Retorisk digtkommunikation, I

Artiklens emne er retorisk digtkommunikation med sigte på digteres fremførelse af egne digte. I denne første del af artiklen opstilles modeller for digtets interne og eksterne kommunikation ud fra den opfattelse at digtfremførelse skaber en helt unik retorisk situation hvor digtet, idet det konkretiseres, bringes til at eksistere som kunstværk. De centrale begreber er umiddelbarhed og iboende mundtlighed. Hvilken betydning tillægger digterne selv disse begreber? Et interessant spørgsmål i en tid hvor digteroplæsninger er rene tilløbsstykker, er også om digterne selv er nærmere og bedre til at læse deres digte op end andre. Spørgsmålet besvares benægtende. I anden del af artiklen, som bringes i et kommende nummer, tages det op ud fra en mere praktisk synsvinkel baseret på fremtrædende danske lyrikeres fremførelser.