Radiokommentatoren får sporten til at leve

Radioens sportskommentatorer skal løfte en vanskelig opgave. Alene med deres ord skal de få en sportsbegivenhed til at leve. For at det kan lykkes, er der en række krav som radiokommentatorerne må opfylde. 

Radiokommentatoren får sporten til at leve

Marie Rydal

”Den ligger godt – mulighed – den går ind! FCK har bragt sig foran 3-2 efter en dødbold.” Det er svært at forestille sig en fodboldkamp på tv uden et kommentatorspor. Eller billederne fra Tour de France uden Jørgen Leths karakteristiske kommentarer. Sportskommentatoren er en fast del af stort set enhver sportsbegivenhed som transmitteres på tv eller i radioen. Der er dog en afgørende forskel på kommentatorens rolle i tv og radio. Tv-kommentatoren kan – selv om han sjældent gør det – tie stille en kortere periode uden at seerne forhindres i at se hvad der foregår. Det kan radiokommentatoren ikke. Holder han mund, aner lytterne ikke hvad der foregår. For kommentatoren er lytternes eneste kilde til viden om hvad der sker. Det stiller store krav til radioens sportskommentator som på én gang skal forklare hvad der sker, formidle spændingen og fortolke resultaterne. Lad os se nærmere på hvad den gode radiokommentator skal gøre for at løfte den vanskelige retoriske opgave.

 

Banen skal kridtes op

”Her har skyerne trukket sig mørkt op over Aarhus Stadion. Måske det er et lille vidnesbyrd om hvad der venter for AGF-holdet som med alt andet end en sejr mod Sønderjyske i eftermiddag efter alt at dømme rykker ud af Superligaen. Det er situationen for det her aarhusianske hold som altså kan risikere den tredje nedrykning på bare otte år. De kommer med ni nederlag i træk, så det ser ikke godt ud for AGF til det her opgør.”

En vigtig opgave for kommentatoren er at sætte scenen: Hvordan er stemningen på stedet? Hvad skal man som lytter forvente? Og i hvilken kontekst skal den forestående sportsbegivenhed forstås? Jo tydeligere kommentatoren får kridtet banen op før kampen fløjtes i gang, jo bedre forudsætninger har han for at levere en spændende dækning af kampen. For det er meget mere interessant at følge en kamp hvis man er følelsesmæssigt involveret i udfaldet. Og det er man i højere grad hvis man holder med et af holdene, eller hvis man ved hvad en sejr eller et nederlag betyder for de dystende hold.

Kommentatoren er lytterens øjne

Ser man en fodboldkamp eller en etape af Tour de France, skifter billedet mellem overbliksbilleder hvor man kan se hvordan målmanden sparker bolden ud, eller hvordan feltet af cykelryttere bevæger sig gennem det franske landskab, og nærbilleder hvor man ser målscoreren juble, og cykelrytteren bide tænderne sammen. Det giver seeren mulighed for at få den lille historie om den enkelte sportsudøver midt i den store helhed som kampen udgør. I radioen får vi ikke de billeder. Dem må kommentatoren selv lave.

”FC Midtjylland investerer alt, lige med undtagelse af deres målmand. Bolden sparkes ind i FCK’s felt, den bliver grebet ud af Johan Wiland, der knuger den ind til sig, som var den et lille barn, for det er jo ikke bare mesterskabet der er på vej til Nordjylland, det er også FCK der pludselig kommer ind i kampen om sølvmedaljer.” Med sin sammenligning beskriver P3-kommentatoren Morten Hausborg tydeligt den intensitet som man må forestille sig FCK’s målmand knuge bolden med. Han holder ikke bare fast – han holder rigtig godt fast, for bolden er sølv værd. Det er nærbilleder som dette der giver lytteren fornemmelsen af at være til stede. Og fornemmelsen af selv at registrere de små detaljer som fortæller hvordan sportsudøverne har det.

