én selv. For det tredje vil jeg sige at man ikke skal begynde at tale anderledes
fordi man er politiker. Alt det paragrafsprog. Jeg synes godt det politiske sprog kan blive noget kringlet så folk ikke forstår hvad politikerne
siger. ”Hensynstagende” osv. Det er overhovedet ikke direkte.

Nu har du jo været i politik i snart 25 år. Er det blevet værre?
Nej. Det tror jeg faktisk ikke. Sådan har det nok altid været.

Hvem fra Dansk Folkeparti vil du ellers fremhæve som en dygtig kommunikatør?
Hvis jeg kun skal nævne en: Søren Espersen. Han går ind i folk. Han har en særlig karisma – det hører jeg i hvert fald også mange kvinder
sige (griner). Og så har han også lune og ærlighed. Det var altid en fornøjelse at debattere imod Marianne Jelved. Hende og jeg er så forskellige
som man overhovedet kan være. Det har været sjovt. Det syntes vi begge to.

Kan du nævne en dygtig kommunikatør fra et af de andre partier?
Lene Espersen synes jeg faktisk er god. Hun taler også meget direkte. Selv om den får lige lidt for meget engang imellem. Derimod synes jeg
ikke Villy Søvndal er god. Det siger de fleste jo ellers. Men jeg synes han er fantastisk spydig og selvhøjtidelig. Og enormt sarkastisk. Og sarkasme, det bryder jeg mig virkelig ikke om. Det virker meget nedladende. Margrethe Vestager er da dygtig, men hun er også meget sarkastisk. Jeg tror da også at både hun og Villy sætter en dyd i det.

Du har det med at være ret ligefrem – nogle ville sige provokerende! – i politiske debatter. Jeg fandt et klip, hvor du mødte Naser Khader i Godmorgen Danmark:

Ole Steffensen: Hvad var dit indtryk af Naser Khader og Ny Alliance?
Pia Kjærsgaard: Arghh, nu er Naser Khader jo den nye dreng i klassen,
så… Jeg tror nok vi tog lidt… lad ham nu lige prøve det. Men
det varer ikke længe – så bliver Naser Khader nødt til at finde ud af
hvordan det er at være rigtig politiker og partiformand, og det er en
hård opgave! Jeg tror du var lidt nervøs?
Ole Steffensen: Det virkede på mig som om…
Pia Kjærsgaard: Du havde også alt for meget tøj på! Du svedte!
Naser Khader: Ja… Jeg svedte…
Pia Kjærsgaard: Eller var det bare fordi du var nervøs?
Naser Khader: Altså, der var stort forventningspres. Det var der…

Er du ikke lidt tarvelig over for ham, synes du?
Nej, det synes jeg ikke. Han skal ikke have lov til at sidde og putte sig der. Det havde han gjort i alt for mange måneder – nu skal han have lov til at mærke hvordan det er at være rigtig partiformand. Han kan jo bare svare igen.

I lang tid kaldte både du og andre fra dit parti ham for Naser Khader med fladt a. Hvorfor det? Var det bevidst eller tilfældigt?
Ja, jeg ved godt der er folk der har taget det op. Men altså, det er fuldstændig tilfældigt. Jeg prøver virkelig at kalde ham det han hedder, og som hans venner og familie kalder ham – men jeg har hørt ham blive kaldt begge dele. Men nu tror jeg at jeg har fundet ud af det – og jeg skal nok gøre mig umage for at kalde ham det rigtige. At kalde ham det forkerte ville være en tarvelig form, og det har jeg bestemt ikke lyst til.

Tror du ikke nogle gange folk kan blive lidt bange for at møde dig i debatter?
Jo, det tror jeg, men sådan er det bare. Vi har alle vores styrker og svagheder – og debatten er så absolut min styrke. Jeg kan virkelig godt lide det – og så gælder det jo bare om at vinde. Jeg er meget søgende efter fx en debat. Jeg ved ikke hvordan det er gået før jeg har hørt andre sige det. Jeg er usikker på helhedsindtrykket indtil jeg har fået en melding hjemmefra eller selv set det på video.

Hvem kan du bedst lide at debattere imod?
Det var altid en fornøjelse at debattere imod Marianne Jelved. Hende og jeg er så forskellige som man overhovedet kan være. Det har været sjovt. Det syntes vi begge to.

Hvad gør du for at forberede dig inden større politiske taler og debatter?
Jeg gør ret meget ud af min research. Jeg sidder mest derhjemme – og hygger mig egentlig med det.

