Journalisten, der skriver reportager i jeg-form, stiller sig gerne selvironisk an, idet han åbenlyst former sin persona og lader et stiliseret alter ego føre ordet. Gennem en sammenlignende analyse af to personlige reportager – en dansk dagbladsartikel fra nyere tid og en amerikansk new journalism-klassiker fra 1970 – giver forfatteren af denne artikel et bud på, hvornår en skribents ironiske håndtering af sin persona fungerer som bekræftende epideiktik og uforpligtende underholdning, og hvornår den til gengæld kan få uventet kraft som retorisk strategi i kategorien radikal, forandringsrettet epideiktik
Denne artikel er premium-materiale. Få tilgang til retorisk kundskab: Digital tillgång – 1 månad, Digital tillgång – Ett halvt år, Digital tillgång – Ett dygn or Retorikförlagets vänner. Allerede tilgang? log ind her