Putin, russernes præsident

Fordommene er mange. Både om Ruslands præsident Vladimir Putin og om det system som har placeret ham i præsidentstolen. Manipulation med medier og valgresultater er blot nogle af dem. Men måske er fordommene til dels opstået af uvidenhed om den russiske kultur. Måske skal Putin som præsident og hans kommunikation vurderes ud fra et helt andet perspektiv end det vestlige.

Putin, russernes præsident

af Jens Jørgen Nielsen

Ruslands præsident Vladimir Putin er en person om hvem der er mange meninger. I Vesten er Putin nærmest epicentret for alt ondt i verden, årsag til både flygtningekrisen i EU, krigen i Ukraine og til Brexit. I Rusland, derimod, ligger Putins popularitetsrate på over 80 procent – og det har den stort set gjort i alle de 16-17 år han har været ved magten. Når så mange mennesker bliver ved med at støtte en så ‘ond’ mand, så må det skyldes en hårdhændet kontrol med de russiske medier, synes mange at mene. Efter min mening ligger forklaringen på Putins popularitet et andet sted. Dels har han fremført en genrejsningspolitik som har ramt en pulsåre i den russiske befolkning. Dels har han udviklet en effektiv måde at kommunikere denne politik til den russiske befolkning. Det er det sidste, denne artikel vil koncentrere sig om.

Foto: Presidential Press and Information Office via en.wikipedia.org / CC BY 4.0

En afmålt (stats)mand

Jeg har fulgt Putin siden jeg mødte ham første gang til en pressekonference i sommeren 1998. Dengang var han ny chef for efterretningsvæsenet, FSB, og ganske ukendt i offentligheden. Han virkede afmålt, spændt og meget lidt imødekommende. Jeg spurgte ham hvilken forskel han regnede med at ville gøre i FSB. Hans svar varede cirka tre sekunder: “Jeg gør det som jeg anser for nødvendigt. Andre spørgsmål?”

Et år senere blev hans karriere skudt i gang; først som statsminister, senere som præsident for Rusland. De første par år var Putins kommunikation med befolkningen meget forskelligartet, han var ved at finde sin form. Eksempelvis udgav han i denne periode sin første og foreløbig sidste selvbiografi. Fra første person hed bogen, og med ‘første person’ menes præsidenten. I bogen fortæller Putin overraskende åbenhjertigt om sit liv, blandt andet som gadedreng i et fattigt kvarter i Leningrad. Han fortæller om sin familie og sin vej væk fra gaden gennem kampsporten som reddede hans liv. Det var første og sidste gang han åbnede op for sig selv. Siden har han været meget lukket omkring sit privatliv; sin kone som han siden blev skilt fra, samt sine børn som de færreste vil kende ansigterne på.

Lokum og omskæringer

Det var også i denne periode at Putin vakte opsigt med et direkte og vulgært sprog. På russisk er der en jargon som man kalder mat. Det er en sjofel jargon som er udbredt i militæret og især blandt uuddannede mænd. Mat indeholder endeløse synonyme udtryk for fordøjelse, betændelse og kønsorganer. Især i forbindelse med kampen mod den terror som var knyttet til Tjetjenienkrigen, brugte Putin disse udtryk offentligt. Han lovede at efterstræbe terroristerne “selv ud på lokummet”, som han sagde. Til en fransk journalist som forholdt sig kritisk til Ruslands aktiviteter i Tjetjenien sagde han, at hvis journalisten var klar til at blive radikal islamist, så kunne han komme til Moskva og blive omskåret. Putin ville i så fald råde omskærerne til at sørge for at journalisten helt ville blive kastreret.

I Vesten forstærkede denne side af Putin hos mange en opfattelse af at Putin var og blev en gadedreng. I Rusland, derimod, efterlod hans stil i begge tilfælde indtrykket af en mand som var handlekraftig.

Efter genvalget i 2004 følte Putin sig tydeligvis sikrere i sin rolle som præsident, og han begyndte at udvikle sin politik og kommunikation mere systematisk og også i en mere konservativ retning.

Mester i maratonkommunikation

Putin sprudler ikke når han står frem. Han kan virke genert og ubekvem og der er mange politikere, også russiske, som har et helt anderledes sprog og kropssprog end Putin. Et overset citat kan måske forklare den høje popularitet som Putin alligevel nyder. Kort tid efter han var kommet til magten, udtalte Putin: “I KGB lærte jeg at kommunikere med mennesker.” Det kunne virke som en joke, men i virkeligheden er Putin mester i at lytte til folk, genspejle deres bekymringer, læse og forstå dem. Nogle har forbundet det med hans interesse for asiatisk kampsport og dens tilknyttede reaktive filosofi.

Denne evne kommer eksempelvis til udtryk i de maratonoptrædener som Putin er berømt for at afholde et par gange om året. Seancerne varer tre til fire timer uden pauser og indeholder spørgsmål fra befolkningen og fra medierne. Medierne sætter kameraer op i hele landet, og her stiller folk direkte spørgsmål til præsidenten. I lokalet sammen med Putin er der flere tusinde journalister som også stiller ofte nærgående spørgsmål. Og ja, der er også repræsentanter for de liberale vestorienterede kritikere.

Putin fremstår meget skarp og åben under disse møder. Selv provokerende spørgsmål lytter han til – søger at forstå og besvare. Putin sidder i tre til fire klokketimer uden en eneste pause og virker skarp. Det vidner i russernes øjne om en mand der er i god fysisk og mental form. Det er et vigtigt signal til en befolkning der har haft sin dosis af alkoholiserede og syge ældre mænd.

Foto: Presidential Press and Information Office via en.wikipedia.org / CC BY 4.0

Putin bruger hele den retoriske palet

På disse maratonmøder behersker Putin flere retoriske stilarter. Han kan være kølig og bureaukratisk når han for eksempel opsummerer statistik. Han kan bruge selvironisk humor. Han kan være skarp over for især Vesten og terrorister og tale rent ud af posen. Endelig kan han være monarkisk og lade lidt mystik stå tilbage, eksempelvis om sit privatliv. Den monarkiske rolle har Putin i stigende grad påtaget sig.

Efter en usikker start i 1999 har Putin altså udviklet sig til en mester i at kommunikere til den russiske befolkning hvilket har vist sig at være en meget effektiv faktor for hans popularitet. Han behersker mange stilarter og er mester i at aflæse og forstå andre. Så de vestlige fordomme giver langt fra et dækkende billede af Vladimir Putin. Inden for den russiske kultur er Putins kommunikation så vellykket at mange russere, modsat vesterlændinge, kan identificere sig med ham.

R

Bibliografisk

Af Jens Jørgen Nielsen, forfatter og journalist.

RetorikMagasinet 102 (2016), s 18-19.
35102

Author profile

Skriv et svar