 

Spænding skal sendes som radiobølger

At gøre en fodboldkamp eller et cykelløb til en spændende radiobegivenhed handler både om at opbygge forventninger til dystens udfald og om at formidle spændende optrin i kampen. Som i dette eksempel fra sidste års Tour de France: ”Det er de her revner vi har snakket om: Hvornår kan der slås revner i Froome? Hvornår kan man stikke kniven ind og røre en lille smule i hans panser? Og det kan man altså i dag. For de [en udbrydergruppe fra Team Tinkoff Saxo] øger, gør de. De øger rigtig meget. Seneste måling siger 25 sekunder mellem den forreste gruppe og så Chris Froome. Han taber altså tid. BMC har opgivet jagten, og Katusha har opgivet jagten.”

På kommentatorens stemmeføring er det tydeligt at han selv er grebet af det der udspiller sig. Han taler hurtigere, højere og mere energisk. Samtidig beskriver han forløbet på en måde der øger spændingen: Han minder lytterne om at det her øjeblik er et vi har ventet på længe. Først derefter beskriver han hvordan det så sker. De mange korte sætninger giver en fornemmelse af at tingene foregår i et højt tempo. Og gentagelserne er med til at skabe dramatik. Kommentatoren sidder på kanten af stolen – det samme gør lytterne.

 

Kommentatoren skal være eksperten

Ingen god kommentator uden en god kommentar. Den gode radiokommentator skal selvfølgelig også kunne kommentere i helt klassisk forstand ved at komme med egne (ekspert-)vurderinger og kommentarer som kan hjælpe lytterne til at fortolke det der sker. Igen et eksempel fra Tour de France 2013: ”Sky-holdet er fuldstændig i opløsning, men der er nu også brugt nogle kræfter oppe foran. Men nu skal vi jo også tænke på etapesejren, vi har jo stadig Jakob Fuglsang siddende. Skal vi have en dansk etapesejr? Jeg tror det nu ikke, for vi har stadig to ryttere i den her gruppe som ville være klare favoritter til at tage etapesejren.”

Her stiller P3’s mand på stedet det spørgsmål som mange håbefulde lyttere sikkert har stillet sig selv: Er der mulighed for dansk etapesejr? Derefter kommer han med sin ekspertvurdering. At han stiller spørgsmålet inden svaret, øger spændingen – et kort øjeblik håber man at svaret bliver ja. Andre gange kan kommentatoren lave et ophold i sin løbende beskrivelse af hvad der foregår, for at forklare et taktisk træk eller levere nyttig eller underholdende baggrundsinfo. Af og til krydret med en personlig kommentar.

 

Bedre end på tv

Det er ikke nogen nem opgave at skabe en god sportsoplevelse i radioen. Langt fra. Den gode radiokommentator skal på én gang være i stand til at opbygge lytternes forventninger til den forestående kamp, beskrive hvordan den forløber, få lytterne til at svede af spænding når kampen spidser til, og løbende indskyde interessante vurderinger. Radiokommentatorens opgave er meget mere omfattende end tv-kommentatorens. I radioen er kommentatorens rolle at formidle sportsbegivenheden som helhed og ikke bare at fungere som et supplerende lydspor som seeren kan mute. Det betyder ofte at radiokommentarerne er mere interessante at lytte til. Når radiokommentatorerne lever op til kravene – og det gør de oftere end man skulle tro – kan de skabe en intens oplevel- se af at man som lytter er til stede midt i noget der sker nu og her. Uden tv-billederne til at diktere oplevelsen af begivenhederne må man som lytter forestille sig hvordan cykelrytterne kæmper sig op af Alpe d’Huez. Og er man først begyndt at sætte billeder på, er det svært ikke at lade sig rive med af kommentatorens engagerede beskrivelse af sportsfolkenes kamp for sejr.

R


Bibliografisk

Af Marie Rydal. Kandidatstuderende i retorik ved Københavns Universitet.

RetorikMagasinet 93 (2014), s 14-15.

Om skribenten

Redaktør på RetorikMagasinet 2013-2014.

Skriv et svar