Kan du blive nervøs?
Nej, men tændt. Jeg kan godt få sommerfugle i maven.

Kan du huske en af dine retoriske glans-præstationer?
Jeg har fået meget ros for debatten inden valgaftenen ved sidste valg hvor jeg var i en debat med bl.a. Mimi Jakobsen. Hun begyndte at skælde mig ud over min udlændingepolitik. Og så satte jeg hende godt og grundigt på plads. Jeg havde på ingen måde planlagt at jeg sådan skulle hive gulvtæppet væk under hende, men sådan blev det.

       En anden dygtig retoriker er Ayaan Hirsi Ali som jeg har set til nogle foredrag. Hun er fantastisk. Hun er totalt ydmyg og alligevel fantastisk stærk i sin retorik. Det lille, tynde menneske. Hun fylder hele salen.

Kan du huske en af dine mindre heldige retoriske stunder?
Nej, der har jo nok været nogle, men jeg kan ikke rigtig huske det. Men jeg er meget søgende efter fx en debat. Jeg ved ikke hvordan det er gået før jeg har hørt andre sige det. Jeg er usikker på helhedsindtrykket indtil jeg har fået en melding hjemmefra eller selv set det på video.

Hvem er din bedste kritiker?
Min mand, Henrik. Han er klart den bedste. Han er den første jeg ringer til efter en debat. Og jeg bliver enormt glad når jeg kan høre at der tikker sms’er ind. Jeg skal have reaktioner. Og de behøver ikke være gode – det kan også være ris.

Har du et retorisk forbillede?
Margaret Thatcher var fantastisk – selv om jeg langt fra delte alle hendes synspunkter. Hun formåede at fange folk, hun havde udstråling og evne til at få folk til at lytte. Og power! Og så var hun autoritær. Det er jeg så ikke. En anden dygtig retoriker er Ayaan Hirsi Ali som jeg har set til nogle foredrag. Hun er fantastisk. Hun er totalt ydmyg og alligevel fantastisk stærk i sin retorik. Det lille, tynde menneske. Hun fylder hele salen.

Hvad vil du gerne blive bedre til?

At tale med manuskript! Jeg synes virkelig det er vanskeligt. Jeg synes det er svært med kropssproget når man har et manuskript. Men det skal jo være med manuskript, for pressen skal bruge det. Men jeg synes det er svært. Jeg foretrækker stikord. Det passer meget bedre tilmig. Men altså, jeg kan meget bedre lide debatten. At være mig selv og fri er langt bedre.

       Journalisterne har ikke noget mod mig personligt, men de har noget imod vores politik. Og det synes jeg de lader skinne for meget igennem.

Din indvandrer-retorik fremkalder stærke negative følelser hos mange mennesker der gør at du i perioder er dansks politiks mest udskældte politiker der skal stå model til lidt af hvert. Man har ofte set dig blive sur. Men er der noget der kan gøre dig ked af det?
Ja, absolut. Man bruger jo ikke ord og udtryk om andre politikere som man gør om mig. At fx blive sammenlignet med Hitler. Se fx denne bog (Ondskabens Ikon af Geoffrey Caine). Her er der samlet alle mulige satiretegninger gennem årene. Jeg bliver helt dårlig når jeg ser det. Der er ingen nedre grænse. Det gør mig ikke sur, men vred og ked af det.

Hvordan føler du at du for tiden bliver behandlet af danske journalister?
Efterhånden – generelt fair. Journalisterne har ikke noget mod mig personligt, men de har noget imod vores politik. Og det synes jeg de lader skinne for meget igennem. De burde være langt mere objektive i forhold til deres egne politiske holdninger. Især Politiken kan være slem.

Hvad kan journalisterne ellers blive bedre til?
At stave! Det er helt galt nogle gange – og jeg kan ikke holde ud at læse alle de stavefejl. Og så den udvanding af sproget. Fx når de skriver ”faren” og ”moren” i stedet for ”faderen” og ”moderen”.

Læs mere

Kommunikationsprisen Ting-Prisen gives af Altinget.dk ”til en dansk politiker med særlig evne at kommunikere sin politik, så Christiansborg kommer tættere på vælgerne”.
Læs motivationen for at give Pia Kjærsgaard prisen og Pias takketale på www.altinget.dk

Bibliografisk

Forfatter: Af Heidi Jønch-Clausen Ph.d-stipendiat, Center for Journalistik, Syddansk
Universitet.

RetorikMagasinet 66 (2007)

Author profile

Skriv et svar